Lynoptakt: 2. etape af Settimana Internazionale Coppi e Bartali

Ruten

Det første slag mellem klatrerne kommer på 2. etape, der altid er sluttet med et par omgange på den samme vanskelige rundstrækning omkring byen Sogliano al Rubicone. Sidste år ændrede man dog rundstrækningen og henlagde som noget nyt målet til toppen af den traditionelle nøglestigning, Monte Tiffi, og ikke som tidligere på den lille brostensbakke inde i byen. Det gør det til en langt mere selektiv etape, hvor klatrere og puncheurs har deres næstbedste chance for at vinde tid på en stigning, der dog er så kort, at den passer mere til eksplosive typer end klatrere.

I alt skal der tilbagelægges 163,5 km, der som altid har start i Riccione ved Adriaterhavskysten og slutter i Sogliano al Rubicone i det kuperede område inde i landet. Etapen indledes med, at man ad en kringlet og småkuperet vej snor snig mod vest væk fra kysten. Det går konstant lidt op eller ned, blandt andet med en bakke (1,3 km, 5,9%) efter 16,0 km. Man kysser lige grænsen til miniputstarten San Marino, inden man kører mod vest op til byen Verrucchio. Nu venter en nedkørsel, der leder mod nordvest ned til kategori 1-signingen Torriana (2,0 km, 10,6%), der er en meget stejl sag med blandt andet 500 m med hele 14,4%. Toppen rundes efter 42,3 km, hvorefter en let nedkørsel leder mod nordvest og nord. Her kører man mod vest op ad en bakke (2,9 km, 6,1%), der leder direkte op til afsluttende rundstrækning, som rammes efter 52,8 km.

Nu kører man de sidste 16,3 km af den 23,6 km lange runde, hvilket betyder, at man for første gang når toppen af målstigningen efter 69,1 km, hvor der dog ikke er en bjergspurt. Derefter afsluttes løbet med fire hele omgange, der indledes med en lang, let faldende og relativt lige vej, der leder mod nordøst ned til det nordøstligste punkt, hvor man drejer mod vest og siden sydvest for at køre tilbage mod målområdet.

Læs også

Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog

Her stiger det omvendt ganske let, indtil man slutteligt drejer mod sydøst ind på målstigningen, der stiger med 6,3% over 3,1 km fordelt med 6,6% og 6,8% over hver af de to første kilometer og siden 5,6% over de sidste 1100 m. Stigningen er uhyre kringlet med 117 hårnålesving, idet vejen dog retter sig ud på den sidste kilometer med et sidste skarpt sving 300 m fra stregen. Der er en kategori 2-bjergspurt efter 1. og 3. omgang, men ikke ved målgang.

Etapen byder på i alt 3328, hvilket er 200 flere end i 2019, hvor man sidst brugte den gamle rundstrækning.

Sidste år sejrede Andrea Bagioli med 1 sekund ned til Jhonatan Narvaez, Nicola Conci og Diego Ulissi, da finalen blev brugt første gang, men afstanden ned til nr. 20 var bare 28 sekunder. På den gamle rute så vi i 2019, at Mikel Landa og Lucas Hamilton kørte væk, inden baskeren vandt spurten, og Alexander Kamp 11 sekunder senere var hurtigst i en lille favoritgruppe. I 2018 slog Bauke Mollema til i spurten på brostensbakken, hvor han vandt med 2 sekunder ned til Diego Rosa og 3 sekunder ned til Giulio Ciccone, Guillaume Martin og Richard Carapaz. I 2017 tog Tom Skujins en overraskende solosejr, da han nåede mål med 7 sekunder ned til en favoritgruppe på 8 mand, hvis spurt på bakken blev vundet af Arnold Jeannesson. I 2016 kørte Sergey Firsanov og Egan Bernal væk på Monte Tiffi, og efter at sidstnævnte var styrtet, tog russeren en solosejr 15 sekunder foran Mauro Finetto, der var første man i en lille gruppe af favoritter. I 2015 viste Ben Swift, at han er meget mere end en sprinter ved at tage en imponerende sejr. Peter Kennaugh var bedst i 2014, mens Diego Ulissi vandt i 2013.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Vejret

Det flotte vejr fortsætter, og nu bliver det også lidt lunere. Onsdag vil være helt skyfri med en temperatur på 14 grader og bare en svag til let vind (ca. 10 km/t) fra nordøst og øst. Det giver sidemedvind på hovedparten af turen ud til rundstrækningen, hvor der vil være mod-og sidemodvind på første halvdel og sidemed- og medvind på anden halvdel. Slutteligt får man umiddelbart mest sidevind på målstigningen, dog med sidemodvind på den 300 m lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Dagens holdløb skabte endnu mindre forskelle end ventet, og blandt WorldTour-holdene var det ikke overraskende kun Movistar, Trek og DSM, der fik en lidt større lussing. Mest imponerende var det, at Qhubekas udviklingshold gjorde det så godt, at de hold Sergio Henao fint inde i klassementet efter en farlig dag.

Nu gælder det første slag i bjergene, og vi kender allerede afslutningen fra sidste år. Her endte det i den ventede puncheurspurt på den relativt korte og ikke alt for stejle bakke, og forskellene var små. Således var hele fire mand inden for et sekund og 31 mand inden for 40 sekunder af vindertiden.

