Lynoptakt: 1. etape af Settimana Internazionale Coppi e Bartali

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris

Ruten

I årevis er løbet startet med en førstedag, der har været delt i to med en sprinteretape om formiddagen og et holdløb om eftermiddagen. Den model afviger man imidlertid fra i år, hvor ideen med halvetaper helt udgår. I stedet lægges der ud med en ganske almindelig linjeløbsetape, men hvis sprinterne havde regnet med, at det blot ville give dem en anderledes mulighed for at gå efter den første førertrøje, bliver de skuffede. Klatrebenene skal nemlig i aktion allerede fra start på en relativt kort etape, der byder på næsten 3000 højdemeter og en svær stigning i finalen inden et fladt indløb til målet ved kysten - en etape, der lægger op til den slags reducerede massespurter, som i de seneste to udgaver er blevet løbets særkende, og som også var udkommet, da lignede etaper omkring kystbyen Riccione blev arrangeret i 2020 og 2021.

Med en distance på bare 164,4 km er der som altid i dette løb tale om en kort sag, der har både start og mål i Riccione, som ligger helt ude ved Adriaterhavet. Herfra kører man dog med det samme ad en let stigende vej mod sydvest væk fra vandet og senere vest og sydvest op over en bakke (2,4 km, 4,8%) med top efter 16,9 km, inden man rammer en 30,3 km lang rundstrækning, hvor der skal køres tre omgange. Først snor man sig mod sydøst og øst igennem kuperet terræn, der byder på endnu en bakke (2,3 km, 4,8%) med top efter hhv. 24,7km, 52,0 km og 79,3 km, inden det går fladt mod sydvest og vest frem til Mondaino (3,6 km, 7,3%), der er en relativt jævn stigning, hvis top passeres efter hhv. 37,4 km, 64,7 km og 92,0 km, den anden gang i forbindelse med løbets første kategori 3-bjergspurt. Rundstrækningen afsluttes nu med en teknisk nedkørsel, der leder mod nord ned til udgangspunktet.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Efter de tre omgange kører man ad en let stigende vej mod nord, sydvest, vest og igen sydvest frem til dagens sværeste stykke. Her skal man fra nord op over kategori 3-stigningen Grotta di Onferno (2,6 km, 5,9%), der er en ganske let stigning, når man ser bort fra de 500 m med 11,2%, som kommer på den nedre del. Toppen rundes efter 121,9 km, hvorefter en let nedkørsel leder mod nord, inden man med det samme kører mod nordvest op ad en bakke (5,3 km, 4,2%) med top efter 130,2 km. Umiddelbart herefter går det mod nordvest ad en teknisk nedkørsel, inden man kører mod syd op ad dagens vanskeligste udfordring, kategori 2-stigningen Montefiore Conca (3,0 km, 9,5%), hvis tre kilometer stiger med hhv. 7,3%, 11,4% og 9,7%), inden man efter 137,1 km runder toppen.

Herfra resterer bare 27,5 km, som indledes med en småteknisk nedkørsel, der leder mod syd og nordvest, inden man kortvarigt kører fladt mod sydvest. Slutteligt drejer man mod nordvest for at køre op ad en bakke (2,2 km, 4,3%) med top 11,7 km fra stregen, inden det falder let mod nordøst hele vejen ud til kysten og målbyen, hvor de sidste 2 km er helt flade. Finalen er teknisk, da der lige ved 2 km-mærket er hele fire sving i rap, inden man skal gennem en rundkørsel. Slutteligt drejer man til venstre i en rundkørsel ind på kystvejen lige ved den røde flamme.

Etapen byder på i alt 2898 højdemeter.

Etapen gjorde som sagt debut i 2020, hvor Jhonatan Narvaez slog Pascal Eenkhoorn og Biniam Ghirmay i en gruppe på 37 mand, mens der sidste år var ca. 70 mand, da Ethan Hayter spurtsejrede foran Shane Archbold og Nick Schultz. Tidligere var Riccione altid målby for en flad første etape eller halvetape, der gav sejre til Andrea Palini (2012), Manuel Belletti (2011), Francesco Chicchi (2010 og 2008), Danilo Napolitano (2009 og 2006), Alessandro Bertolini (2007), Guillermo Bongiorno (2005), Graziano Gasparre (2004), Jan Svorada (2003) og Alessandro Petacchi (2002). I 2011 og 2010 blev der også kørt holdløb i byen, og her gik sejrene til henholdsvis Androni og Liquigas. Baby-Giroen har også været forbi et par gang, senest i 2021, hvor Andrea Cantoni kørte hjem til en solosejr, i 2020, hvor Jordi Meeus vandt en massespurt, og i 2019, hvor Ethan Hayter vandt den indledende prolog.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris

Vejret

Der venter generelt en flot uge, og det mærker man fra start, hvor det vil være helt skyfrit med en temperatur ved mål på dog beskedne 11 grader. Der vil være en let vind (10-12 km/t) fra nord. Det giver medvind ud til bakkerne, hvor der vil være vind fra alle retning. Der vil være medvind på sidste stigning, men derefter mod- og sidemodvind ud til kysten, hvor man efter et stykke med modvind drejer ind i sidemodvind ved den røde flamme.

Favoritterne

Der er tale om en ganske modbydelig etape med mange højdemeter og nogle meget svære stigninger, men de kommer også relativt langt fra mål. I både 2020 og 2021 kørte man en tilsvarende etape, der dog var endnu hårdere, og i begge tilfælde endte det i en reduceret massespurt, i 2020 mellem 37 mand, og i 2021 mellem ca. 70 mand.

Det er potentielt angrebsterræn med den meget stejle stigning i finalen. Den ville kunne bruges til decideret klassementskamp og formentlig splitte feltet til atomer, men på førstedagen vil favoritterne nok holde sig i ro. Ineos har så stærkt et hold, at de måske kunne finde på noget, men jeg tror helst, at de går efter en spurtsejr med Ethan Hayter, der vandt etapen sidste år.

Jokeren er Mathieu van der Poel. Det vil næsten ligne ham dårligt ikke at angribe, men det er også en stigning, der er så svær, at han er på udebane mod klatrerne. Han kan sagtens trække en stærk gruppe fri på toppen, men jeg tvivler på, at man kan etablere et holdbart samarbejde allerede på denne etape. Modvinden ud mod kysten vil heller ikke hjælper. Jeg tør ikke udelukke, at Van der Poel kan skabe en gruppe af klassementsryttere, der kører væk, men mit bud er, at vi får en reduceret massespurt som i 2020 og 2021, selvom stigningen er meget grum,

Et udbrud er altid farligt i et løb uden et klassement og på en rute uden en klar favorit, men det vil næppe ske her. Jeg vil tro, at Alpecin vil gå benhårdt efter at vinde med Van der Poel, og Ineos vil formentlig også tage ansvar for Hayter og klassementet. Måske kan de også få hjælp af BikeExchange med Dion Smith og UAE med Marc Hirschi, og derfor bør vi ikke få en overraskelse. Spurten er teknisk, men den sidste kilometer er helt enkel, og i et lille felt regner jeg ikke med den store positionskamp. Fart og friskhed bør tale.

I en spurt må Mathieu van der Poel være favorit. Han bekræftede sin form i Sanremo, og han kommer naturligvis med hjem i denne finale, når den svære stigning, der ville være en trussel i finalen, kommer så langt fra mål. Han viste sin hurtighed efter et hårdt løb i Sanremo, og de ryttere, der på papiret kunne slå ham i en spurt, er alt for tunge til denne rute. I finalen vil han formentlig have en god lead-out man i Kristian Sbaragli, men det er ikke afgørende i denne afslutning. Det er farten, der taler, og den har Van der Poel.

Truslen må være Ethan Hayter. Briten er ikke i storform, men han klatrede så fint i Algarve, at han bør sidde med her, hvis ikke klassementet eksploderer. Han vandt etapen sidste år, men dengang var der ingen Van der Poel. Vi så sidste år, at han har sine begrænsninger i flade spurter, og selvom han vandt en (lidt heldig) spurtsejr i England, tror jeg, at han får svært ved at slå hollænderen. Det er dog ham, der har potentialet til at gøre det. Udvikler det sig mod forventning til et blodbad med en lille gruppe af klassementsryttere, kan Geraint Thomas køre en hæderlig spurt.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

Dion Smith var overraskende stærk i går, og det taler for, at han har en fin chance for at komme med hjem. Denne stigning er dog sværere, og det synes ikke givet, at han klarer den. Jeg vil dog tro, at Ineos holder sig i ro, og hvis ikke Van der Poel går amok, burde han med gårsdagens ben sidde med hjem. Desværre er han på fart nok overmatchet af de to favoritter.

UAE kunne have en interesse i at skabe et hårdt løb og måske komme af med Smith og Hayter. Det kan åbne døren for Marc Hirschi og Diego Ulissi. Begge er ganske hurtige, men de er intet match mod Van der Poel. Heldigvis er de på papiret bedre klatrere, og det er måske deres chance, at hollænderen mod forventning falder fra. Begge viste hæderlig form i weekenden, og på fart er de vel meget jævnbyrdige - måske med en overhånd til Hirschi.

Jumbo har Mick van Dijke, men jeg tror, at han får det for hårdt. Han har ikke virket flyvende fra start, men vi så i Kroatien sidste år, at han kan klatre hæderligt. Selvom finalen er en anden, overraskede sidste års etape mig med at være mindre selektiv end ventet. Sker det, er han i spil, og så kommer han langt på sin fart. Falder han fra, vil Koen Bouwman måske spurte, da han er halvhurtig.

Landsholdet har Marco Canola, der i går så ganske stærk ud, da han først var i angreb og siden endte ganske fornuftigt. Hans holdbarhed er ikke som i gamle dage, men med gårsdagens ben bør han klare den, hvis ikke der bliver kørt alt for hårdt. Han er dog næppe hurtig nok til at vinde. Som alternativ har holdet halvhurtige Alessandro Fedeli, der klatrede fornemt i går.

Quick-Step har Mauro Schmid. Han har ikke været kendt for sin hurtighed, men han kørte en god spurt i Oman i en lille gruppe. Måske har han en fart, han har gemt. Med den form, han har vist på det sidste, bør han komme med hjem.

Drone Hopper stiller med Natnael Tesfatsion, der skuffede mig i går, men burde have en fair chance for at komme med hjem. Han er dog næppe helt hurtig nok til at vinde. Hos Bingoal viste Remy Mertz igen i går, at han kan spurte efter en hård dag, men podiet virker ikke realistisk her. Hos EF kunne det være en spurt for Alberto Bettiol, men han var som varslet meget formsvag i Sanremo, og det er nok snarere James Shaw, der kan spurte sig til en top 10. Hos Trek vil Gianluca Brambilla eller Tony Gallopin måske spurte, mens Eolo kan drømme om at få Erik Fetter med hjem. Astana har halvhurtige Gianmarco Garofoli, hvis han kommer med hjem. Hos kontinentalholdene er det vel mest værd at holde øje med den i går så lovende Thomas Pesenti, der dog viste, at han ikke er verdens hurtigste, og Sergio Meris, der sidste år viste, at han har lidt spurtstyrke og viste god form i går.

Feltet.dks vinderbud: Mathieu van der Poel

Øvrige vinderkandidater: Ethan Hayter, Dion Smith

Outsidere: Marc Hirschi, Diego Ulissi, Mick van Dijke, Marco Canola, Mauro Schmid

Jokers: Remy Mertz, Natnael Tesfatsion, Koen Bouwman, Alessandro Fedeli, James Shaw, Alberto Bettiol, Tony Gallopin

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris