Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Bjarne Riis afholder pressemøde klokken 15.00, og Feltet.dk live opdaterer fra dette pressemøde.
Annonce
Dagsorden til Bjarne Riis' pressemøde i dag er, at han har vigtigt nyt. Feltet.dk følger pressemøde her direkte.
14:50: Mange journalister er mødt frem for at følge dagens pressemøde.
14:55: Dette ved vi. Tinkov trækker sit sponsorat, og dermed kommer holdet ikke til at hedde Tinkoff i 2014.
14:56: Det er YDERST sandsynligt, at Saxo Bank har valgt at forlænge deres sponsorat. Det har ikke været officielt bekræftet endnu, at banken ville forlænge med den danske holdejer, men partnerne har hængt tæt sammen i flere år. Den ene ejer af Saxo Bank, Lars Seier, har også sagt, at de var villige til at forlænge. Alberto Contador har været rygtet væk, men han ville nok ikke deltage på dagens pressemøde, hvis der var hold i de rygter. Så Contador bliver på holdet. Spørgsmålet er selvfølgelig om "korkproppen" Bjarne Riis har fundet en ny navnesponsor ved siden af Saxo Bank, eller om holdet kun kommer til at hedde Team Saxo Bank i 2014.
14:59: Pressemødet starter om lidt...
15:00: Der er et stort Saxo Bank skilt i lokalet, hvor pressemødet skal afholdes...
15:00: Til venstre og højre er der to TV-skærme med Saxo Bank. Der er ikke andre logoer på hele bagvæggen, og dermed ser det ikke ud til at Riis har fundet en ny co-sponsor, men må køre videre med "kun" Saxo Bank, som sandsynligvis giver lidt ekstra.
15:02: Pressemødet er endnu ikke gået i gang, så indtil videre er ovenstående konklusioner baseret på, hvad vi ser i lokalet.
15:05: Stadig ikke skyggen af hverken Riis eller Contador. Der er plads til fem-seks personer ved bordet, hvor pressemødet afholdes. Lars Seier (Ejer af Saxo Bank), Anders Damgaard (pressechef for Team Saxo-Tinkoff), Bjarne Riis (Holdejer for Team Saxo-Tinkoff) og Alberto Contador (Holdets stjernerytter) forventes snart at træde ind i lokalet.
15:08: Mon Bjarne Riis og Contador har glemt, at det var i dag klokken 15.00, at der var pressemøde? ;-)
15:10: Contador og Bjarne Riis sammen med Lars Seier Christensen. Saxo Bank fortsætter deres sponsorat kan vi altså konstatere.
15:11: Riis får ordet nu og takker pressen for at møde op med så kort varsel.
15:12: "Holdet fortsætter!", det er Riis' første budskab.
15:13: "Vi beholder den samme kvalitet af ryttere og bliver endnu stærkere i 2014 - og forhåbentlig endnu bedre," lyder det fra Riis.
15:14: Dette er muligt, fordi Saxo Bank øger deres sponsorat og har besluttet at øge deres sponsorat "Betragteligt".
15:15: Riis forklarer, at han er ekstrem glad for at fortsætte samarbejdet med Saxo Bank. De er seks år samarbejdet nu har stået på.
15:16: Holdet kommer til at hedde Team Saxo Bank i 2014.
15:17: Bjarne Riis forklarer også, at han ikke har fundet en Co-sponsor, men der stadig arbejdes på det. Saxo Bank vil dække Co-sponsoratet, men Lars Seier håber på, at holdet finder en ny sponsor, så han ikke skal betale hele gildet.
15:18: Riis vil ikke love, alle holdets ryttere bliver på holdet, men en stor del bliver på holdet. Riis takker Saxo Bank endnu engang og siger, at de har haft nogle fantastiske dag med Saxo Bank, hvor de har været i Zürich, Paris og Italien, hvor Contador blandt andet har deltaget i en sponsorarrangement på Monza banen. Hovedspersonerne er i dag i Madrid og i morgen vil turen går til London.
15:20: "At Saxo Bank bliver hos os i endnu et år og samtidig hæver sin støtte gør mig på en gang både meget stolt og taknemmelig. Det viser med al tydelighed, at Saxo Bank ikke blot ser kommercielle fordele i at sponsorere vores hold, men at de også har en stærk tro på vores arbejde. Det vidner om et fantastisk partnerskab skabt over mange år, og det giver os mulighed for fortsat at have et hold på et højt niveau og samtidig tid og ro til at udvikle vores sponsorportefølje til de kommende år. Det tager tid at bygge nye partnerskaber, men jeg mener, vi er i gang med en meget konstruktiv proces," forklarer Bjarne Riis.
15:21: “I dag er cykling mere populært end golf i den finansielle sektor. Hedge fund managers, mæglere, likviditetsudbydere og investorer har taget cykelsporten til sig på et helt andet niveau end tidligere. Det strategiske match mellem Saxo Bank og holdet har altid været vigtigt for os, men er det i endnu højere grad i dag. Ikke alene har vi nogle kommercielle grunde til at sponsorere dette hold. Vores arbejde i de finansielle markeder er drevet af passion, beslutsomhed og team work, hvilket også er altafgørende for Bjarne Riis' hold og hans ryttere. De ved, at kun igennem fokus, hårdt arbejde og passion, vil du kunne sejre," forklarer Kim Fournais and Lars Seier Christensen, co-CEOs og grundlæggere af Saxo Bank.
15:22: Lars Seier slår over i spansk og derefter følger Contador på spansk.
15:23: Riis bliver spurgt til, om han vil hente Samuel Sanchez, men det afviser holdejeren. Contador ville ellers gerne have ham ind på holdet, men han slår også fast, at der ikke er nogen forhandlinger med Euskatel-rytteren, som står uden job.
15:24: Contador svarer ikke på kritikken, som Tinkov er kommet med. Han slår i stedet for fast: "Jeg har ærligt talt ikke vidst, hvad Tinkov har skrevet om mig." Hmm, mon det passer?
15:25: Contador vil satser 110% på Tour de France, og derefter vil han se, hvordan det kommer til at passe med Vuelta a España.
15:26: Contador takker Lars Seier og Saxo Bank for deres støtte ikke kun fremadrettet men også bagudrettet.
15:27: Contador: "Jeg er glad for at blive hos Saxo Bank. Det er rigtigt, at Fernando Alonso er på vej med et spændende hold, hvilket er godt for cykelsporten. Vi mangler disse intiativtager. Jeg er nu hos Saxo Bank, og det er jeg glad for. Man skal aldrig lukke døre, og jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske fremrettet, så måske Alonsos hold er en mulighed, men nu er jeg hos Saxo Bank!"
15:28: Contador bliver spurgt til sine dårlige resultater i 2013 og svarer: "Selvfølgelig har dette år ikke været så godt, som de tidligere år. Det program har været godt, men jeg startede måske sæsonen fortidligt i januar. Jeg trænede måske for hårdt op til sæsonstarten, og jeg håber på, at jeg kan rette lidt på sæsonstarten, og det kan give bedre resultater."
15:30: Riis bliver spurgt til, hvad de kan gøre for at slå Sky i Tour de France. "Jeg tænker ikke, at Team Sky havde det stærkeste hold i år, men de havde den stærkeste rytter. Det er ikke noget, som vi spekulerer så meget i. Vi koncenterer os om os selv og vores hold, og hvad vi kan gøre bedre," forklarer Riis og tilføjer med et smil: "Måske vil det gå ned af bakke for Froome som det gjorde for Wiggins."
15:33: Riis afslører, at han også gerne vil have Alberto Contador til at køre Giro d'Italia, men kaptajnrollerne endnu ikke er fastlåst. Riis forklarer, at han også godt kunne se en Rafal Majka få chancen i Giro d'Italia. Contador bliver spurgt om, han både kan vinde Tour de France og Vueltaen, og der lyder svaret overbevisende: "Ja. Jeg stiller altid til start for at vinde."
15:35: Pressemødet sluter, tak fordi du fulgte med.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce