Alexey Lutsenko glæder sig over dagens sejr i Coppa Sabatini, hvor han for alvor meldte sig ind som outsider til VM-linjeløbet.
Brølstærke Alexey Lutsenko fortsatte i dag sin flotte sæson ved at vinde det italienske endagsløb Coppa Sabatini, men den kasakhiske mester ser allerede frem mod efterårets store mål: VM i linjeløb.
”Jeg ville gerne vinde i dag fordi det plejer at være et hårdt løb, og fordi det ville booste moralen inden VM. Det lover godt for VM, selvom det selvfølgelig bliver et endnu hårdere løb end dette,” siger Astana-rytteren ifølge Cyclingnews.
”Jeg angreb med omkring 80 kilometer til mål, og Bernal sad faktisk tæt på mig, men jeg gav den bare gas.”
Lutsenko slap væk fra Tour-vinderen og kørte solo de sidste 80 kilometer på vej mod sejren, som han tog med over et minut ned til andenpladsen, Sonny Colbrelli.
Formen fejler altså intet inden VM, som afvikles om 10 dage.
”Løbet er næsten 300 kilometer langt og altså tæt på at være ligeså langt som Milano-Sanremo, men der er 3000 højdemeter med, så det bliver en del hårdere,” forklarer Lutsenko.
Den 27-årige Astana-rytter er kun sluttet i top 10 til VM én gang, nemlig i 2017, hvor han blev nummer ni i Norge. Inden starten på den professionelle karriere viste han dog mesterskabsklassen, da han blev U23-verdensmester i 2012.
AG2R La Mondiale |
Astana Pro Team |
Bahrain-Merida |
Bora-Hansgrohe |
CCC Team |
Deceuninck - Quick-Step |
Groupama-FDJ |
Lotto Soudal |
Mitchelton-Scott |
Movistar Team |
Team Dimension Data |
Team EF Education First |
Team Jumbo-Visma |
Team Katusha Alpecin |
Team Sky |
Team Sunweb |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Fuglsang og Astana skal køre italiensk
Astana og Argon 18 ophæver samarbejdet
Sidste spørgsmålstegn slettet hos Astana efter forlængelse
Biluheld kostede for Fraile i 2019: Rygsmerter forstyrrede
Fuglsang bekræfter: Går efter Giroen