Kommer der aldrig en ny Eddy Merckx?

Selv om belgierne på nuværende tidspunkt har både Tom Boonen og Philipp Gilbert kørende i det professionelle felt - sammen med en hel underskov af dygtige mindre profiler - så begynder der at rejse sig bekymrede røster i det stolte cykelland: Hvor kommer det næste stortalent fra? Og kan vi gøre noget for at fremme udviklingen?

Det flamske dagblad Het Nieuwsblad, der er hovedsponsor bag sæsonåbneren Omloop Het Nieuwsblad, der løber af stablen i morgen, stod tirsdag aften bag et større debatmøde i Sint-Niklaas ved Antwerpen. Blandt de prominente deltagere var fx formanden for det kongelige belgiske cykelforbund Tom Van Damme samt den tidligere klassikerkonge Johan Museeuw og ledende sportsdirektør Walter Planckaert fra prokontinentalholdet Topsport Vlaanderen-Baloise.

Et eller andet sted på en regnvåd brostensvej i Flandern kører der netop nu måske en 12-årig knægt rundt som kan blive den nye Eddy Merckx, Tom Boonen eller Philipp Gilbert. Det kan være rent held, der fører ham frem til en karriere som professionel. Men han kan også lige så godt ende med at blive bager i Wevelgem (hvilket der for øvrigt ikke er noget galt i). Og diskussionen på debatmødet i Sint-Niklaas hældede tydeligt i retning af, at man ikke skal overlade tingene til tilfældet men være proaktiv og sætte ind med målrettet talentspejderi, skabelse af talentudviklingsnetværk m.m. så man kan finde, udvikle og skabe fremtidens stjerner, fortæller Het Nieuwsblad.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Forbundsformand Van Damme var selv inde på en etablering af en ordning, hvor man i lighed med fx svømmediplomer, som man kan tage i de flamske folkeskoler, ligeledes etablerede et cykeldiplom.  Med regulær undervisning, tests m.m. Desuden pegede han også på, at de delnationale cykelforbund i henholdsvis Flandern og Wallonien i fuld overensstemmelse med deres charter burde være mere aktive i deres talentarbejde.

Den tidligere ”flamske løve” Johan Museeuw, der i løbet af karrieren vandt såvel Flandern Rundt samt Paris-Roubaix tre gange, pegede på, at han i sin egenskab af at være træner i cykelskolen i Oostende, kunne konstatere, at de unge ryttere i dag er for forvænte. Og at de kører for mange løb. Ifølge ham er talent en dej, der skal hæve langsomt, og den unge rytter behøver heller ikke nødvendigvis at starte karrieren på en topmodel til 70.000 kroner.

Den ledende sportsdirektør fra Topsport Vlaanderen-Baloise, Walter Planckaert, var enig med Museeuw og udbyggede problemstillingen yderligere. Planckaert var selv professionel fra 1969 til 1985 og vandt flotte sejre som fx Amstel Gold Race, E3 Prijs Vlaanderen, Flandern Rundt samt flere etaper i Tour de France.

Ifølge Planckaert er det et stort problem, at de unge ryttere bliver ført for hurtigt frem. De tegner kontrakter direkte fra amatørlivet med de belgiske storhold som fx Omega Pharma-QuickStep og Lotto-Belisol, hvor de ender som kanonføde og bænkevarmere og kun bliver udtaget til at køre i lavere klassificerede løb. Efter hans mening - og det kan vel næppe undre nogen - så burde unge ryttere forpligtes til en fx to-årig kontrakt på et mellemniveau dvs. som hans eget hold Topsport Vlaanderen-Baloise, hvor de bliver garanteret deltagelse i gode løb og får tid til at udvikle sig. Planckaert skitserede en sådan model, hvor rytterne fik UCIs minimumsløn i de to trainee-år, og interesserede WorldTour-hold så betalte forskellen op til en bedre løn, samtidig med, at den unge rytter fik en kontrakt hos dem efter overstået ”læretid”.

I hvert fald har de belgiske cykelkredse nu taget hul på diskussionen. Og i en nation med godt 11 millioner indbyggere, hvor cykelsporten er bedre grundfæstet i befolkningens bevidsthed end i langt de fleste andre lande, vil belgierne kun blive endnu farligere, end de allerede er, såfremt det lykkedes at få et effektivt nationalt talentudviklingsprojekt op at stå.