Klumme: Når der er mørkt på solsiden

nullDette er en klumme skrevet af Jeppe Lisdorf. Bemærk dette er ikke Feltet.dks holdning, der kommer til udtryk i artiklen. Der er tale om en klumme


"Jeg så kun Gewiss-Ballan køre en enkelt gang, men CSC minder meget om dem."

Det var TommyBoy (Tom Boonen - se forrige klumme for forklaring), der kom med den udtalelse for 25 måneder siden. Hans QuickStep-hold havde ikke haft held til at lave de fornødne resultater i foråret, og på femte etape af Paris-Nice var hans sidste chance for at gøre noget ved det glippet.

Hvad der fik ham til at komme med udtalelsen hænger måske sammen med omstændighederne, og dem ved jeg ikke mere om end de fleste andre med en internetopkobling, men hvad jeg til gengæld er helt sikker på, er, at der lå en meget klar antydning af brug af forbudte midler i TommyBoys udtalelse.

Selv om han kunne have valgt at ryste på skuldrene og sige noget i retning af, at "nå ja, det er hans holdning", så var Bjarne Riis hurtigt ude med et svar. Beskyldninger om doping giver dårlig omtale, og før man ved af det, står sponsorerne i kø for at forlade den synkende skude. For så er det ligegyldigt, at Bjarne Riis personligt er den holdejer i moderne cykelsport, der har gjort mest for at skabe en ren sport.

Måske var Bjarne Riis paranoid, måske så han spøgelser, eller måske så han bare det fulde omfang af den polemik, der fulgte i kølvandet på TommyBoys udtalelse, langt hurtigere end os andre. Lige lidt hjalp det. Beskyldningerne, snakken i krogene og antydningerne af doping hang ved, og for hver gang CSC gjorde det godt, blev det værre. Jo mere de vandt, jo dårligere lys stillede det dem i.
I løbet af foråret blev Riis så frustreret, så han var lige ved at afsløre hele hemmeligheden om, hvordan han opbygger træningsprogrammerne for sine ryttere. Det siger noget om den desperate situation, manden var i, at han var klar til at give afkald på en forretningshemmelighed, der kunne være flere millioner værd. Heldigvis kom det aldrig så vidt.

Det var selvfølgelig et tarveligt trick af TommyBoy at sammenligne Team CSC med det Mest Dopingbeskyldte Hold i Cykelsport Nogensinde. Hvis nogen i 2006 skulle finde på at sige noget lignende, ville det ikke være CSC, man sagde det om, men TommyBoys eget hold. QuickStep-Innergetic har været helt ustyrlige i denne sæson, og deres dominans har været så utrolig, så man skal være meget godtroende for ikke at mistænke dem for at have mere end vitaminer og mineraler i deres kostplan.

Det undrer mig ikke så meget, at QuickStep-holdet kører godt. Hvad der til gengæld har været overraskende er, at ingen har sagt noget om det. Ingen har nævnt noget om, at det var da godt nok imponerende, som de kører i år. Med undtagelse af Dwars door Vlaanderen, som holdet tabte på grund af TommyBoys tåbelige kørsel, har de vundet alle betydningsfulde belgiske løb i denne sæson. Holdets værste fiasko var Brabantse Pijl, hvor Nick Nuyens "kun" endte på tredjepladsen.

De har ikke bare været et niveau, men flere ligaer bedre end modstanderne. Med 30 kilometer tilbage af Dwars door Vlaanderen sad en gruppe på omtrent tyve mand og jagtede udbryderne. I den gruppe sad fem mand fra QuickStep og kun en enkelt fra Lotto. Det siger noget om deres overlegenhed. På grund af QuickStep-holdets styrke har årets belgiske løb ofte været som at være vidne til endnu en af de der Steven Seagal-film, hvor modstanderne er håbløst i undertal, fordi de kun har 250 bevæbnede mænd til at nedkæmpe en ubevæbnet kampsoldat.

Men i modsætning til Seagal-filmene har der ikke været tale om en en-mands-præstation. TommyBoy har selvfølgelig imponeret, og hvis man skulle tage overlegenhed som et udtryk for brug af doping, så er han selv den medicinalbranchens største reklamesøjle netop nu. Men resten af holdet har også bidraget med fantom-kørsel igennem den tidlige del af sæsonen. Pozzato vandt i San Remo, Bettini vandt alle etaper han gennemførte i Tirreno-Adriatico, Nick Nuyens tog Het Wolk og Servais Knaven har været i forreste række i alle belgiske løb denne sæson. Det virker næsten for utroligt til at være sandt, når man tænker på, at det har været førsteklasses-modstandere, de har været oppe mod hele vejen igennem.