Noget taler for, at vi skal vente det samme denne gang. Den sidste rundstrækning er ikke specielt svær, og selvom de skal over stigningen mange gange, er der et langt, let stykke mellem hver passage. Det bliver svært at angribe fra distancen og undgå en samlet spurt til sidst, for jeg tror, at interessen i en spurt er ret overvældende.

Der vil sikkert komme en meget aggressiv start, men de store hold vil vogte på hinanden. Et svagt udbrud kan nok køres ind, når man kan forvente, at Ineos, Deceuninck, Israel SUN og Jumbo alle vil tage ansvar. Inde på rundstrækningen vil jeg tro, at det kan blive ganske aggressivt fra Ineos og Movistar, der har mange kort at spille, samt fra de mange klatrere på de mange ProTeams. Jeg tror dog, at Jumbo, Deceuninck og Israel SUN, der alle har en mere entydig kaptajn, kan samle det til en spurt.

For mig at se ligner det en duel mellem Mauri Vansevenant og Jonas Vingegaard, og her har jeg fortsat Vansevenant som favorit. Hans niveau i de første løb var nemlig tårnhøjt, og her lærte vi også, at han også har lidt mere punch end først antaget. Derfor er det ikke en ringe finale for ham, og det flotte holdløb fra de bare fem mand fra Deceuninck var vel kun muligt, hvis formen er intakt. Derfor tror jeg på belgisk sejr.

Jeg vil dog slet ikke udelukke en sejr til Vingegaard. Danskeren er nok i virkeligheden mere eksplosiv og bedre skabt til denne slags stigninger. Til gengæld er han også mere svingende, og vi aner dybest set ikke, om han har en af sine lidt for mange offdays. Trods den lidt taktiske sejr i UAE Tour har Vansevenant nok også haft en formmæssig overhånd indtil nu, men til gengæld tror jeg, at Vingegaard har punchet til sin fordel.

Dernæst peger jeg på Ben Hermans, der viste fin form i UAE Tour. Han synes ikke helt så stærk som tidligere, men i dette felt burde han stadig være en af de bedste. Han er blevet lidt mere diesel med alderen, og derfor frygter jeg, at det kan blive lidt for eksplosivt, men han har altid haft så godt et punch, at han burde kunne begå sig her også.

Tabet af Gianni Moscon kostede Ineos lidt på holdløbet i dag, men de har stadig mange kort at spille. Mest tror jeg på Carlos Rodriguez, der har virket ganske overbevisende i år, men jeg er lidt bekymret for, om stigningen bliver for kort. Han faldt af på holdløbet, der ikke passede ham, hvilket gør, at han næppe er kaptajn, men på så kort en stigning handler det mest om at have noget i benene. Det eksplosive passer nok bedre til Eddie Dunbar, der er i klar formfremgang, men hans kørsel i år har stadig ikke været helt overbevisende. Holdet har også lottokuponen Ivan Ramiro Sosa, men selv på en af hans gode dage, skal han stramme sig an for at vinde på så eksplosiv en stigning.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

Sergio Henao er svær at vurdere. Colombianeren er i gang med sin genfødsel og kørte et fint Paris-Nice. Hans 9. plads i Biot viste endda, at han stadig har noget af sit punch intakt, og som en af de bedre afsluttere bør han have en ret god chance for faktisk at vinde etapen.

Movistar har lidt at hente efter i dag, men det er til gengæld heller ikke en ringe afslutning for Matteo Jorgenson. Han er i hvert fald i form efter det fine Paris-Nice, og han har et punch, det vel kun er Vingegaard, der kan matche. Spørgsmålet er bare, om topniveauet rækker. Stigningen er til gengæld nok for eksplosiv for Einer Rubio, hvis form også er helt ukendt.

Det er også en god finale for Nick Schultz, der viste så fin form i UAE Tour, men skuffede i Larciano. Det gør ham til et usikkert kort, som bliver endnu mere usikkert af dagens ringe holdløb. Han har dog punch og er blandt de bedre ryttere til denne form for stigning. Den passer til gengæld dårligt til Damien Howson, men Kevin Colleoni nok er overmatchet.

En rytter, der kan overraske, er Natnael Tesfatsion. Han kom lidt ned på jorden igen i Tirreno, men hans kørsel i Larciano viser, at han på en god dag kan være med helt i front. Med sit punch er han skabt til denne stigning. Jeg er også spændt på at se Mikkel Honoré, der burde kunne gøre det fornuftigt, selvom stigningen måske er til den lange side. Jeg vil dog tro, at han primært skal hjælpe Vansevenant. Etapens joker er Kevin Rivera, hvis topniveau er tårnhøjt, men som har været uhyre langt væk i lang tid.

Andre ryttere, jeg har særligt blik på til et muligt godt resultat, er Santago Umba, Edward Ravasi, Sebastian Berwick, Abner Gonzalez, Juan Ayuso, Finn Fisher-Black og Jacopo Mosca.

Feltet.dks vinderbud: Mauri Vansevenant

Øvrige vinderkandidater: Jonas Vingegaard, Ben Hermans

Outsidere: Carlos Rodriguez, Sergio Henao, Eddie Dunbar, Matteo Jorgenson, Nick Schultz

Jokers: Ivan Ramiro Sosa, Natnael Tesfatsion, Mikkel Honoré, Kevin Rivera, Einer Rubio, Santiago Umba, Sebastian Berwick