Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Ledanois ny U23-verdensmester

25. september 2015 22:52Foto: Sirotti

Ledanois betyder egentlig 'danskeren', og den franske rytter med fornavnet Kevin, kan det næste års tid køre i VM-trøjen og smykke sig med titlen U23-verdensmester.

Artiklen fortsætter efter videoen.

U23-rytternes linjeløb blev lige så spændende, som man kunne have håbet på. Et tidligt udbrud kom afsted, men til sidst var det alligevel et samlet felt, der skulle køre finalen og afgøre det hele på de afsluttende brosten, som var våde og glatte på grund af regn.

 

De regnvåde brosten kom da også til at spille en væsentlig rolle i afgørelsen, og her var Michael Carbel uheldigvis et af ofrene. Han røg ned ved starten af den sidste stigning og fik dermed intet at skulle have sagt, da kampen om verdensmesterskabet skulle afgøres. I stedet var det Alexander Kamp og Søren Kragh Andersen, der skulle søge lykken.

 

De danske ryttere kørte et godt løb og så i lang tid ud til at have gode chancer for en medalje. Helt så godt gik det ikke, for Kevin Ledanois viste sig som den stærkeste, og selvom også han løb tør for kræfter til allersidst, lykkedes det ham at holde forfølgerne bag sig på det allersidste stykke mod mål.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Den nye U23-verdensmester er altså fransk, mens andenpladsen gik til Italien i skikkelse af Simone Consonni og med franske Anthony Turgis på tredjepladsen.

 

Bedste danske rytter blev Alexander Kamp, som sikrede Danmark en flot femteplads, mens Søren Kragh Andersen, der ofrede sine personlige ambitioner for landsmanden, blev andenbedste dansker med en 30. plads.

 

 

Løbsreferat

 

162,2 kilometer stod på programmet for U23-rytterne ved deres VM-linjeløb, som skulle køres over ti omgange på en 16,2 kilometer lang rundstrækning i og omkring Richmond, og med et fem mand stort og ikke mindst særdeles slagkraftigt, dansk hold, var der på forhånd store forventninger.

 

Søren Kragh Andersen, Alexander Kamp, Michael Carbel, Jonas Gregaard og den nykårede verdensmester i enkeltstart for U23-ryttere, Mads Würtz Schmidt skulle forsøge at hente endnu et topresultat til Danmark, og på papiret virkede det også realistisk, specielt hvis løbet blev gjort hårdt, så man fik stækket nogle af de stærke afsluttere.

 

Især den krævende finale med tre små stigninger, heriblandt en 600 meter lang brostensstigning med en gennemsnitlig stigning på 6 procent, var på forhånd udset til at kunne gøre en forskel, ikke mindst fordi de skulle passeres ti gange.

 

Angreb og møde med brostenene

Som ventet var der allerede fra starten flere forsøg på at komme væk. Det danske hold sad fremme med Jonas Gregaard, som var klar til at gå med i et tidligt udbrud, hvis lejligheden bød sig.

 

Nasim Saidi fra Algeriet var den første, der forsøgte sig, og da ingen af de andre umiddelbart reagerede, fik han hurtigt slået et hul på omkring et halvt minut. Det var dog helt tydeligt, at han gerne ville have flere med, da han flere gange kiggede sig tilbage, og kort efter fik han også følgeskab af Sergey Luchshenko fra Kazakhstan.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

På brostenene, hvor stigningen nåede helt op på 11 procent, blev de to dog hentet igen, og herefter faldt der en smule ro over feltet. Det varede dog kun indtil feltet var passeret målstregen første gang. Herefter kørte tre ryttere væk i endnu et forsøg på at få etableret et udbrud.

 

Dagens første udbrud

De tre fik senere følgeskab af yderligere en håndfuld ryttere, så udbruddet kom op på i alt i mand, bestående af Joao Rodriwuez fra Portugal, Jean Insengiyumza fra Rwanda, Amanuel Ghebreigzabhier fre Eritrea, Adil Barbari fra Algeriet, Daniel Eaton fra USA, Astafyev fra Kazakhsthan, Dunbar fra Irland og Roriques fra Chile. De fik dog ikke noget stort forspring, og blev holdt i stramme tøjler af feltet.

 

Den første del af løbet blev også præget af enkelte styrt, hvor blandt andet Jhonatan Restrepo, som netop har skrevet kontrakt med Katusha, var involveret, og han måtte i lang tid kæmpe for at lukke hullet til feltet, og hele tre defekter hos det norske hold, gav også travlhed hos holdets mekanikere.

