Kan vi stole på dem? - Ny stor artikelserie om doping, performance og rytternes troværdighed

I en ny stor artikelserie om doping og præstationsoptimering vil humanfysiolog og institutleder for Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Nikolai Baastrup Nordsborg, give Feltet.dk´s læsere sit perspektiv på cykelsportens troværdighed anno 2023.

Over de næste uger vil den anerkendte professor blandt andet nuancere spørgsmålene om, hvorvidt cykelfans skal stole på nutidens ryttere, om de kan få en fordel af at tage doping udenfor sæsonen, hvad de kan tage af, i WADA´s forstand, lovlige stoffer, og om Jonas Vingegaards og andre toprytteres estimerede watt-tal ser troværdige ud i relation til et potentielt dopingmisbrug.

I sidstnævnte forbindelse vil artikelserien også indeholde bidrag fra Tour-kongens træner, Tim Heemskerk, der fortæller om sit arbejde med den gule trøje.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Først skal scenen sættes. For hvor sort-hvidt er spørgsmålet om at være dopet egentlig? Det og meget mere svarer Nordsborg på i dette første kapitel af ”Kan vi stole på dem?”.

”Man kan sige, at når en atlet testes, så er vedkommende enten dopet eller ikke dopet. Sådan er det. Så kan man spørge, om der findes et scenarie, hvor en atlet faktisk er dopet, men hvor det så ikke bliver afsløret i en test. Og ja, det gør der,” siger Nordsborg og fortsætter:

”Så der er ingen tvivl om, at strategien fra de internationale anti-dopingorganisationer med WADA i spidsen er at skræmme folk væk fra det at dope sig, fordi udøverne ved, at risikoen for at blive opdaget er høj. Men det at risikoen er høj beskriver også, at der er en chance for ikke at blive opdaget.”

”Så på den måde er vurderingen af en dopingtest ikke sort-hvid. Men det er sort-hvidt, om man op til eller i en given konkurrence har benyttet sig af ulovlige metoder. Enten har man, eller også har man ikke.”

Katten efter musen

Nordsborg understreger dog samtidig, at man i sagens natur kan dope sig i større eller mindre grad, hvilket som regel vil afspejle den effekt som misbruget vil få på præstationsevnen.

”Hvis man kører et dopingregime, som vi har hørt historier om, at man gjorde i 90´erne, så vil man have stor effekt på præstationsevnen, men man vil også blive opdaget,” fortæller han og tilføjer:

”Så det, vi spekulerer på - vi ved det jo ikke, for det er jo en katten og musen-ting - men det, vi antager, og det, som den internationale forskning i øjeblikket arbejder på, er, at der findes andre strategier, end dem vi har kendt historisk set.”

Foto: A.S.O./Pauline Ballet.

Den grundlæggende hungren efter succes får nemlig fortsat nogle atleter til at afsøge og potentielt udvide markedet af præstationsfremmende stoffer.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

”Folk forsøger sig med mange ting, der ikke virker, men der skal nok være nogen, der får lavet nogle cocktails rundt omkring, som har en effekt,” siger Nordsborg og fremhæver tre eksempler, der er poppet op.

- Trimetazidin (som løberen Abdi Ulad for nyligt har indrømmet at have indtaget, men som ifølge Nordsborg endnu ikke vides om påvirker præstationsevnen)

- Xenon (en gas, som ved genånding mistænktes at kunne øge hæmoglobin-massen)

- GW501516 (et lægemiddel, som potentielt kan styrke udholdenheden)

Nordsborg forklarer her sidstnævnte.

”GW501516 var et lægemiddel, som var under udvikling, og som skulle kunne give mere udholdende muskulatur. Det kan det gennem nogle signalveje, som vi udmærket kender, hvor vi ved, at det er sådan, musklerne virker. At hvis man kan stimulere et bestemt molekyle, så bliver de mere udholdende.”

”Så er det meget naturligt at tænke, om vi kan hjælpe nogle mennesker, som har en dårlig fysisk kapacitet. Det var det, at stoffet blev udviklet for.”

”Det viste sig at være ret effektivt i dyr, og man testede det med henblik på brug i mennesker. Men det øgede desværre risikoen for cancerudvikling.”

”Derfor blev udviklingen stoppet meget hurtigt, men det har ikke forhindret forskellige kopiproducenter og mørke laboratorier i at producere det. Det kan købes online, og der er atleter, der er blevet taget med det.”

Foto: A.S.O./Fabien Boukla.

For Nordsborg understreger misbrug af de tre ovenstående stoffer den store kreativitet, som nogle atleter udviser i søgen efter at nå til tops, og som dermed udfordrer anti-dopingmyndighederne.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

”Lige så snart, at der er noget, der måske har en effekt, så er der nogen miljøer, der vil spekulere i det. Nogle vil gerne udsætte dem selv for hvad som helst i forhold til at få en eller anden effekt, selvom den endda er tvivlsom, og selvom stoffet er farligt. Det er katten og musen. Det er, hvad vi er oppe imod.”

Mikrodosering

De historisk kendte dopingmetoder indenfor cykelsport er naturligvis hovedsageligt EPO og blodtransfusioner, hvor anti-dopingmyndighedernes fokus særligt har været på mikrodoping.

”Når man har taget EPO, så har man jo klassisk givet det ind i fedtvævet uden huden. Der kan man i stedet sprøjte det direkte ind i en blodåre, og så forsvinder det hurtigere fra kroppen, men udøver stadig den samme effekt,” forklarer Nordsborg og fortsætter:

”Man kan også tage mindre doser. Så betyder det, at det er sværere at måle, men også at du får en mindre effekt. Men stadig en effekt.”

”Nogle af de studier, vi har lavet, viser, at selvom man giver ganske små injektioner af EPO direkte i blodåren eller udfører lavvolumen blodtransfusion, hvor man i stedet for én eller to poser blod, bruger 130 mL blod, svarende til de røde celler i en halv pose blod, så får man faktisk en målbar præstationsfremgang.”

Foto: Sirotti.

Et af de store spørgsmål er så naturligvis, hvad atleter kan få ud af disse svært detekterbare dopingregimer.

Ifølge Nordsborg viser KU´s laboratorie-test, som er foretaget på amatører med et væsentligt aktivitetsniveau, at effekten over en enkeltstart af omkring 30 minutters varighed ligger på omtrent 10 watt.

”10 watt er interessant, når man er blandt verdens bedste. Men det er meget, meget lidt. Er det så risikoen værd? Jeg vil ubetinget sige, at hvis jeg stod i en situation og skulle overveje, om man skulle lave ulovligheder for at få 10 watt, eller om der var andre veje, så vil jeg helt klart sige, at der er andre veje at hente 10 watt på. Det er der altid.”

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Hvad angår effekten af mikrodosering af EPO fremhæver Nordsborg endvidere, at hollandske studier modsat KU´s ikke har fundet nogen præstationspåvirkning. Samtidig mener han dog, at disse resultater har rod i en række metodiske usikkerheder i studierne.

Ifølge Nordsborg er det altså også i 2023 muligt for en dopet rytter at teste negativ. Men hvad er sandsynligheden så for, at en rytter har foretaget sig noget ulovligt under eksempelvis Tour de France?

Det svarer humanfysiologen på i næste kapitel, hvor han også vil nuancere, hvorvidt en atlet ved at dope sig udenfor sæsonen kan få en fordel under den.