Lynoptakt: 1. etape af Settimana Internazionale Coppi e Bartali

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG CLASSIC BRUGGE-DE PANNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

I årevis er løbet startet med en førstedag, der har været delt i to med en sprinteretape om formiddagen og et holdløb om eftermiddagen. Den model forsvandt imidlertid i 2022, og den vender heller ikke tilbage i år, hvor man igen lægger ud med en ganske almindelig linjeløbsetape. Faktisk benytter man helt samme koncept som i 2022, da der igen lægges ud med en kuperet tur rundt i bakkerne omkring Riccione, men hvor etapen sidste år var så svær, at den endte med at lægge grunden til Eddie Dunbars samlede sejr, er der denne gang tale om blødere stigninger. I alt skal der alligevel klatres næsten 3000 højdemeter, og dermed kunne det være en dag, der lægger op til den slags reducerede massespurter, som i 2020 og 2021 var løbets særkende, og som også var udkommet, da lignede etaper omkring kystbyen Riccione blev arrangeret i netop de to år.

Med en distance på bare 161,8 km er der som altid i dette løb tale om en kort sag, der har både start og mål i Riccione, som ligger helt ude ved Adriaterhavet. Herfra kører man med det samme ad en let stigende vej mod sydvest væk fra vandet, inden det falder let mod sydøst og nordøst, hvorefter man slutteligt kører mod syd op ad en bakke (2,2 km, 5,1%).

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Toppen nås efter 15,6 km, og her rammer man en 27,3 km lang rundstrækning, hvor der skal køres næsten tre omgange. Den indledes med et faldende stykke, der leder mod øst, inden man fortsætter mod øst op ad en bakke (3,0, 4,8%), der har top i byen Tavilla. Herfra kører man mod sydøst og sydvest ad generelt let faldende vej, inden man fortsætter mod vest op ad kategori 2-stigningen Mondaino (3,4 km, 7,6%), der stiger med hhv. 6,3% og 7,9% over de første to kilometer, inden den tager fat med 8,3% over de sidste 1400 m frem mod toppen, der rundes efter hhv. 36,7 km, 63,0 km og 90,3 km, idet der dog kun er bjergspurter ved de to sidste passager. Rundstrækningen afsluttes nu med en lidt småteknisk nedkørsel, der leder mod nord ned til rundstrækningens udgangspunkt.

På sidste omgang dropper man dog den sidste del. Efter toppen af stigningen forlader man rundstrækningen ad en faldende vej, der leder mod vest, inden det går mod sydvest op ad en bakke (3,4 km, 4,5%), der har top efter 98,5 km. Nu går det mod nordøst ad en vej, der først er let faldende og siden let stigende, inden en teknisk nedkørsel leder mod nordvest ned til endnu en rundstrækning.

Den er 15,4 km lang, og her skal der køres to omgange. Den indledes med, at man kører mod nordvest og nord op ad kategori 3-stigningen Montescudo (6,6 km, 3,7%), der skal deles i tre. De første 2 km stiger med 4-5%, hvorefter der følger 2 flade kilometer, inden de sidste 2,4 km stiger med 6,0% fordelt med ca. 3% over de første 800 m, 6,3% over den næste kilometer og slutteligt 9,3% over de sidste 600 m frem mod toppen, der rundes efter hhv. 118,5 km og 133,9 km. Fra sidste passage resterer fortsat 27,9 km, som indledes med en teknisk nedkørsel, som fører mod syd, hvorefter en let faldende vej leder mod nordøst tilbage til rundstrækningens udgangspunkt.

Efter sidste omgang kører man mod nordøst op ad en lille mur (1,0 km, 10,4%), der har top med 16,6 km igen, hvorefter det går mod nordøst ad lige og let faldende veje ud mod kysten. Kortvarigt kører man mod sydøst, inden man kører mod nord det sidste stykke ud til kysten, hvor det slutteligt går mod nordvest ad den helt flade kystvej. Man drejer med 3300 m igen, inden der med 2900 m igen venter to sving lige i rap efterfulgt af en rundkørsel, hvorefter man med 2200 m igen drejer ind på kystvejen, der byder på en rundkørsel med 1000 m igen. Det falder ned til de sidste 2500 m, der er flade.

Etapen byder på i alt 2804 højdemeter.

Etapen (dog med helt andre ruter) gjorde som sagt debut i 2020, hvor Jhonatan Narvaez nærmest slog Pascal Eenkhoorn og Biniam Ghirmay i en gruppe på 37 mand, mens der i 2021 var ca. 70 mand, da Ethan Hayter spurtsejrede foran Shane Archbold og Nick Schultz. Sidste år var der kun 22 overlevende, og herfra kørte Mauro Schmid og Eddie Dunbar væk, inden schweizeren vandt spurten, mens Ethan Hayter vandt spurten hos forfølgerne 16 sekunder senere. Tidligere var Riccione altid målby for en flad første etape eller halvetape, der gav sejre til Andrea Palini (2012), Manuel Belletti (2011), Francesco Chicchi (2010 og 2008), Danilo Napolitano (2009 og 2006), Alessandro Bertolini (2007), Guillermo Bongiorno (2005), Graziano Gasparre (2004), Jan Svorada (2003) og Alessandro Petacchi (2002). I 2011 og 2010 blev der også kørt holdløb i byen, og her gik sejrene til henholdsvis Androni og Liquigas. Baby-Giroen har også været forbi et par gange, senest i 2021, hvor Andrea Cantoni kørte hjem til en solosejr, i 2020, hvor Jordi Meeus vandt en massespurt, og i 2019, hvor Ethan Hayter vandt den indledende prolog.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG CLASSIC BRUGGE-DE PANNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Vejret

Rytterne kan se frem til en vejrmæssigt flot start på ugen. Tirsdagen byder kun på få skyer og en temperatur i målbyen på 14 grader. Vinden vil være let (7-13 km/t) og i løbet af etapen dreje fra nordvest til nordøst. Det giver vind fra alle retninger på den kringlede rute. I finalen vil der være sidemedvind på den Montescudo, men efter toppen vil der være stort set uafbrudt mod- og sidemodvind, indtil man får sidevind over de sidste 2200 m.

Favoritterne

Der er tale om en ganske modbydelig etape med mange højdemeter, og den første stigning er også ret svær. Til gengæld kommer den langt fra mål, og den sidste del af etapen er lettere. I både 2020, 2021 og 2022 kørte man en tilsvarende etape, der dog alle var endnu hårdere, og i alle tre tilfælde fik vi næsten en reduceret massespurt, i 2020 mellem 37 mand, i 2021 mellem ca. 70 mand og sidste år kun 22 mand. Sidste år lykkedes det på den hårdere rute Mauro Schmid og Eddie Dunbar at køre væk og derved akkurat forhindre spurten.

Det er potentielt angrebsterræn. Den sidste stigning er ikke voldsomt svær, men den har en stejl afslutning. Modsat sidste år tror jeg dog ikke, at det er nok til, at man kan køre væk. Chancen er størst på den sidste mur, der kommer tættere på mål, men med fuld modvind tvivler jeg på, at det vil lykkes. Historien fra 2020 og 2021 taler sit tydelige sprog, og dengang var ruterne vel hårdere end i år.

Det tidlige udbrud har ikke en chance. Dertil er der for mange store hold med ambitioner i klassementet. Til gengæld er det også så uklar en etape, at de godt kan være usikkerhed om, hvem der skal kontrollere. Jeg vil dog forvente, at i hvert fald Soudal og Jayco tager ansvar og sikkert også Ineos, EF og Bora. Den største trussel mod en spurt er altså, om der er nogen, der ligesom sidste år kan køre væk. Det tvivler jeg altså på, at vi vil se denne gang.

Det bør altså blive en spurt i en helt enkel finale, hvor der på den store, brede kystvej er god plads til, at det fart mere end position, der afgør det. Det store spørgsmål er, hvor stort et felt vi får. Jeg er af og til blevet overrasket, hvor tunge folk der kan overleve disse etaper, fordi feltet er så svært, og meget vil afhænge af, om det vil blive gjort hårdt. Det er ikke helt indlysende, hvem der skal gøre det, og det kan derfor godt blive et større felt, men jeg kan også godt se særligt EF, Soudal og Trek forsøge at lave noget udskilning.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Det er virkelig en åben spurt, og jeg er derfor også uhyre meget i tvivl, når jeg igen peger på Sean Quinn . Han faldt helt igennem i går, men det er muligt, at han er væltet på de regnvåde veje. Hans form var i hvert fald god i Strade og Tirreno, og særligt hvis det bliver hårdt, bør han være blandt de hurtigste. Han blev trods alt nr. 3 og 5 i reducerede massespurter i hhv. Dauphiné og Romandiet sidste år. Har han igen en offday har EF et hurtigt alternativ i James Shaw, der også var god i Strade, men han klarede det endnu ringere end Quinn i går.

Soudal vil formentlig spurte med sidste års vinder, Mauro Schmid. Det er ikke meget, vi har set ham spurte på flad vej, og nederlaget til Jay Vine Down Under var ikke opløftende. Efter at have siddet på hjul slog han dog Kevin Vauquelin og Rui Costa i Oman sidste år, og det vidner om hans evner, ligesom han slog Alessandro Covi i puncheurspurten på 11. etape i Giroen i 2011 - en spurt, der dog slet ikke kan sammenlignes med denne. Også han skal nok bruge et hårdt løb, men han kan til gengæld drage fordel af et meget stærkt hold til at sætte sig op. Bliver det knap så hårdt som ventet, har holdet Stan Van Tricht, der helt sikkert har farten til at vinde. Endelig skal man altid være opmærksom på, om Remi Cavagna i et svagt felt som dette kan lykkes med et af sine klassiske finaleangreb.

Jumbo har Loe van Belle. Det er ikke meget, han har spurtet, men han var i top 10 i en massespurt i Slovakiet sidste år, ligesom han for nylig blev nr. 3 mod en del sprintere i Ster van Zwolle. Han viste storform i Denain og har et stærkt hold til at sætte sig i scene, hvis de giver ham chancen - og det bør de gøre i dette felt.

Bardiani har en meget stærk kandidat i Henok Mulubrhan . Det er ikke meget, han har kørt på dette niveau, men vi så sidste år i Tjekkiet, at han bør have en ganske god chance for at overleve disse stigninger. Han viste i Rwanda, at han utvivlsomt har farten til at vinde i dette felt. Falder han fra, er Davide Gabburo også halvhurtig, men måske ikke helt hurtig nok.

Q36.5 har den uhyre lovende Walter Calzoni, der kørte alene på sidste stigning i går. Desværre styrtede han på nedkørslen, men endte alligevel som nr. 8 i spurten. Han har til gode for alvor at spurte i felter på dette niveau, men hans kørsel i Rwanda indikerer, at han har noget fart. Et alternativ er Gianluca Brambilla, men de bør spurte med Calzoni.

Jayco har gårsdagens vinder Felix Engelhardt. I morgen kan han regne med lidt skrappere modstand, men selvom vi vidste, at han var hurtig, gjorde han det i går bedre, end jeg havde regnet med. Han er stadig et ret ubeskrevet blad, og det virker bestemt ikke umuligt, at han kan gentage gårsdagens sejr.

Vi har også gårsdagens nr. 2, Mark Stewart. Han er ikke nogen stor klatrer, og der er en vis chance for, at denne etape bliver for hård. Han skal nok i hvert fald bruge en lettere dag, men som sagt er jeg før blevet overrasket over, hvem der kan sidde med hjem, når feltet ikke er stærkere end dette.

Trek har Natnael Tesfatsion, der er en ganske hurtig herre. Han blander sig i hvert fald ofte, men desværre ender han altid lidt ringere, end jeg regner med. Han skal nok bruge et ret hårdt løb for at vinde. Alternativt har de Tony Gallopin, der i gamle dage havde været topkandidat til denne etape, men jeg kan næsten ikke huske, hvornår han sidst har spurtet. Mathias Vacek er også relativt hurtig, som vi så, da han vandt i UAE Tour sidste år, men nok ikke helt hurtig nok til at vinde.

Bingoal har også et par hurtige folk, men næppe en vinder. Hurtigst er nok Remy Mertz , der i går blev nr. 6, men han er også den tungeste og kan få det svært. Jeg var lidt overrasket over, at de i går ikke spurtede med Marco Tizza, for han genfandt i Oman lidt af sin fart. Jeg håber, at han tager chancen, hvis Mertz falder fra. Også Lennert Teugels har en hæderlig spurt.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Eolo har gode, gamle Francesco Gavazzi. Han spurter aldrig mere, og det er derfor tvivlsomt, om han vil gøre det i morgen. Han har imidlertid klatret så fint, at han har en god chance for at overleve. Det kunne være interessant, hvis han giver det et skud. I gamle dage havde etapen passet ham perfekt.

Astana har Christian Scaroni, der er både holdbar og har en ganske god spurt. Det er dog tvivlsomt, om den rækker til at vinde i dette felt. Et alternativ er Alexandr Riabushenko, der er hurtig nok til at vinde, men han synes stadig at være en skygge af sig selv og får svært ved at komme med hjem.

Israel-PT har Omer Goldstein . Han har skuffet mig lidt i år, men han synes i fremgang. Han bør have en god chance for at overleve. Langsom er han ikke, men hans spurter har desværre skuffet mig lidt. Sprinteren Nadav Raisberg kommer ikke med hjem.

Hos Ineos har man Elia Viviani¸ men han bør ikke overleve. Vi så til gengæld sidste år, at formstærke Brandon Rivera har en hæderlig spurt, mens Leo Hayter ikke har vist den store fart. Hos Bora er det alt fr hårdt til Matthew Walls, og Giovanni Aleotti er næppe hurtig nok. Hos Corratec er de afhængige af, at Valentio Conti viser livstegn, han slet ikke har vist. Hos Tudor kan Joel Suter, Luc Wirtgen og måske også Roland Thalmann alle køre en fin spurt, men næppe nok til at vinde. På kontinentalholdene er det svært at se en hurtig mand, der kan overleve, da Jhonatan Restrepo og Giacomo Garavaglia ikke kom med hjem i går.

Feltet.dks vinderbud: Sean Quinn

Øvrige vinderkandidater: Mauro Schmid, Loe van Belle

Outsidere: Henok Mulubrhan, Walter Calzoni, Felix Engelhardt, Mark Stewart, Natnael Tesfatsion

Jokers: Tony Gallopin, Marco Tizza, Stan Van Tricht, Francesco Gavazzi, Christian Scaroni, Remy Mertz, Omer Goldstein, Mathias Vacek, Davide Gabburo, Alexandr Riabushenko, Remi Cavagna

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG CLASSIC BRUGGE-DE PANNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+