Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Alexet Lutsenko formåede med et frækt angreb i finalen at snyde alle sprinterne i Paris-Nice-feltet og vinde 5. etape af løbet i sikker stil.
Annonce
Femte etape af Paris-Nice gik fra Saint-Paul-Trois-Châteaux til Salon-de-Provence over 198 kilometer i det sydøstlige Frankrig. Etapen var en kuperet sag med fem kategoriserede stigninger, den sidste med top små 30 kilometer fra mål.
Mont Ventoux var blandt andet på programmet, men selvom der var mange angreb undervejs, så spillede favoritterne aldrig rigtig ud. I stedet udnyttede Alexey Lutsenko (Astana) stilstanden til at angribe på sidste stigning og efter at have kørt den sidste udbryder ind, kørte han solo resten af vejen til mål og sikrede sig en flot etapesejr.
Feltet med Michael Matthews (ORICA-GreenEDGE) iblandt kørte over målstregen 21 sekunder senere, og australieren holdt dermed lige nøjagtig fast i sin førertrøje.
Etapereferat
De sværeste stigninger lå i begyndelsen af etapen, men allerede inden rytterne ramte den første havde otte mand revet sig løs fra feltet; Stijn Vandenbergh (Etixx-Quick Step), Arnaud Courteille (FDJ), Jesus Herrada (Movistar), Lars Boom (Astana), Wouter Wippert (Cannondale), Edward Theuns (Trek-Segafredo), Matthias Brandle (IAM) og Antoine Duchesne (Direct Energie).
De store klassementsfavoritter i feltet følte sig ikke truet af nogle af de otte, hvor den bedst placerede var sprinteren Edward Theuns, og på toppen af første stigning, efter 50 kilometer, var forspringet oppe på hele ti minutter.
Mont Ventoux
Bag ved udbryderne var det Tinkoff og Team Sky, der tog spidsen i feltet, naturligvis arbejdende for kaptajnerne Alberto Contador og Geraint Thomas.
Anden stigning gik op ad navnkundige Mont Ventoux, dog kun en del, ni en halv kilometer med 9,3 i stigningsprocent. På den stejle stigning opstod der splittelser, både fremme hos udbryderne og i feltet.
Herrada, Duchesne og Courteille slog hul fremme, og bag ved dem fandt Vandenbergh og Boom sammen. Wippert og Theuns var de to næste, mens Brandle hurtigt røg bagud alene. Herrada vandt bjergspurten og overtog virtuelt bjergtrøjen.
I feltet blev flere af sprinterne og mange andre tunge ryttere sat af Team Skys tempo i front af gruppen. De fleste fik samlet sig til en gruppetto, dog ikke Andre Greipel (Lotto-Soudal) der valgte at udgå og Jose Joaquin Rojas (Movistar), der styrtede og ligeledes måtte udgå.
På nedkørslen kom Vandenbergh og Boom op til de tre forreste, der nu var et minut foran Wippert og Theuns og fem minutter foran feltet. Sprintergruppen, med blandt andre Nacer Bouhanni (Cofidis) og Marcel Kittel (Etixx-Quickstep) var tre minutter efter feltet.
Matthews melder ud
Efter Ventoux resterede stadig over 120 kuperede kilometer, dog ikke med udfordringer af samme sværhedsgrad. Udbruddet fik lov at blive i front mens farten i feltet var kontrolleret.
Med 50 kilometer til mål satte ORICA-GreenEDGE sig frem i fronten af feltet, som et tydeligt signal om, at Michael Matthews i førertrøjen havde planer om at prøve at vinde etapen. Tinkoff arbejdede gladeligt sammen med australierne, og de to hold splittede feltet og satte flere af Matthews' værste sprinterkonkurrenter af.
Samtidig var der et styrt, hvor blandt andre Frank Schleck (Trek-Segafredo) og Tony Gallopin (Lotto-Soudal) var involveret, og Schleck måtte opgive at fortsætte løbet.
Tinkoff accelererer med 40 kilometer tilbage
På etapens næstsidste, og ekstremt stejle, stigning satte Tinkoff sig alene frem i feltet og gav gas, samtidig med at Duchesne angreb i front. Da feltet rundede toppen, havde Direct Energie-rytteren et minuts forspring, mens hans tidligere følgesvende blev hentet ind.
Sidste stigning, som var den samme som næstsidste bare af en anden vej, kom kort efter. Her holdt Tinkoff og ORICA-GreenEDGE lidt igen, og BMC tog over.
Mod toppen angreb Alexey Lutsenko (Astana), og han havde fart på. Han nærmede sig hurtigt Duchesne, satte ham og fortsatte alene med høj fart. Bagved havde holdene trods tilstedeværelsen af mange sprintere svært ved at følge med Lutsenko, og jagten var til tider kaotisk. Otte kilometer fra mål havde kasakhen over 40 sekunder, og fire kilometer senere var der stadig over 30 sekunder mellem dem.
Under kilometerporten fortsatte den tidligere U23-verdensmester i høj fart og stadig med god afstand til feltet, og han kunne i god tid lyne trøjen op og juble på vej hen over stregen. Først 21 sekunder senere spurtede Alexander Kristoff (Katusha) over stregen som nummer to foran Matthews, der forsvarede sin førertrøje med seks sekunder til etapevinderen.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce