Klumme: Vingegaard vækker de varme følelser

Det hele tog kun et enkelt øjeblik på nedkørslen fra Col de Spandelles. Det var der, det blevet noget specielt.

Tadej Pogacar havde gentagne gange forsøgt at forcere tempoet og droppe Jonas Vingegaard. Uden held. Pludselig var det Pogacar, der var styrtet, og Vingegaard havde muligheden for at droppe ham.

Men Vingegaard ventede.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Det var en stor gestus fra en vinder. Det var her, Tour de France blev vundet, både på vejen og i masser af hjerter.

Hele cykelverdenen havde anet, at noget stort var på vej. Men øjeblikket, hvor Vingegaard ventede, var momentet, hvor han trådte ind i en anden liga. Han var ikke længere bare en cykelrytter, der trådte hurtigere end en anden rytter. Han blev menneskelig.

Vingegaard er ikke bare den overraskende vinder, der har detroniseret Pogacar, som indtil for et par uger siden så ud til at skulle blive den største Tour-rytter siden Eddy Merckx. Vingegaard er cykelrytteren, der har sprængt alle rammer og vækker de varme følelser for cykelsporten.

Det er ikke, fordi nogen af os, som bruger vores tid på Feltet.dk, har haft negative følelser over for cykelsporten. Men Vingegaard har fundet en ny måde at vinde på.

Hans præstation transcenderer cykelsporten, og han er en vinder, alle kan holde af. Hans sejr har universel appel. Enten, fordi vi genkender noget af os selv i ham, fordi han viser os noget nyt, eller også er det bare, fordi han gør noget, som ingen anden har gjort på samme måde.

Det er derfor, at Vingegaard vækker de varme følelser for cykelsporten.

Foto: Magnus Andersen / Grand Depart Copenhagen Denmark 2022

Vingegaard er ikke en ”født” vinder. I drengeårene vandt han aldrig, og han overvejede på et tidspunkt helt at opgive sporten. Det er bare endnu et punkt, hvor Vingegaard er så langt fra Lance Armstrong, som man kan være. Texaneren var allerede et ikon som 15-årig og havde professionelle sponsorater.

Der er Vingegaard fløjet lidt mere under radaren, om man så må sige. Og efter han ikke blev tilbudt en kontrakt med det samme, måtte han arbejde på fiskefabrikken i Hanstholm de første år af konti-karrieren.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

At se hvor langt han har bedrevet det er inspirerende for alle, der har en drøm.

Vingegaard viser styrken i at være sårbar. Det var allerede klart i København, hvor man så en synligt rørt Vingegaard tage mod publikums kærlighed. Undervejs har han flere gange været rørt til tårer, både af sine sejre, men også når han har snakket om sin familie.

Igen er kontrasten stor, når man sammenligner med Lance Armstrong. Armstrong var et personligt panser, der bare lukkede helt ned. For ham var følelser lig med svaghed. Og selv om der har været lidt af en opblødning de senere år, er der ingen, der har stået ærligt frem og vist deres sårbarhed som Vingegaard.

Han har sin kæreste og datter tæt på. Det er tydeligt for enhver, hvor smukt et bånd der forbinder ham med hans kæreste. Det gamle ordsprog om, at bag enhver stærk mand står en stærk kvinde virker, som om det underspiller betydningen af hans kæreste, Trine.

Jo flere historier, jeg læser, interviews, jeg hører, og baggrundsstof, jeg opstøver, føler jeg klart, at Vingegaard aldrig havde været, hvor han er i dag, hvis det ikke havde været for hende. Det har været hende, der har arbejdet med hans mentale vækst, og hun er lige så meget en del af hans sejr, som han er.

Selvfølgelig er Vingegaard et fysiologisk pragteksemplar og kan efter sigende træde nogle imponerende watt. Men det er der også mange andre, der kan.

Listen er lang med fysiologiske pragteksemplarer, der aldrig kunne omsætte deres watt til resultater. Her er Vingegaard i en klasse for sig, fordi han har fundet den person, der gør ham til den bedste, han kan være.

Det er smukt at være vidne til, og det er ærefrygtindgydende at se en mand, der viser sin kvinde den respekt.

Foto: Magnus Andersen / Grand Depart Copenhagen Denmark 2022

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

At se pressekonferencer med ham har også været et behageligt friskt pust. Selv når han udtaler sig på engelsk, der ikke falder lige så let som hans modersmål, udtaler han sig stadig med en frihed, et mod og et glimt i øjet.

For sådan har det jo ikke altid været.

De seneste 25 år har Tour de France-pressekonferencer været et tilbagevendende ømt punkt, hvor løbets førende modvilligt deltog. Det var modvilligt, fordi de vidste, at på et eller andet tidspunkt skulle de forholde sig til en eller anden version af et spørgsmål om doping.

Værst var det i Armstrong-årene, hvor den konfronterende linje blev skarpt trukket op. Det er selvfølgelig også svært at sidde og være afslappet og snakke med journalister, når man ved, at man lyver på et niveau, der ikke er set siden Nixon.

Her er forskellen til Vingegaard helt exceptionel.

Vingegaard taler åbent, ærligt og troværdigt, selv når spørgsmålet handler om doping. Det er så imponerende at se, hvordan han håndterer de negative spørgsmål.

Vingegaards sejr er den største danske Tour de France-præstation nogensinde. Han er ikke den første dansker til at vinde Touren, og TV2 har gjort en dyd ud af altid at vedhæfte bemærkningen om, at Bjarne Riis sidenhen indrømmede, at han var dopet.

Det skal de selvfølgelig have lov til, og det er såmænd også i orden, selv om de er lidt mindre gode til at tilføje, at størstedelen af Riis’ konkurrenter nok også var dopede.

Det er dog ikke derfor, at Riis’ sejr blegner i sammenligning. Bjarne Riis fortjener stor respekt. Riis var unik, fordi han som den første dansker nogensinde vandt Tour de France. Han viste, at selv i et land uden høje bjerge kan vi godt komme først til tops.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Riis var den første, og på den måde banede han vejen for eftertidens danske ryttere, heriblandt Vingegaard. Det er svært at forestille sig nutidens generation blomstre op uden at høre ekkoer af den gyldne generation i 90´erne.

Men pund for pund kan Riis’ sejr ikke helt matche Vingegaard. Riis slog en aldrende mester, der aldrig siden fuldførte nogen Grand Tours og gik på pension få måneder efter.

Vingegaard har slået et unikum, der stadig har alle sine ungdommelige kræfter og er i sit livs form. Riis vandt ikke bjergtrøjen. Det gjorde Vingegaard. De fik begge to etapesejre og sluttede nummer to på to andre etaper. Men sammenlagt er det sportsligt større, hvad Vingegaard har præsteret.

Vingegaards sejr er exceptionel på alle mulige måder. Sportsligt er det stort. I dansk sammenhæng er det noget af det største nogensinde. Men menneskeligt er det i en liga for sig. Og netop derfor vækker Vingegaard de helt varme følelser for folk, der er udenfor vores egen lille sfære af cykelinteresserede.

Jeppe P. Lisdorf bor til daglig i Californien. De seneste 25 år har han (on and off) kørt og skrevet om cykelløb med forskellige grader af succes.