Lynoptakt: 2. etape af Vuelta Asturias

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I de seneste år har den berygtede stigning Alto del Acebo været løbets vanskeligste udfordring, og det vil igen være tilfældet i 2023, hvor kongeetapen for sjette gang i træk er placeret om lørdagen. Som noget helt nyt var der i 2019 imidlertid ikke mål på løbets mest ikoniske stigning, men i stedet ventede der efter passagen af toppen stadig 20 km, der bestod af en nedkørsel og en flad finale. Selvom det lykkedes Mikel Landa og Richard Carapaz at køre fra alt og alle, ændrede det løbets dynamik, og det så vi også, da modellen blev gentaget i 2021 og 2022 - åbenbart på en måde, der faldt i arrangørernes smag. I hvert fald gentages den i 2023, hvor der igen er lagt op til det klassiske slag på Acebo, men også en mulighed for en efterfølgende regruppering. I år har man dog skærpet sværhedsgraden ved at have en lang stigning umiddelbart forinden, ligesom man gør brug af modellen fra 2021 og 2022 med en anden, men lige så stejl opkørsel, der har top lidt tættere på mål og med slet intet fladt efter toppen.

I alt skal der tilbagelægges 182,6 km mellem Candas og Cangas del Narcea, der altså ligger i bunden af Alto del Acebo. Startbyen ligger helt oppe ved den asturiske nordkyst, hvorfra man skærer ind i landet ved at køre mod sydvest igennem let kuperet terræn, der leder fem til dagens første spurt, som er placeret efter 12,7 km. Kortvarigt kører man mod sydøst op ad en bakke, inden det går mod sydvest ad et småkuperet plateau og siden en let faldende vej, der leder frem til dagens første udfordring, som melder sig, når man drejer mod vest for at køre op ad kategori 3-stigningen Alto Cabrunana (4,4 km, 5,7%), der er en jævn stigning med top efter 50,0 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Efter stigningen går det mod nordvest og syd ad en kort nedkørsel, inden man kører mod vest, sydvest og igen vest ad en lang, let stigende vej, der undervejs afbrydes af en kort bakke og efterfølgende nedkørsel, frem til dagens anden spurt, som er placeret efter 92,0 km. Herfra drejer man mod sydvest for at køre videre igennem det let stigende terræn frem til målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 113,2 km.

Etapen afsluttes nu med en 69,4 km lang rundstrækning i bjergene syd for målbyen. Først fortsætter man ad lange, lige og let stigende veje mod syd og sydøst, idet man undervejs passerer forbi starten på Acebo-stigningen. Denne gang fortsætter man dog længere mod sydøst, inden man kører mod syd op ad kategori 2-stigningen Vallado (5,3 km, 7,6%), der efter 2 km med ca. 4% stiger med 9-11% over de sidste 3,3 km frem mod toppen, som rundes efter 136,5 km.

Herfra resterer fortsat 46,1 km, som indledes med en ikke alt for svær nedkørsel, der fører mod nordvest ned til byen Las Tiendas, hvor man efter 160,5 km drejer mod sydøst for at køre ad en let stigende vej frem til dagens hovedmenu. Den tager man hul på, når man drejer mod nord for at køre op ad kategori 1-bjerget Alto del Acebo, der stiger med 8,4% over 7,6 km. Man skal dog ikke lade sig snyde af tallene, da de første 6 km stiger jævnt med 9-11%, inden der venter en kilometer med 5,1% og slutteligt to faktisk flade kilometer, inden bjergspurten kommer efter 166,0 km. Herfra resterer 16,6 km, der indledes med en først teknisk ukompliceret nedkørsel, som fører mod nord og siden sydvest tilbage til målbyen, idet man på den øvre del skal over en bakke (700 m, 7,5%). Det falder hele vejen ned til mål, idet nedkørslen slutteligt bliver mere kringlet og afsluttes med et dobbeltsving med 400 m igen.

Etapen byder på i alt 3257 højdemeter, hvilket er ca. 1000 færre end i 2021 og 2022 og ca. 300 flere end i 2019.

