I Schweiz er der indtil videre ingen, der har følt trang til at stå frem, og det får den schweiziske avis, Neue Zürcher Zeitung, til at pointere, at der absolut er brug for opklaring. Landet hørte nemlig blandt de tre bedste cykelsportsnationer i det omtalte årti, og ryttere som Tony Rominger, Alex Zülle, Pascal Richard, Mauro Gianetti, Rolf Järmann, Laurent Dufaux eller Oscar Camenzind sørgede for sejre i de store løb. Indtil videre er det imidlertid kun Dufaux og Zülle, der har udtalt sig om doping, og det ifølge NZZ kun nødtvunget, fordi de begge blev taget under Festina-affæren i 1998. Rolf Järmann har senere indrømmet også at have dopet sig..
Avisen har kontaktet et dusin schweiziske ryttere og soigneurs fra den tid, men ingen har haft lyst til at udtale sig offentligt. Ingen af dem har længere tilknytning til cykelsporten, men de nægter fortsat at lade sig citere med navns nævnelse. "Hvad skulle det gøre godt for, hvis jeg begyndte at tale," er den mest almindelige kommentar. Fra en enkelt, en tidligere etapevinder i Tour de Suisse, lyder det dog: "Hvis alle andre tilstår, tilstår jeg også." Han lader derigennem forstå, at han også har været en af de dopede. "Jeg gjorde kun så meget, så jeg ikke ville få fysiske skader," tilføjer han.
Fra de øvrige hedder det, at de kun kender til doping fra det, de har set eller hørt. "Da jeg kørte for et belgisk hold, blev jeg fuldstændig paf. Mine værelseskammerater sov med pulsmåler og måtte lave armstrækninger midt om natten, for at få gang i kredsløbet igen."
Fra nogle løftes også lidt af sløret for lægeerklæringerne, som gjorde præpareringen legal. "Jeg havde en attest på en astma-spray. Jeg havde ganske vist en smule astma, men ville også have kunne køre uden."
Når det gælder Telekom-holdet, så er det lettere at få kommentarer. "Jeg undrede mig over, hvor mange recepter, der blev udskrevet på Telekom. Der var mange ryttere med mange attester," erklærer Remo von Däniken, som var præsident for anti-doping-kommissionen i det schweiziske cykelforbund i 90’erne. Han fortæller desuden om en detalje fra
VM i San Sebastian i 1997. "En massør præsenterede mig for et bilag på 24 sprøjter. Jeg afskedigede ham med det samme." Soigneuren, som i en lang periode tog sig af Oscar Camenzind, afviser endnu i dag alle mistanker: "Kanylerne var til at suge betændelse ud med," siger han til avisen.
Log ind med Facebook!