Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Landstræner om bane-luksusproblem: Det er en fed situation

Landstræner om bane-luksusproblem: Det er en fed situation

01. august 2021 10:00Foto: Argon 18 Denmark / Peter Ebro

Banelandstræner Casper Jørgensen har fem stærke ryttere til en firemandstrup i 4000 meter holdforfølgelsesløbet, og den svære beslutning gør det ikke sværere at være landstræner. Tværtimod, fortæller han i et interview med Feltet.dk.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Når herrerne starter kvalifikation på 4000 meteren, bliver det med fem ryttere i spil til pladserne. I første omgang starter Rasmus Lund, Niklas Larsen, Lasse Norman Hansen og Frederik Rodenberg, mens Julius Johansen sidder over.

 

At have fem ryttere at vælge mellem, som alle stadig er i spil til pladserne, er mildest talt et luksusproblem for landstræner Jørgensen.

Det fortæller han i et interview med Feltet.dk før OL i Japan.

 

”Jeg vil sige, det er en fed situation. Det gør, at vi ikke er så tynde, og så håber vi ikke, at der sker noget her det sidste stykke tid, men hvis der skulle ske et eller andet, så har vi stadig et godt hold,” fortæller landstræneren.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Niklas Larsen var ikke med i kvartetten ved det VM, Danmark kørte så brillant tidligere på året. At han nu igen er med i truppen, har givet landstræneren mulighed for at teste flere konstellationer af.

 

”Jeg synes, alle fem er gode, så vi kan køre godt med alle konstellationer ud af de fem. Selvfølgelig er det ikke fedt at skulle skuffe en rytter på et tidspunkt, men lad os nu se, det kan også være, at vi ender med at bruge alle fem undervejs, så det må vi se,” siger han.

 

Tilfreds med forberedelsen
Banecyklingen har siden før OLs oprindelige tidspunkt sidste år været blandt de discipliner i sporten, som har været mest ramt af aflysninger.

 

Dermed har der ikke i samme grad været mulighed for at sende hold afsted til World Cups mod de vanlige konkurrenter, hvilket dog på ingen måde har spændt ben for en dansk forberedelse, lyder meldingen.

 

”Jeg synes, det er gået rigtig godt. Jeg synes, rytterne virkelig har fået sat en god træning sammen, og tingene er gået, som vi gerne vil have. Jeg synes, det er gået rigtig fint,” siger han.

 

”Det er selvfølgelig svært at vurdere, hvad de andre kommer med, men jeg synes, at vi er så klar, som vi nu kan være,” siger han.

 

Netop at der ingen løb har været til at måle sig op mod konkurrenterne i discipliner, hvor marginaler og hundrededele af sekunder kan være afgørende, og hvor udstyret er i højsædet, er dog ikke noget, der giver en dansk fordel eller ulempe.

 

”Jeg synes ikke rigtig, det er noget, vi har været påvirket af, og jeg tror ikke på nogen måde, det er en større ulempe for os end for nogen andre,” siger Jørgensen og fortsætter:

 

”Derfor er der dog ingen tvivl om, at det er en meget pudsig situation. Det er meget, meget specielt til et OL, og du aner ikke, hvor du står i forhold til de andre lande,” siger han.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Målet er den bedste performance
Netop holdforfølgelsesløbet er blandt de discipliner, hvor Danmark vurderes til at have størst medaljechance ved OL i Tokyo.

 

Ved VM i Berlin i 2020 slog Rasmus Lund, Julius Johansen, Frederik Rodenberg og Lasse Norman Hansen endnu engang fast, at Danmark er i top i disciplinen. Tre verdensrekorder over kvalifikationen, første runde og finalen, og en endelige verdensrekord på 3:44.672 gjorde Danmark til suveræne verdensmestre.

 

Den danske landstræner forventer denne gang en endnu bedre præstation. Om det så giver en ny verdensrekord er dog naturligvis ikke givet.

 

”De står godt. Vi ser gode ud, og det er selvfølgelig svært at vurdere, hvor hurtig banen er i Tokyo. Det var en hurtig bane i Berlin, men jeg tror, at vi kan lave en bedre performance end i Berlin,” fortæller han.

 

4000 meter-holdet i jubel efter VM-guld i Berlin i 2020 | Foto: Argon 18 Denmark / Peter Ebro

 

”Igen er det jo det med, hvad kan de andre? Normalt plejer man at sige, at til et OL bliver man bedre, når det virkelig gælder, så det tror jeg egentlig, at det er det samme, man ser her, at de andre lande også er blevet bedre,” fortæller han.

 

”Det er svært at sige, hvad det kan række til, men jeg synes, at vi står et godt sted.”

 

Landstræneren blev dog alligevel spurgt om ambitionerne i forhold til resultat. Det handler dog ikke udelukkende om udsigten til eventuelle medaljer. Noget andet skal komme først, og det skal lede til succesen.

 

”Igen vil jeg jo så sige, nu ved jeg godt, at det er et lidt kedeligt svar, men ambitionen er at levere vores bedst mulige performance, og vi kan se, at vi er bedre, end vi har været før,” siger han.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

”Så kan vi ikke gøre andet, hvis der kommer et andet hold og køre stærkere end os, men jo, vi drømmer om guld, selvfølgelig gør vi det, når vi er forsvarende verdensmestre,” siger han.

 

Niklas Larsen på pletten i omnium
Foruden at køre som minimum kvalifikationen i holdforfølgelsesløb skal Niklas Larsen ligeledes duellere i omnium. Det bliver en OL-debut for Larsen i disciplinen, som Lasse Norman Hansen har kørt ved de seneste to udgaver af legene i London og Rio de Janeiro.

 

Siden 2016 er omnium dog blevet ændret markant. Seks discipliner blev til fire, og ud gik omgang på tid, forfølgelsesløb og 1000 meter på tid. Landstræneren påpeger forskellen.

 

”Jeg vil faktisk sige, at den helt store forskel er, at disciplinen er ændret meget siden sidste OL. Sidste OL var der tre tidskørselsdiscipliner på tempocykel, og de er helt pillet væk nu,” fortæller han.

 

Tilbage er scratch, udskilningsløbet og pointløbet, mens tempoløbet fandt sin plads. Sådan har det været fra 2017, men dette OL er første gang, at man ved OL ser ændringen i praksis.

 

”Så nu kører man alle fire discipliner på samletstartscykler. Lasse var god på sådan en tempocykel, så det gør jo alt andet lige, at det ikke var til hans fordel, at de fjernede dem,” siger landstræneren og fortæller om betydningen for Larsen:

 

”Niklas er nu også god på en tempocykel, så det er ikke det, men det er en umiddelbar forskel. Det er fint, men jeg vil så egentlig sige, at han er ganske udmærket på en tempocykel, så det er ikke nødvendigvis en fordel, at det er fjernet,” siger han.

 

”Han er også bare en rigtig god rytter, som vi håber, kan gøre sig på et rigtig højt niveau, så derfor skal han have sin chance i omnium,” siger han.

 

Verdensmestre til start i parløb
En anden medaljechance for Danmark er også at finde hos banerytterne på herresiden. Ved EM i Apeldoorn i 2019 kørte Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv deres første parløbsmesterskab hjem.

 

Læs også
Optakt: Presidential Tour of Türkiye

 

Den præstation gentog de i Berlin i starten af 2020, hvor det seneste mesterskab blev afholdt, denne gang et VM. Med et stort forspring på hele 29 point var Norman og Mørkøv suveræne. Det fører til forhåbninger denne gang.

 

Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv jubler efter VM-guld i parløb | Foto: Argon 18 Denmark / Peter Ebro

 

Mørkøv kommer til OL fra Tour de France, hvor han kørte Mark Cavendish frem til sejre i Deceuninck-QuickStep-trikoten, mens Lasse Norman Hansen har haft et mindre løbsprogram op til OL, og landstræneren melder da også begge ryttere klar.

 

”De har også været gode. Lasse virker fint skarp, og det virker til, at Michael er kommet godt ud af Touren. Jeg synes også, at deres chancer er gode,” siger han om muligheden for at præstere til toppen.

 

Med danskere til start i tre discipliner på herresiden og en forberedelse, som landstræneren har fået det bedste ud af, melder han alt klar til duellen mod de andre banenationer.

 

”Jeg synes, vi står et godt sted, og vi har gjort, hvad vi kunne de sidste par måneder,” siger han til slut.

 

Læs med senere på ugen, når Feltet.dk ligeledes bringer en længere OL-optakt med kvindernes landstræner Mathias Møller Nielsen.

DEL
INFO
OL Tokyo
Nyheder
Niklas Larsen
Nyheder
Rasmus Lund Pedersen
Nyheder
Lasse Norman Hansen
Nyheder Profil Resultater Statistik
Banelandshold
Nyheder
Casper Jørgensen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?