Læserbrev: Vi kan alle være med til at løfte sikkerheden

Debatten om sikkerhed til danske cykelløb har været heftig siden søndag, hvor et af de værste scenarier udspillede sig. En af A-rytterne kørte frontalt ind i en bil. God bedring til Mads Herschend!

De seneste dage er der så kommet mange bud på, hvad der skal gøres for at forbedre sikkerheden. Derudover har DCU gjort det til deres højeste prioritet at skærpe sikkerheden til de danske licensløb, hvilket, jeg også mener, er absolut nødvendigt. Jo mere sikkerhed jo bedre.

Nu har jeg selv kørt cykelløb i mange år både, i Danmark og i udlandet, og jeg har set meget cykelløb i min tid. I et land som Tyskland er der virkelig styr på det. Til løbene møder man faktisk aldrig modkørende trafik, da der som minimum er ensrettet veje. De laver helt almindelige cykelløb til bravour.

Men hvorfor kan vi så ikke herhjemme?
At arrangere cykelløb på dansk grund er svært for de klubber, som står for dem. For det første koster det mange penge, og der skal bruges mange frivillige. Jeg ved, at det primært er de frivillige, som er svære at skaffe for cykelklubberne, hvilket gør, at cykelklubberne har mere desto brug for hjælpen fra politi og hjemmeværnet. Det er et stort puslespil at få til at gå op.

Dette bringer mig videre til det næste. Når man står på sidelinjen og ser cykelløb, hvor målet oftest er inde i en by, så sker det ofte, at helt ’almindelige mennesker’ kommer forbi, og selvom vi har fået lov til at køre cykelløb i deres kvarter, har forældre og ryttere ingen respekt overfor dem.

Hvis de kommer til at lave en fejl i deres bil, hvilket sagtens kan ske, når man ikke er vant til at køre rundt midt i et cykelløb, så står der straks en flok forældre, som råber og skriger befalinger til den stakkels mand /kvinde i bilen. Ja, de er nærmest klar til at gå hen og flå personen ud af bilen. Så er der intet at sige til, hvis personen bliver presset og laver endnu en fejl. Det er med til at give cykling og cykelryttere et blakket ry, og det har cykelsporten bestemt ikke behov for.

Dog skal de forældre, der knokler for sikkerheden, have et stort skulderklap.

To vigtige timer
Jeg ser sådan på det, at hvis forældrene gerne vil hjælpe med sikkerheden, så sker det ikke ved målstregen. Det sker derimod ude på ruten. Hvorfor kan man ikke hjælpe arrangøren med at tage en flagpost? Man er der jo alligevel, og for det meste er både mor og far med.

Jeg ved godt, at man gerne vil hjem, når ens søn eller datter er færdig med at køre, men hvis man kan hjælpe med en flagpost i to timer, så har man været med til forbedre sikkerheden i to timer. Og det må vel være bedre, end at nogen kommer så alvorlig til skade, som tilfældet var i søndags. Tænk sig, hvis det var din søn eller datter, der var uheldig næste gang.  

Det er ikke kun DCU, Politiet, Hjemmeværnet og regeringen, som kan gøre cykelløbene sikrere, vi skal selv hjælpe til.

Thomas Stenger Føhns

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet