Lige siden indførelsen i 1953 har den bedste sprinter i
Tour de France været forbundet med den grønne farve. Egentlig er der dog ikke tale om en spurtkonkurrence, men derimod om en pointkonkurrence. Vinderen af denne indlagte konkurrence er dermed den rytter, som undervejs har indsamlet flest point, dels på indlagte spurter og dels på målstregen – også når målstregen er på toppen af f.eks. Alpe d´Huez. Konkurrencen var således ved sin indførelse ment som måde at finde den rytter, som undervejs i det store franske etapeløb samlet set, havde hentet de bedste placeringer på etaperne.
Specielt de senere år er trøjen dog blevet identificeret med løbets bedste sprinter, til trods for at flere af løbets bedste klassementsryttere altid blander sig i top-10 i konkurrencen, ligesom Alexandre Vinokourov sidste år hentede en samlet fjerdeplads i konkurrencen. Det er da heller ikke urealistisk, at en af klassementsrytterne skulle løbe af med sejren i denne konkurrence via pointene på bjergetaperne. Lance Armstong kunne uden tvivl have tilføjet et par sejre i point-konkurrencen til sine syv samlede sejre, og Ivan Basso lignede ligeledes længe den samlede vinder af point- konkurrence i det netop overståede Giro d´Italia. Det er dog som om, at der er en uskreven regel, der gør, at klassementsrytterne ikke bevist blander sig i kampen den grønne trøje, som ”retmæssigt” tilhører en sprinter.
Tyske Erik Zabel er den rytter, der har vundet trøjen flest gange i løbets historie, og Milram rytteren har da også erklæret, at en ny sejr i point-konkurrencen er hans store mål for de tre uger i Frankrig, efter at holdets italienske supersprinter, Alessandro Petacchi, er forhindret i at stille til start pga. en knæskade. Det er dog fem år siden, at Zabel sidst vandt den grønne trøje, og den tyske rytter har de seneste sæsoner haft svært ved helt at kunne blande sig med de bedste sprintere. Til gengæld er Zabel blandt de bedste sprintere på stigningerne, hvilket gør, at han stort altid klarer sig igennem bjergene, hvor flere af sprinterne ellers traditionelt må udgå.
En rytter, der besidder lidt af de samme kvaliteter, er sidste års vinder i point-konkurrencen, Thor Hushovd. De sidste to år har den store nordmand fået en hele den norske nation til stå på den anden ende i juli, og det i en sådan grad at det fik en af landets største aviser til at udtrykke sin store skuffelse over, at Thor Hushovd tabte over 40 minutter på etapen til Alpe d´Huez i 2004. Siden er nordmændene blevet lidt klogere på cykelsporten, men det har bestemt ikke fået forventningerne til at falde forud for denne sæson, hvor alt andet end en gentagelse af sidste års triumf vil være en skuffelse. Skal man imidlertid være realistisk, så har Hushovd i Tour de France sammenhæng haft lidt svært ved at kunne gøre sig blandt de allerbedste sprintere.
Den australske sprinter, Robbie McEwen, var da også ude med lidt skjult kritik efter sidste års sejr til Thor Hushovd. ”For at være helt ærlig er det den mest overvurderede konkurrence indenfor cykelsporten. Den bliver ikke altid vundet af den bedste sprinter,” lød det fra den altid kontante Davitamon-Lotto rytter
Hushovd har dog gjort det til sit lille speciale at tage på et par lange togter i bjergene for at hente lidt ekstra point til trøjen – og det er jo altid et fornøjeligt syn at se den store nordmand blande sig i bjergene med den grønne trøje på ryggen. Der bliver da formentlig også brug for de lange togter igen i år, hvis Hushovd skal slå en rytter som Robbie McEwen, der specielt de seneste år har vist sig som den mest snedige af alle sprinterne, ligesom han med sin fabelagtige teknik synes at kunne komme igennem selv det mindste hul i de skarpe dueller på vej til målstregen.
Den største favorit til at vinde den grønne trøje er dog verdensmesteren Tom Boonen, der foruden sine store meritter i foråret mere og mere ligner feltets nye supersprinter. 19. sejre er det blevet til i år, og man kan sagtens forvente flere i løbet af de tre uger, der venter i Tour de France. Tom Boonen har erklæret, at han går efter mindst en etapesejr og den grønne trøje. Men det kan meget vel blive trængt de første dage på Quick Step rytterens skuldre. Boonen har nemlig trænet i prolog disciplinen, og med en god indsats på lørdag i Strasbourg, synes en gul trøje at ligge lige til højrebenet.
I det hele taget har forberedelserne til dette års Tour de France været meget målrettede for den belgiske rytter. Han var endda med på holdets træningslejr i alperne i starten af juni måned, ikke fordi han, som flere i belgisk presse ellers synes at håbe, har planer om at køre med i klassementet hele
vejen til Paris, men for at være forberedt på, hvad der venter ham, når han forhåbentlig skal forsvare trøjen i løbets sidste uge.
Ellers skal man også holde et godt øje med sprintertalentet Danielle Bennatti (Lampre-Fondital), der med en overbevisende indsats i Schweiz Rundt ser ud til at have timet formen perfekt forud for Tour de France. Ligeledes kan man også vente at se australieren
Allan Davis fremme i spurterne, hvis ellers han og Astana-Würth mandskabet får lov at stille til start. Samtidig kan østrigske Bernhard Eisel (Francaise de Jeux) efter flere sæsoner i skyggen af Baden Cooke, der er skiftet til Unibet.com mandskabet og derfor ikke kommer til start, måske endelig kan få sit gennembrud som sprinter i dette års Tour de France.
En rytter, der dog formentlig må ofre sine muligheder i konkurrencen, for i stedet at hellige sig holdkaptajnens chancer i det samlede klassement, er Team CSCs Stuart O´Grady. Den australske rytter har lovet Ivan Basso troskab i kampen om den samlede sejr. Team-ejer Bjarne Riis har dog udtalt, at Stuart O´Grady formentlig får fri til at køre efter den grønne trøje, hvis han inden den sidste etape til Paris blot er ét enkelt point efter i konkurrencen – så må vi håbe, at O´Grady ikke mangler to point, når starten går i Antony den sidste dag.