Lynoptakt: 1. etape af Vuelta Asturias

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Vuelta Asturias er et rigtigt bjergløb, og man kommer ikke langt, hvis ikke man har skruet klatrebenene rigtigt på. Det bliver tydeligt allerede fra første færd, hvor feltet for femte gang i træk vil lægge ud med en eksplosiv finale i Pola de Lena. Etapen gjorde debut i 2016 og har været brugt som åbning i de fem seneste udgaver, og med en kort stejl stigning i den absolutte finale er det fire ud af seks gange lykkedes for ryttere at køre hjem til sejr fra stigningen. Det viser, at man skal være på stikkerne fra start, og allerede efter bare én dag kan de første væsentlige forskelle være blevet skabt.

I alt skal der tilbagelægges 182,0 km, der fører feltet fra Asturiens hovedby, Oviedo, til Pola de Lena. Fra start kører man mod nordvest igennem fladt terræn frem til en 14,2 km lang og kuperet rundstrækning, der køres en enkelt gang, og som byder på en bakke (1,3 km, 9,8%) med top efter 14 km. Derfra snor man sig mod nord og senere nordøst forbi den første spurt, der kommer efter 20,0 km, igennem småkuperet terræn, inden man vender rundt for at sno sig mod sydøst forbi Oviedo igennem terræn, der fortsat byder på et par mindre bakker, men mod slutningen er ganske fladt. I fladlandet drejer man mod øst for at køre frem til og forbi dagens anden spurt, der kommer efter 65,8 km, inden man drejer mod sydvest. Efter et let kuperet stykke fortsætter man mod sydøst op over kategori 3-stigningen Alto de la Gargantada (4,8 km, 3,4%), der er en let og jævn opkørsel med top efter 85,0 km.

Læs også

Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog

En kort, kringlet nedkørsel leder mod sydvest ned til dagens tredje spurt, der kommer efter 91,0 km, inden det går ad en let stigende vej mod sydøst og senere sydvest forbi dagens fjerde spurt, der kommer efter 97,2 km. Her tager etapen for alvor fat, når man kører mod sydvest op ad kategori 1-stigningen Alto de la Colladona (6,7 km, 6,4%), der er en jævn stigning med top efter 119,2 km. En svær nedkørsel leder videre mod sydvest, inden det går via en let faldende dalvej mod vest, nordvest og frem til en endnu en rundstrækning.

Her skal der køres en omgang, hvor man først kører ad en let stigende vej mod øst, inden man drejer mod nordvest for at passere kategori 3-stigningen Alto de la Cabaña (3,4 km, 9,0%), der slutter med 1400 m med 10,0%, inden toppen rundes efter 152,5 km. En nedkørsel leder mod vest og nord, inden man drejer mod syd at passere kategori 3-stigningen Alto de Fresneo (4,8 km, 5,3%), der lægger ud med 1,1 km med 8,2%, siden flader ud og slutter med 1,8 km med 7,8%.

Fra toppen resterer bare 15,2 km, der indledes med en teknisk nedkørsel, som fører mod syd, inden fladt terræn leder mod syd ned til rundstrækningens udgangspunkt. Herfra fortsætter man igennem fladt terræn mod syd, inden man rammer kategori 3-stigningen Alto de Carabanzo (2,2 km, 9,2%), hvis 500 m-segmenter stiger med hhv. 12,5%, 10,8%, 9,6% og 6,7%.  Toppen rundes efter 175,3 km, hvorefter de sidste 6,3 km indledes med en ikke alt for svær nedkørsel, der leder mod sydvest, inden de sidste 3 km er flade og går mod sydvest ad en relativt lige vej, der afbrydes af et sidste sving 600 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 3071 højdemeter, hvilket er ca. 150 flere end i 2022, 100 færre end i 2021 og 600 flere end i 2019.

I 2022 kørte Simon Yates alene hjem med 14 sekunder ned til 11 mand, hvoraf Vincenzo Albanese var den hurtigste foran Alexis Vuillermoz. I 2021 kørte Nairo Quintana alene hjem med 26 sekunder ned til Antonio Pedrero og Pierre Latour og 49 sekunder ned til en gruppe på 11 mand. I 2019 var etapen mindre selektiv end vanligt, idet 28 mand spurtede om sejren med Carlos Quintero som hurtigste foran Orluis Aular og Richard Carapaz. I 2018 var Dmitriy Strakhov hurtigere end Jonathan Caicedo og Sergio Higuita i en lille gruppe af klatrere. I 2017 holdt Weimar Roldan hjem fra det tidlige udbrud, mens Raul Alarcon kørte fem sekunder fra favoritgruppen, hvis spurt blev vundet af Carlos Barbero foran Eduard Prades. I 2016 kørte Carlos Betancur, Fabricio Ferrari og Alexander Vdovin væk, hvorefter colombianeren spurtsejrede, mens Daniel Moreno var hurtigst i en 14 mand stor favoritgruppe, hvor han slog Sergey Shilov og Prades på stregen. I 2013 lykkedes det Amets Txurruka at holde en forfølgergruppe bag sig med 4 sekunder, og derfor gav det kun en andenplads, at Jorge Montenegro slog Mikel Landa i spurten.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Asturien er kendt for sit regnvejr, men det bliver ikke så slemt på førstedagen. Den vil starte overskyet med en temperatur på 17 grader, men de sidste par timer vil der være en risiko på 60-75% for kraftige tordenbyger, mens temperaturen i målbyen vil stige til hele 23 grader. Vinden vil være svag til let (6-8 km/t) og komme fra nord og senere nordnordøst og nordøst. Det giver efter lidt modvind i starten hovedsageligt med- og sidemedvind frem til rundstrækningen i finalen. Her vil der være sidemodvind på La Cabana, men fra vunden af Fresneo får man først medvind og efter toppen af Carabanzo sidemedvind resten af vejen.

Favoritterne

Vi kender finalen fra de seks seneste udgaver, og vi har set, at den stejle mur er ganske hård. I 2016 lykkedes det for tre mand at køre væk, i 2017 holdt en enlig udbryder hjem, mens Raul Alarcon længere tilbage kørte væk fra favoritterne, i 2018 og 2019 endte det i en spurt i en lille gruppe, i 2021 kørte Nairo Quintana fra alt og alle, og i 2022 gjorde Simon Yates det samme. Som regel har der kun været ca. 10 mand tilbage i favoritgruppen, og det viser, at det er en afslutning, der med det samme vil kunne bruges til at sikre sig et vigtigt forspring i kampen om den samlede sejr.

Jeg er dog også ofte blevet overrasket over, hvor tunge folk der har været med fremme. Eksempelvis har Carlos Barbero været tæt på. Det var dog også dengang, etapen var lidt lettere. Det er den ikke længere. Som i 2021 og 2022 er den helt nytænkt og meget sværere end tidligere, og det er derfor ikke helt tilfældigt, at vi har set ret suveræne solosejre begge gange. Sidste år var det dog kun suveræne Yates, der forhindrede, at vi fik en spurt i en gruppe på 12 mand, og briten var endda kun 14 sekunder fra at blive hentet.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

Igen i år vil det formentlig skulle koges ned til sidste stigning. Det bør Movistar og Eolo sørge for, måske med hjælp fra Kern Pharma eller endda Caja Rural. Herefter bliver det det klassiske spørgsmål: kan klatrerne køre væk, eller bliver det en spurt i en lille gruppe? Kører klatrerne væk, kan det være i form af en solosejr, men det kan også være et par mand, der skal spurte eller afgøre det i en taktisk finale. Der er dog sjældent megen tid til taktik i denne afslutning, hvor de jagtende vil være tæt på.

Denne gang er de bedste ikke så eksplosive som Yates og Quintana, og derfor tvivler jeg på, at de bedste kan køre væk. Mit bud er derfor en spurt i en lille gruppe, og derfor går jeg med Vincenzo Albanese. Han vandt allerede spurten om 2. pladsen sidste år, og i år kommer han fra Sicilien, hvor han var fremragende kørende. Det er svært at se, at han ikke overlever, og lykkes det, bør han være hurtigst.

Mit næstbedste bud er Roger Adria. Både i Besancon og Fleche har han vist, at han i dag er fremragende på denne slags eksplosive stigninger. Måske kan han endda køre alene, men det er nok tvivlsomt. Kører at par mand væk, bør han dog have en god chance for at være der, og her vil han altid være hurtigst, hvis ikke Albanese ligefrem kan gå med klatrerne. Også i en spurt i en gruppe vil han have en chance, særligt hvis Albanese er sat af.

De ryttere, der foruden Adria har den bedste chance for at køre væk på stigningen, er mine tre favoritter til den samlede sejr, Ivan Ramiro Sosa, Lorenzo Fortunato og Einer Rubio. Ingen af dem er specielt eksplosive, men det er før lykkedes mindre eksplosive folk at køre væk. Sosa er nok bedst på denne form for stigning og årets bedste bud på en solosejr. Til gengæld er han nok også den langsomste i en flad spurt, hvis de kører flere væk. Her vil jeg nok tro mest på Fortunato foran Rubio.

Jeg er ret spændt på, om Mark Stewart kan overleve stigningen. Coppi e Bartali viser, at det ikke er umuligt, og en spurt kan han helt sikkert vinde, men han skuffede mig lidt i Brabantse Pijl, hvor bakkerne passede ham bedre. På samme måde er Julien Simon en mand, der kan vinde en spurt, men vi skal se, hvordan han har det efter styrtet i Besancon, ligesom en spurt vil være inden for rækkevidde for Gianluca Brambilla.

Man kunne også nævne Victor Langellotti, der god på denne slags stigninger og nok hurtigere end de tre ovennævnte, men hans form synes ringere end den hurtigere Adria. Med sin bedste form kan Orluis Aular måske komme i spil til en spurt, men han blev sat sidste år, og i år har han klatret ringere i Baskerlandet. Normalt ville det være en perfekt finale for Fernando Barcelo, der er hurtig, men han har klatret ganske forfærdeligt i år, som det også gælder for hurtige Vicente Garcia De Mateos. O år har hurtige Alex Molenaar klatret så godt, at han måske har en chance, hvad Xavier Canellas til gengæld ikke har. Endelig kan særligt Mikel Bizkarra, men måske også Antonio Pedrero og Jose Manuel Diaz måske gå med de bedste på stigningen, men det er svært at se dem vinde. Også Pelayo Sanchez kan måske gøre det hæderligt i en spurt, men han kan ikke vinde den.

Feltet.dks vinderbud: Vincenzo Albanese

Øvrige vinderkandidater: Roger Adria, Ivan Ramiro Sosa

Outsidere: Lorenzo Fortunato, Einer Rubio, Mark Stewart, Julien Simon, Gianluca Brambilla

Jokers: Victor Langellotti, Mikel Bizkarra, Antonio Pedrero, Jose Manuel Diaz, Alex Molenaar, Orluis Aular, Fernando Barcelo

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE