Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Alexey Lutsenko (Astana) skrev sig i dag for alvorlig ind blandt outsiderne til VM i landevejscykling. Kasakken viste enorm styrke, da han eftertryggeligt satte alle sine konkurrenter til vægs i Coppa Sabatini.
Annonce
Der var én mand, der var betydeligt stærkere end resten af feltet i dag i Coppa Sabatini. Den mand hed Alexey Lusenko. Kasakken var i udbrud det meste af dagen og kørte fra alt og alle.
Lutsenko kørte alene i mere end 80 kilometer og trods adskillige forsøg på at hente ham, så kom ingen i nærheden.
De resterende ryttere måtte derfor kæmpe om de øvrige podiepladser, og her var Sonny Colbrelli (Bahrain Merida) den stærkeste blandt de næstbedste, mens Simone Velasco (Nerri Sottoli) blev treer.
Løbsreferat:
Efter en regnfuld morgen i Peccioli kunne rytterne glæde sig over solens frembrud, da starten gik i Coppa Sabatini. Rytterne skulle i alt passere 195,9 kilometer på dagens rute, der bestod af 2161 højdemeter.
Adskillige hold var meget aktive i løbets indledning, og der skulle gå fem kilometer før Johan Jacobs (Switzerland), Daniil Fominykh (Astana) og Mauro Schmid (Swiss Racing Academy) slog et hul. De tre ryttere blev imidlertid hurtigt kørt ind af et førende Ineos-hold.
Efter 20 kilometer kom 16 ryttere af sted, og den gruppe indeholdt flere prominente navne - heriblandt dette års Tour-vinder Egan Bernal.
Gruppen bestod af Sho Hatsuyama, Egan Bernal, Dmitriy Gruzdev, Antonio Nibali, Simone Petilli, Alexey Lutsenko, Davide Formolo, Stefan Bissegger, Simone Ravanelli, Lorenzo Fortunato, Anthony Delaplace, Alessandro Fedeli, Evgeny Shalunov, Natnael Berhane, Fabien Doubey, Simon Pellaud og Anthony Rappo.
Efter 29 kilometer havde gruppen et forspring på 43 sekunder, og det var Israel Academy Cycling samt Wanty - Gobert Cycling Team ikke tilfredse med, og derfor satte de to hold sig på skift frem for at trække lykkeridderne ind.
Trods det hårde tempo i feltet havde udbryderne fået oparbejdet sig et forspring på et minut og 30 sekunder efter to timers kørsel, hvor der blev kørt med en gennemsnitsfart på over 45 kilometer i timen.
Udbrydernes forspring fortsatte med at vokse, og det fik endnu et hold til at tage affære. Bahrain Merida satte sig frem, og de havde succes med at mindske udbrydernes forspring.
Det jagtende felt fik flere af udbryderne i front til at angribe. Alexey Lusenko (Astana) kom alene væk, mens Sho Hatsuyama, Egan Bernal, Dmitriy Gruzdev, Antonio Nibali, Simone Petilli, Davide Formolo, Stefan Bissegger, Simone Ravanelli, Lorenzo Fortunato, Anthony Delaplace, Alessandro Fedeli, Evgeny Shalunov, Natnael Berhane, Fabien Doubey, Simon Pellaud og Anthony Rappo jagtede kasakken.
Lutsenko trak dog gradvist fra forfølgergruppen, der hurtigt blev opslugt af feltet.
Med 33 kilometer til mål havde Lutsenko fortsat to minutter og 10 sekunder ned til feltet. Omkring 30 kilometer til mål var feltet stærkt reduceret, og der havde dannet sig en forfølgergruppe bestående af navne som Michael Albasini (Michelton-Scott) og Sonny Colbrelli (Bahrain Merida). 13-mandsgruppen blev dog hurtigt indhentet.
Flere af kaptajnerne i feltet manglede øjensynligt hjælperyttere til at jagte Lutsenko i finalen. Alligevel sad Androni og Bahrain Merida med et par ryttere i front af feltet og forsøgte at hente ind på Lutsenko, der havde gang i et stort soloridt.
De store navne måtte selv frem at spille med musklerne i finalen, og Alberto Bettisol (EF Education First) angreb på en stigning 23 kilometer fra mål. Davide Cimolau (Israel Cycling Academy) og Jhonatan Narvaez (Ineos) fik hutigt tilslutning til Bettisol. Narvaez ville mere, og han fortsatte solo på nedkørslen.
Ineos-rytteren fik dog hurtigt selskab af ti andre ryttere, der sammen skulle sætte jagten ind på Lutsenko. Gruppen bestod af Michael Albasini (Michelton-Scott), Davide Cimolai (Israel Academy), Alberto Bettiol (EF Education First), Kristian Sbaragli (Israel Academy), Giovanni Visconti (Nerri Sottoli), Simone Velsasco (Nerri Sottoli), Andrea Vendrame (Androni), Nikolay Cherkasov (Gazprom-Rusvelo), Mauro Finetto (Delko Marseille Provence) og Sonny Colbrelli (Bahrain Merida).
Velasco, Sbaragli og Colbrelli rev sig fri fra de øvrige forfølgere, og pludselig så Bettisol ikke så stærk ud som tidligere i løbet. Italieneren kunne ikke længere følge med i det høje tempo. 14 kilometer fra mål havde de tre forfølgere fortsat et minut og 25 sekunder op til en særdeles velkørende Lutsenko. Gruppen bag trioen blev herefter hentet af en større gruppe.
Det stod derfor klart, at løbet skulle afgøres blandt Lutsenko og de tre forfølgere, der fortsat havde over et minut op til kasakken med otte kilometer til mål.
Lige meget hvor meget de prøvede, så kunne de ikke komme meget nærmere Astana-rytteren, der kunne køre i mål i ensom majestæt efter et fremragende soloridt. Sejren bevidner om en Lutsenko, der er i topform forud for VM.
Trioen måtte herefter køre om andenpladsen. I spurten var Sonny Colbrelli stærkest, og italieneren tog sig af løbets andenplads for tredje år i træk. Velasco og Sbaragli tog sig af de efterfølgende pladser. Sbaragli nåede akkurat ikke at spurte forbi Velasco, på trods af han kom meget hurtigt til sidst.
Annonce
Annonce
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 18/03-24/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 19/03-23/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
E3 Saxo Classic(1.UWT) 22/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 24/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 24/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 27/03
Paris - Camembert(1.1) 27/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce