Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Christophe Laporte er ny europamester efter et vildt udskilningsløb og en yderst tæt spurt.
Annonce
Franske Christophe Laporte kan kalde sig europamester efter en vild finale, hvor han med et angreb på sidste omgang formåede at holde konkurrenterne bag sig.
Nummer to blev Van Aert, der akkurat ikke kunne klemme sig forbi den 30-årige franskmand på de sidste meter. Hollandske Olav Kooij snuppede tredjepladsen.
Mads Pedersen var med helt fremme, men på de sidste 500 meter af VAM-stigningen løb danskeren tør for kræfter og måtte slippe van Aert. Han kørte i mål på en syvendeplads, mens Andreas Kron krydsede målstregen som nummer ni.
Løbsreferat
Europamesterskabet skulle i dag afgøres på en 200 kilometer kuperet rute i Holland.
Få kilometer var kørt før fem ryttere slap fri fra feltet. I gruppen sad den nykårede europamester i enkeltstart og blot 19-årige brite, Joshua Tarling. Med sig havde han Stefan Bissegger (Schweitz), Norman Vahtra (Estland), Rory Townsend (Irland), og Mathias Vacek (Tjekkiet).
I feltet var Belgien hurtig til at reagere. De satte ”Traktoren” Tim Declercq til at trække i front for at holde lykkeridderne i kort snor. Danskerne var hurtige til at hjælpe til med Mathias Norsgaard og Christopher Juul-Jensen.
De næste mange kilometer gik i hæsblæsende tempo på de flade hollandske veje. De første 100 kilometer blev kørt med en gennemsnitsfart på over 50 kilometer i timen. Det høje tempo resulterede i en del styrt i feltet.
Rytterne rammer ”skraldebjerget” for første gang
Positionskampen var heftig ind mod den berygtede VAM-stigning, som rytterne ramte første gang med 82 kilometer til mål.
Belgierne forcerede stigningen og bagdøren stod nu åben i feltet, hvor adskillige ryttere blev distanceret. I udbruddet blev unge Tarling hentet som den første. Stigningen reducerede frontgruppen, der nu kun bestod af tre mand: Bissegger, Townsend og tjekkiske Vacek.
Andreas Kron angriber
Da rytterne kører over VAM-stigningen for tredje gang, blev feltet for alvor splittet. Belgierne satte et hæsblæsende tempo, der reducerede gruppen til omkring 20 mand, hvor både Mads Pedersen og Andreas Kron sad.
I bunden af ”skraldebjerget” angreb formstærke Kron for at sætte belgierne under pres. I favoritgruppen var der stilstand, så den 25-årige dansker sejlede langsomt væk.
Det holdt dog ikke længe for Lotto-rytteren, der senere blev hentet. Udbruddet blev også hentet af favoritfeltet med 30 kilometer til målstregen. Det hele var dermed samlet i et reduceret felt med alle favoritterne til stede.
Favoritbussen kører
Olav Kooij og Christophe Laporte ville gerne komme tingene lidt i forløbet, og de angreb derfor i bunden af VAM-stigningen med 25 kilometer til mål. Duoen fik et lille hul, men blev senere lukket af en større gruppe, hvor Mads P., Kron, Arnaud De Lie og van Aert blandt andet sad. Frontgruppen bestod af 10 mand, der samarbejdede godt.
I feltet var det italienerne, der forsøgte at hente frontgruppen. En lidt underlig disponering, da deres holdkammerat og bedste kort til sejren, Filippo Ganna, sad få sekunder efter og jagtede, efter han havde været en tur i asfalten.
Finalen
På sidste omgang angreb Laporte, som fik sig et lille forspring til favoritterne. Han ramte bunden af sidste stigning med et forspring på 10 sekunder.
I afslutningen ofrede De Lie sig for van Aert. Den unge belgier satte et hæsblæsende tempo for at hente Laporte. Det høje tempo var for meget for Mads Pedersen, der måtte strække gevær.
Det så ud til, at van Aert ville gå forbi franskmanden, men han blev afvist af Laporte, der kunne krydse målstregen som første mand.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
UAE Team Emirates |
Annonce
Laporte troede ikke på egen spurt
EM-oversigt: Resultater og medaljetabel
Van Aert og De Lie mister vigtig leadout-rytter
Belgisk supertalent vil vinde fra Mads Pedersens hjul
Mads P. vil være europamester: Den ligger udmærket