 

Fjerde omgang og Würtz i forfølgergruppen

Efter 50 kilometers kørsel havde udbryderne kun omkring 15 sekunder ned til feltet. Ved hver passage af brostensstigningen blev der taget sekunder på udbryderne, ligesom feltet blev strukket godt ud.

 

En forfølgergruppe med dansk islæt var blevet etableret, da feltet passerde målstregen for tredje gang. Mads Würtz Schmidt sad i en ottemandsgruppe med blandt andet Leonardo Basso (Italien) og Korsaeth (Norge). Gruppen blev imidlertid hentet igen, men både Würtz og de øvrige danskere sad fortsat langt fremme og klar til at reagere.

 

Ude foran var Jose Luis Rodrigues fra Chile og Eddie Dunbar fra Irland kørt fra de andre, som hurtigt blev hentet af feltet. Davide Martinelli fra Italien kørte op til dem, men deres forspring var ikke stort, og feltet nærmede sig meter for meter. Martinelli var helt tydeligt ikke med for at arbejde og tog ingen føringer, for nede i feltet sad to af hans landsmænd i front og deltog i jagten på udbryderne.

 

Styrt skaber lidt kaos

Et styrt ved foden af brostenene skabte en overgang en smule kaos i feltet, da nogle ryttere valgte at trække op ad stigningen, mens andre vendte om for at få mere tilløb. Det betød også, at udbryderne fik lidt ekstra tid, og efter 71 kilometer havde de tre i front 1.20 ned til feltet, som havde fået genskabt ordenen, og hvor Jonas Gregaard stadig sad helt fremme og klar.

 

Fournier og Cherkasov havde benyttede lejligheden til et angreb fra feltet, men de fik ikke noget stort hul, inden de blev hentet igen, og herefter var det Oleg Zemlyakov fra Kasakhstan, som forsøgte sig. Han havde større held, og mens roen sænkede sig i feltet, nærmede han sig udbryderne, som med 85 kilometer til mål havde udbygget deres forspring til 2.20.

 

Halvvejs igennem løbet - udbruddet vokser

Med godt 80 kilometer kørt og halvvejs igennem dagens rute var forspringet stadig lidt under to minutter, men i feltet begyndte de tyske ryttere at røre på sig. Maximilian Schackmann satte efter kvartetten, og det betød, at der ikke længere var deltagelse af de tyske ryttere i jagten nede i feltet. Oppe hos de fire sad Martinelli stadig på hjul uden at deltage i føringsarbejdet.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Mens rytterne de foregående dag har nydt godt af sol og varme, faldt der i dag enkelte byger, som imidlertid ikke lod til at genere rytterne meget. Nede i feltet var der stadig ingen, der havde taget ansvaret for alvor, og udbrydernes forspring var igen vokset til over to minutter.

 

Schachmann nærmede sig de forreste, og med lidt under 70 kilometer til mål havde han 40 sekunder op til udbruddet, hvor Martinelli for første gang tog en føring, da kvartetten for fjerde gang skulle op ad brostensstigningen. Martinellis enkeltstartskvaliteter fornægtede sig ikke, og med 65 kilometer igen havde han hentet de forreste, som dermed var vokset til en kvintet.

 

Feltet sætter tempo

Selvom udbruddet var vokset til fem mand, og samarbejdet fungerede fint, på trods af at Davide Martinelli igen havde indtaget pladsen på bagsmækken, faldt deres forspring for hver kørt kilometer. Nede i feltet blev der nemlig skruet lidt på gashåndtaget på stigningerne mod målstregen, og med fire omgange igen havde kvintetten oppe foran bare 1.12 ned til feltet, hvor de tjekkiske ryttere var gået frem.

 

Et par ord fra Schachmann får igen Martinelli til at tage en føring, og det får forspringet til at vokse lidt igen. Nede i feltet begyndte holdene at sidde og kigge på hinanden, og tempoet faldt tydeligt, da ingen ville tage ansvar.

 

Oppe foran var tempoet stadig højt med Martinelli og Schachmann som de åbenlyst stærkeste, mens Dunbar og Zemlyakov havde større besvær med at holde tempoet på de stejleste stykker.

 

Tre omgange tilbage - dansk angreb

På stigningen kom der igen fart over feltet, og det kom til at koste nede bagved. Oppe foran var der angreb fra danskerlejren i skikkelse af Mads Würtz Schmidt, da hovedfeltet kørte ind på tredje sidste omgang, og hos udbryderne lykkedes det Zemlyakov at komme tilbage til de forreste, mens Dunbar så ud til at have opbrugt sine kræfter.

 

Mads Würtz Schmidt, fik følgeskab af den bare 19 år gamle schweizer, Patrick Müller, og de fik hurtigt oparbejdet et lille forspring. Det fik dog også vækket feltet for alvor, og mens Dunbar blev hentet, blev forspringet til udbryderne reduceret til bare 40 sekunder med Würtz Schmidt og Müller på mellemhånd. Duoen fik dog ingen lang levetid, og de var snart tilbage i feltet igen.

 

Mod slutningen af syvende omgang forsøgte Davide Martinelli sig med et angreb på brostenene. Italieneren fik imidlertid problemer med bagskifteren, og i stedet for at køre fra de andre, måtte han se sig distanceret, mens han ventede på assistance fra ledsagebilen.

 

Næstsidste omgang - slut for udbruddet

Med 33 kilometer til mål var frontgruppen reduceret til en trio med Jose Luis Rodrigues, Maximilian Schachmann og Oleg Zemlyakov. Deres forspring til feltet var nede på bare tyve sekunder.

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

Selvom der blev kæmpet bravt, måtte de tre udbrydere se deres forspring falde sekund for sekund og meter for meter, og med udsigten til samling lå alt igen helt åbent og lagt til rette for favoritterne.

 

I feltet var det i et stykke tid Italienerne, der satte tempoet. De havde fået Davide Martinelli tilbage efter defekten, og deres arbejde gjorde, at udbrydernes tid ude i front virkede til at være på lånt tid. På vejen mod den næstsidste passage af brostensstigningen tog de schweiziske og britiske ryttere over fra italienerne, og det blev også dødsstøddet for udbryderne.

 

I samme øjeblik kom det næste stik fra de danske ryttere, denne gang i skikkelse af Søren Kragh Andersen, som angreb på brostenene.

 

Sidste omgang - Søren Kragh Andersen i front

Ved den næstsidste passage af målstregen og dermed starten på den sidste omgang havde Søren Kragh Andersen et lille forspring på 16 sekunder ned til feltet. Desværre havde det danske hold også måttet sige farvel til Mads Würtz Schmidt, som var udgået, hvilket betød en klar svækkelse i den rød-hvide trup.

 

Det friske forsøg blev ikke belønnet. Søren Kragh Andersen blev hentet igen efter få kilometer, og tempoet var nu så højt, at feltet var strakt helt ud som perler på en snor med alle de østrigske ryttere forrest i kæden. De danske ryttere sad også god med fremme i den forreste del.

 

Med de afsluttende stigninger og brosten i afslutningen var det dog ikke en almindelig massespurt, der var lagt op til, selvom tempoet med ni kilometer igen var så højt, at det ikke indbød til angreb.

 

Med seks kilometer igen var det så kun de tre afsluttende bakker, Libby Hill, 23rd Street, og Governor Street, som ventede, inden de sidste omkring 700 hundrede meter på den let stigende vej mod målstregen.

 

Tre ryttere forsøgte sig med et overraskelsesangreb. Italien, Tyskland og Polen havde hver en rytter med, idet italieneren dog igen udelukkende var med som tredjehjul.

 

Styrt og et felt sprængt til atomer

Desværre kom et styrt ved den første bakke til at koste for blandt andet Michael Carbels chancer. Det danske hold havde imidlertid stadig en chance med Alexander Kamp og Søren Kragh Andersen. Endnu et styrt havde nær betydet enden for Alexander Kamp, da brostenene var blevet glatte i regnen. Han kom dog helskindet igennem.

 

Læs også
Se Tobias Lunds anden store sejr

 

Davide Martinelle udnyttede forvirringen til et angreb og fik til at starte med to franskmænd med sig, feltet var sprængt i stumper og stykker og en masse små grupper. Den ene af franskmændene, Kevin Ledanois, passerede Martinelli, mens Alexander Kamp gav alt, hvad han havde i jagten på de forreste.

 

Det blev Ledanois, der med en cykellængde løb af med sejren, og som det næste år kan smykke sig med verdensmestertrøjen, mens sølvet gik til italienske Simone Consonni og bronzen til franske Anthony Turgis.

 

Danske Alexander Kamp, som ydede en stor indsats til det sidste i kampen for atlukke hullet op til angriberne, måtte se sig slået i kampen om fjerdepladsen over for Gianni Moscon (Italien). Davide Martinelli, som var den, der startede angrebet fik intet ud af sine anstrengelser. Han sluttede uden for top ti.

 

Søren Kragh Andersen blev næstbedste dansker på en 30. plads. Han krydsede målstregen 24 sekunder efter vinderen efter et flot forarbejde for Alexander Kamp.

 

KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?