Det kan godt være, Team CSC ligger bedre placeret på ProTourens rangliste end QuickStep, men det er kun, fordi de har haft to heldige enkeltstarter i ProTour-løb. Som hold har de haft deres mindst imponerende sæson siden Bjarne Riis kom til.
Alligevel er de tavse. Er det ikke imponerende? Ikke et ord har vi hørt fra dem. Her har vi et hold, der med udvidelsen af MAN-sponsoratet i forrige uge kom op på et budget i omegnen af 100 mill. kroner, og alligevel havde de indtil Bassos sejr på anden etape af Criterium International ingen nævneværdige resultater i denne sæson. Hvis CSC-fans har lyst til at blive nervøse, kan man godt forstå dem, for det er ikke ligefrem en sikker kurv, de har lagt deres æg i.

* Stuart O'Grady, der skulle have gået efter sejren i forårets klassikere, er skadet.
* Jakob Piil er kronisk ramt af uheld og selvom han på sine bedste dage kan køre lige op med alle i verden, er han derfor upålidelig til at sikre sejre.
* Matti Breschel var før sit styrt tæt ved at indfri de forventninger, der i mange år er blevet næret til ham, men nu er han ude i lang tid.
* Ivan Basso, der i Giro d'Italia i fjor viste, at han er en god udfordrer til etapeløbssejren men med det samme, han fik førertrøjen, knækkede under presset. Vil han gøre det samme i år, og hvad vil konsekvenserne blive denne gang?
* Fabian Cancellara, der allerede nu er på et sted i sin karriere, hvor man ved, hvad man får fra ham (35-40 % sejrschance i alle tidskørsler, han stiller op i, måske en prologsejr i Tour de France og så det løse). Hvis man vælger at bruge ham i de belgiske forårsklassikere, hvor han har gjort det godt, risikerer man bare, at han får en sæson-endende skade.
* Carlos Sastre, der mere end nogen anden på holdet er et natur- og humørtalent. Under de rette omstændigheder er hans kørsel berusende, men til andre tider falder han helt igennem, ligesom Bruce Willis gjorde det med sin gæsteoptræden i 'Venner'.

Lyder det som beskrivelsen af et hold, du kunne tænke dig at smide 100 millioner i? Det er et godt hold, men på nuværende tidspunkt gives der ingen garantier for resultater. Rytterne er måske alle pengene værd, men risikoen ved dem er uforholdsmæssig stor. Hvis cykelsport i lige så høj grad som fodbold var en forretning, ville Mærsk McKinney-Møller nok ikke investere i dette foretagende.

Igen, tavsheden. Er det ikke imponerende, at ingen CSC-ryttere har ladet skuffelsen få frit løb og talt over sig? Altså, ikke en eneste rytter, der på noget tidspunkt er kommet til at sige det åbenlyse, det vi alle tænker, nemlig at "Quickstep er så overlegne i år. De minder mig om det gamle Gewiss-Ballan hold".

Det siger de ikke, og netop det er et tegn på Team CSCs storhed. De har en stålsikker tro på sig selv, på at deres evner nok skal hjælpe dem igennem. Det er det, der adskiller dem fra at være et godt hold og gør dem til et stort hold. Hvis deres kaptajn bliver skadet, er der en anden klar til at træde frem og tage ansvaret. Det er det, Bjarne Riis har tilført holdet. Storhed, sammenhold og vindermentalitet. Det handler ikke om doping eller snyd. Det stikker meget dybere. Riis har givet rytterne tro. Troen på at kunne udrette noget stort.

Håbet og sammenholdet er det, der hjælper dem nu, hvor det ser dårligst ud. De har ikke præsteret noget, der tilnærmelsesvist minder om de seneste års dominans i det tidlige forår. Men de venter. Venter på at deres tid skal komme.

Og den tid kommer. Det er jeg mere sikker på end noget andet. Selv hvis alle de forhåndsudpegede kaptajner i sæsonens løb skulle fejle, ville nye komme frem og være klar til at tage deres plads. Deres ny kaptajn kører måske slet ikke for dem endnu. Måske skal holdet først have så mange skader, så Bjarne Riis må ud og skrive kontrakt med en ukendt polsk 19-årig rytter, der kan komme ind og vinde etaper i Tour de France i sin anden måned på holdet.

Det er netop det, der er styrken ved Team CSC.

Jeg kan ikke forklare, hvorfra jeg har det, men jeg ved det bare. De skal nok klare sig. Vigtigere endnu. Det ved de også selv. Deres nuværende tavshed er et tegn på deres klasse. Det er derfor vi aldrig kommer til at høre en CSC-rytter sige noget i stil med citatet i begyndelsen. Det er netop det, der udgør forskellen på at vinde og at være en vinder.


Link:
Jeppes verden