Leder: Armstrong balladen, der blev væk

Igennem næsten ti år var Lance Armstrong feltets patron, der styrede alt og alle med hård hånd, og han har lige siden delt alverdens cykelfans i to lejre: Tilhængere og modstandere. Alle havde og har en mening om Lance Armstrong, og hans nærmest overjordiske dominans medførte uvægerligt mistanker om doping. Selv fremhæver han, at han er sportens mest testede, og at han aldrig er testet positiv. Men måske er fortiden ved at indhente ham.

Det, der måske kan blive sagen, der vælter de hidtil vellykkede benægtelser, startede med et brev den 12. juni til Lance Armstrong, lægerne Pedro Celaya, Luis Garcia del Moral og Michele Ferrari, en træner, Jose Pepi Marti, og Armstrongs team manager, Johan Bruyneel, hvor det amerikanske anti-doping agentur, USADA, meddelte, at der ville blive indledt en sag imod dem for overtrædelse af anti-doping reglerne i perioden 1998 og helt op til for nyligt.

USADA, som har overtaget samtlige sagsakter og informationer fra FDA’s efterforskning, der blev henlagt i februar måned, mener at have godtgjort, at Armstrong og de fem andre har ”været engageret i en massiv doping-sammensværgelse fra 1998 til 2005”, samt at flere af Armstrongs blodprøver fra perioden 2009 og 2010 viste tydelige indikationer på blodmanipulation, ”herunder brug af Epo og/eller blodtransfusioner”. Det amerikanske dopingagentur henviser til vidneforklaringer fra mere end ti ryttere og ansatte.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Var afsløringen af vidnerne en nyhed?

Det er netop de unavngivne vidner, der har medført de største overskrifter. Armstrong-lejren var hurtigt ude og kræve oplysninger om vidnernes navne, hvilket USADA i sagens natur afviste.

I begyndelsen af juli, hvor medieopmærksomheden er størst, fordi verdens største cykelløb køres i Frankrig, kom så ’afsløringen’ af navnene på fire Tour-ryttere og tidligere holdkammerater til Armstrong, som angiveligt skulle have vidnet mod den syvdobbelte Tour-vinder. Og ikke nok med, at de havde vidnet: Ifølge journalisten Raymond Kerckhoffs fra De Telegraaf havde de også fået en karantæne på seks måneder, som dog først kommer til afsoning efter sæsonen.

Det pudsige ved den historie er, at det allerede i midten af juni i en kortfattet meddelelse fra USA Cycling blev offentliggjort, at de fire (George Hincapie, Levi Leipheimer, Christian Vande Velde og David Zabriskie) individuelt havde anmodet om ikke at blive taget i betragtning til OL. Det var der ikke mange medier, der skrev om - interessen kom først, da Raymond Kerckhoffs i De Telegraaf lancerede påstanden om den udskudte karantæne.

Nu kan man mene meget om både Lance Armstrong og timingen af afsløringen, men at han sidder stille og afventer sagens gang er nok ikke en karakteristik, der passer ret godt. Formodningen om, at det netop var Armstrong-lejren, der havde plantet historien, var nærliggende og blev da også udtalt af flere iagttagere. Som aktiv gik Armstrong til opgaven ud fra devisen, at angreb var det bedste forsvar, og sådan har det også været, når nogen efterfølgende har antydet, at hans syv Tour-sejre ikke skulle være kommet i hus på ren viljestyrke og punkterfrie dæk. Det har en af de tre undersøgelsesdommere allerede mærket, da Armstrong stillede spørgsmålstegn ved hans moral med henvisning til en sag om sex med en mindreårig.

Spørgsmålene står tilbage

USADA har fastholdt ikke at ville udtale sig og har meddelt, at ingen sager er afsluttede - og har advaret mod spekulationer, som kan medføre trusler og pression mod de pågældende. De fire påståede vidner har naturligvis heller ikke ønsket at udtale sig om sagen, når de har fået spørgsmål fra Tour-journalisterne.

Spørgsmålet er i øvrigt, om det har nogen værdi at rode op i fortiden. Nogle vil hævde, at det er en gammel sag, som ikke længere er aktuel, og at det bare igen bringer cykelsporten i miskredit, mens andre ser frem til, at der måske endelig kommer en afslutning på mange års mistanker og spekulationer.

Der er flere sider af denne sag. Skulle det vise sig, at der har fundet omfattende og organiseret doping sted i en periode, hvor det ellers blev hævdet, at de tider var forbi, kan det være en tikkende bombe under flere UCI medlemmer. Hvor meget har de vidst? Og hvad med anti-doping systemet? Hvordan har det kunnet lade sig gøre at omgå kontrollerne? Men hvad der måske er mere interessant på nuværende tidspunkt er, om der er noget i historien om de udskudte karantæner, og hvorfor det i givet fald er en hollandsk avis, der har fået nys om det.

Der er stadig rigtig mange ubesvarede spørgsmål, og sagen mod den syvdobbelte Tour-vinder og de fem andre anklagede går deres gang i USA. Men historien om de fire påståede vidner, der havde alt, hvad der skulle til for at vokse sig stor i medierne, idet de fire ryttere lige i øjeblikket kører Touren, gled lige så stille ud. Hvad var det, der skete? Hvorfor blev det aldrig andet end en notits blandt de øvrige nyheder?

De fire ryttere (Hincapie, Leipheimer, Vande Velde og Zabriskie) kører Touren for tre forskellige hold, de er alle fire vellidte i feltet, og de har så vidt vides ingen fjender, der kunne have en interesse i, at de bliver miskrediteret. Er det årsagen? Eller ligger den måske i det faktum, at det hos det samlede pressekorps er blevet vurderet, at ’afsløringen’ af deres navne og påståede udskudte karantæner er et resultat af spind fra Lance Armstrong-lejren?

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Den hollandske journalist er blevet beskrevet som en, der har et rigtig godt forhold til Lance Armstrong, og som flere gange har haft solo-interviews med ham i forskellige sammenhænge. Avisen har efter at være blevet kritiseret for ikke at kontakte de fire ryttere pointeret, at deres artikel er baseret på kilder, der har et indgående kendskab til sagen. Men er de kilder Armstrong og hans advokater?

Hvad bliver emnet?

Tourens første hviledag er traditionelt den dag, de kontroversielle spørgsmål også stilles, og i løbet af dagen vil det vise sig, om det i år kommer til at handle om løbet, formen, stillingen i klassementet eller kommende kontrakter, når holdene afholder pressemøder. Eller om det også kommer til at dreje sig om noget helt andet.

Kommer der kog under gryden med historien om de påståede karantæner og vidneudsagnene i Armstrong-Bruyneel sagen? Får vi spørgsmål til rytterne om årsagerne til deres angiveligt frivillige fravalg af OL? Er der nogen, der spørger ind til, om det er korrekt, at de har vidnet mod deres tidligere kaptajn? Kommer der nye oplysninger, der kan sætte snebolden i fart, eller smeltede den, inden den nåede målet?

Fra i morgen handler det igen om cykelløb, men først skal Tourens første hviledag overstås og med den også svaret på, om De Telegraafs historie er historien om melodien, eller rettere balladen, der blev væk.

God hviledag … og fortsat god Tour

Jesper Johannesen