Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
DCU har føjet en ny ungdomslandstræner til landsholdet. Landstræneren for cykelcross Benjamin Justesen skal nu også beskæftige sig med Danmarks unge mountainbike talenter.
Annonce
Den danske landstræner i cykelcross Benjamin Justesen bliver ungdomslandstræner for mountainbike rytterne.
Det fortæller DCU i en pressemeddelelse.
Stillingen kommer han til at udfylde på deltid, og dermed får den tidligere mtb- og crossrytter ekstra at se til, når han ikke beskæfter sig med cykelcross landsholdet.
Elitechef for DCU Morten Bennekou belyser i pressemeddelsen, at mountainbike sporten er på vej frem - både på elitesiden, men også på klubniveau, hvor medlemstilvæksten for folk under 19 år er steget fra 672 medlemmer til 1896, en stigning på 182 procent.
Det er i tråd med denne udvikling, at han ønsker flere hænder til mountainbikesporten.
“Derfor er jeg meget glad for, at vi nu er i stand til, med bistand fra Team Danmark, at kunne ansætte Benjamin som ungdoms-landstræner. Det vil helt naturligt medføre et skærpet fokus på talentudviklingen, samtidig med at vores nuværende landstræner Mads Bødker dermed i endnu højere grad end tidligere, vil kunne fokusere på eliten og de ryttere, som gerne skulle køre om medaljer under OL i Paris i 2024,” fortæller Bennekou.
Benjamin Justesen ser frem til at komme i gang med arbejdet med de danske mountainbiketalenter, som han er glad og stolt over at få ansvaret for.
“Der er så meget talent på vej og mange ildsjæle som arbejder i samme retning i MTB verdenen. Det bliver helt sikkert en stor opgave, men en opgaver jeg glæder mig rigtig meget til,” lyder det, før han fortsætter.
“Jeg har længe ønsket at få mere tid i Danmarks Cykle Union til arbejdet med talentudvikling, og med den nye stilling, kan jeg sammen med cyklecross landstræner stillingen dedikere mig mere til al landsholdsarbejdet,” fortæller Justesen.
Kommer til at gavne cykelcross
Med øjeblikkelig virkning træder Justesen ind i sin nye rolle, og her agter han at fortsætte talentudviklingsprogammerne ‘MTB talent’ og ‘talent på tværs’, mens han sammen med senior landstræner Mads Bødker vil have ansvaret for juniorlandsholdet.
“Jeg ønsker her at skabe et dynamisk landshold, med fokus på udvikling og afprøvning af ryttere. Her vil jeg arbejde på at uddanne rytterne i både talentarbejdet og landsholdsarbejdet til, at blive mere informerede ryttere,” lyder visionen.
Juniorlandstræneren har ikke et krav på resultater i sine rækker, fortæller han.
“Min tilgang er, at ungdomsarbejdet har fokus på udvikling før resultater og med den rigtige udvikling kommer resultaterne af sig selv,” fastslår Justesen, som i samme ombæring takker DCU for muligheden.
“Jeg er rigtig glad for at DCU har set, at udviklingen i dansk MTB går så godt, at det har krævet flere hænder og jeg vil gøre mit bedste for at leve op til forventningerne. At jeg nu får et større engagement i DCU betyder, at jeg kan drage endnu mere glæde, af den store viden og erfaring som er i den sportslige sektor, med alle de andre landstrænere,” fortæller han.
Den nye opgave giver samtidig en bonus for sit nuværende job som landstræner i cykelcross.
“Det gør også mit arbejde i cyklecross lettere og det gør det muligt for mig, at have større fokus her også, så begge discipliner kommer til at få glæde af den nye stilling,” slutter Benjamin Justesen.
Landstræner får friere hænder til eliten
Ansættelsen af Justesen giver mere arbejdsplads til seniorlandstræner Mads Bødker, som anerkender den udvikling, der er sket i sporten på dansk grund det sidste årti.
”Den store succes og det momentum vi oplever i dansk MTB nu, er ikke kommet af sig selv, det har været et langt sejt træk, siden vores første MTB Talent samling i 2011 at nå til hvor vi er nu. Udviklingen var ikke sket uden det store arbejde der dagligt bliver gjort ude i klubberne hvor de unge ryttere bliver klædt godt på til en fremtid som MTB ryttere,” fortæller Bødker.
“Ansættelsen af Benjamin er også en anerkendelse at dette arbejde og betyder at vi kan give talenter og klubtrænere endnu mere tilbage. Vi har tidligt haft for øje at vi skulle skabe en inkluderende talentudviklingskultur hvor alle med lyst og mod på at køre MTB var velkomne på vores samlinger fra U15 og op,” fortæller han.
“Til vores første samling var der 20 ryttere - de sidste mange år har vi været mere end 120 på de store landsdækkende samlinger,” påpeger landstræneren.
Ansættelsen af en ungdoms-landstræner er et vigtigt og nødvendigt næste skridt i vores talentudvikling, mener Bødker.
“Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg de sidste mange år har haft rigtigt mange bolde i luften og med to hænder har jeg ikke kunne gribe dem alle helt som jeg gerne ville,” pointerer han.
“Ansættelsen af Benjamin betyder at vores to talentudviklingsprogrammer ’MTB Talent’ og ’MTB Talent På Tværs’, vil få endnu større opmærksomhed - det er sidste ende her vores næste elite ryttere skabes. Det vil også give overskud til, at vi kan lave en mere målrettet indsats for de mange piger som heldigvis syntes at MTB er det sjoveste man kan lave på 2 hjul,” fortsætter landstræneren.
Dermed kan han fokusere på sin kerneopgave, navnlig eliteklassen.
“Den nye fordeling betyder også at jeg vil få mere tid til vores elite ryttere og kan fokusere mere målrettet på opfyldelsen af vores målsætninger i forhold VM og ikke mindst OL i 2024,” slutter landstræneren.
Benjamin Justesen har været landstræner for cykelcross afdelingen siden 2019.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Asgreen om krise i klubberne: Det er et problem
Ustoppelige Cant vinder for 13. gang i træk
Pidcock efter sejr: Kørte et godt stykke tid med punktering
Pidcock danser i mudderet - nyt talent brillerer
Stortalenter indtager scenen: 19-årig får sin første belgiske sejr