Cangas del Narcea har i mange år været fast startby for etapen efter kongeetapen, men den har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde, før man altså brugte den nye finale i 2019, i 2021 og i 2022. Sidste år tog Ivan Ramiro Sosa en solosejr med 11 sekunder ned til Lorenzo Fortunato og 12 sekunder ned til Igor Arrieta, og i 2021 endte det i en spurt mellem otte mand, hvor Hector Carretero sejrede foran Nairo Quintana og Einer Rubio. I 2019 vandt Richard Carapaz foran holdkammeraten Mikel Landa, da de to ankom hele 1.50 foran Krists Neilands og Aleksandr Vlasov samt 2.34 foran den næste seksmandsgruppe. Som sagt plejede der tidligere at være mål på Alto de Acebo, hvor Richard Carapaz i 2018 sejrede foran landsmanden Johnatan Caicedo og Ruben Fernandez, og hvor Nairo Quintana i 2017 besejrede Raul Alarcon i en duel. I 2016 tog Hugh Carthy en solosejr foran holdkammeraten Sergio Pardilla samt Gairkoitz Bravo. Forud for det skal vi tilbage til 2011 for at finde sidste besøg på bjerget, der ellers har været anvendt som mål hvert eneste år i dette årtusinde inden det. Javier Moreno (2011), Fabio Duarte (2010), Francisco Mancebo (2009), Tomasz Marczynski (2008), Alberto Fernandez de la Puebla Ramos (2007), Oscar Sevilla (2006), Xavier Tondo (2005), Jonathan Gonzalez (2004), Fabian Jeker (2003), Leonardo Piepoli (2002), Alberto Lopez De Munain (2001), Joseba Beloki (2000) og Fernando Escartin (1999) er de seneste vindere, langt de fleste ved at komme alene til stregen.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Efter en hæderlig start på løbet melder den asturiske regn sig mere markant. Det vil være en bygedag med en bygerisiko på 45-60% i starten, men mod slutning ventes mere massiv regn med en nedbørsrisiko på 85-95% i finalen. Temperaturen vil være 16 grader ved starten og 19 grader ved målet, og der vil bare være en svag til let vind (5-12 km/t), der vil være aftagende og komme fra nordvest. Det giver generel side- og sidemodvind frem til rundstrækningen, hvor der vil være med- og sidemedvind frem til toppen af Vallado. Herefter vil der være sidemodvind efterfulgt af et kort stykke med medvind, inden man får sidemodvind på Acebo og første del af nedkørslen. Slutteligt får man sidevind på den sidste del af nedkørslen, indtil man får medvind over næsten hele den sidste kilometer.

Favoritterne

Damien Howson tog en taktisk sejr i dag, hvor vi fik en første ide om klatrehierarkiet. Det er imidlertid altid svært helt præcist at vurdere i løb, der ikke er tv-dækkede, men jeg kan forstå på Howson, at han var blandt fem mand, der på toppen havde et lille forspring til forfølgerne. Hvem de fire øvrige var, ved jeg til gengæld ikke, og derfor kommer min vurdering af klatrehierarkiet meget til at følge de vurderinger, jeg gav i den store optakt, som jeg derfor henviser til.

Man skal dog passe med at overføre erfaringerne fra dagens eksplosive mur direkte til kongeetapen. Den er helt anderledes eksplosiv end Acebo, der er et rigtigt bjerg. Her vandt bedste klatrer altid, da der var mål på toppen, og nu har vi også lidt erfaring med, hvad der sker, når der er mål efter nedkørslen. I 2019 lykkedes det alligevel for Richard Carapaz og Mikel Landa at køre fra alt og alle, og bag dem jagtedes de af først Krists Neilands og Aleksandr Vlasov og siden en gruppe på seks mand. Vi så et lignende mønster i 2022, hvor Ivan Ramiro Sosa tog en solosejr med 11 sekunder ned til Lorenzo Fotunato og Igor Arrieta og 34 sekunder ned til en trio. I 2021 endte det imidlertid i en spurt mellem otte mand. Det vidner om, at der er basis for en vis regruppering efterfølgende, men også for, at de bedste klatrere stadig kan gøre forskellen, som de plejer - og det bliver med den lange stigning forinden måske endnu lettere i år, selvom antallet af højdemeter er reduceret.

Det bør koges ned til sidste stigning. Det vil Movistar og Eolo sørge for, og nu har de en allieret i Q36.5. Derfor regner jeg med et kontrolleret løb, hvor Movistar sikkert vil lægge pres på, når de rammer næstsidste stigning, hvorefter slaget skal slås på bjerget.

Etapen kan derfra blive afgjort på tre måder. Enten kører bedste mand alene hjem - eller måske kan vi få en duokørsel med to holdkammerater fra Movistar som i 2019 - eller også samles en gruppe, der kan spurte om det som i 2021, eller hvorfra man kan tage en taktisk sejr i stil med den, Howson tog i dag. Alle scenarier er i spil, men den taktiske sejr er nok lidt svær, fordi det falder hele vejen til stregen.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Jeg står fast på, at Ivan Ramiro Sosa gentager sin solosejr fra sidste år. Han kunne ikke køre væk i dag, men det var heller ikke en stigning, der passede ham. Sidste år var han heller ikke overbevisende på 1. etape, men vandt suverænt denne etape. På baggrund af det, jeg så i Alperne, vil jeg forvente, at han kan gentage det, selvom der i forhold til ham altid er stor usikkerhed om hans niveau på dagen.

Der er yderligere to ryttere, jeg kan se tage en solosejr, nemlig Lorenzo Fortunato og Einer Rubio. Vi ved med sikkerhed, at Fortunato er i form, og han er et mere sikkert og stabilt kort end Sosa. Til gengæld har han ikke samme topniveau. Usikkerheden om formen er størst hos Rubio, men han skal til Giroen og bør være klar. Han har dog til gode at vise helt samme topniveau som i hvert fald Sosa. Ender de tre med at skulle spurte, er alt åbent, for de er alle langsomme, men jeg vil tro, at vil stå mellem Rubio og Fortunato, måske med en lille overhånd til italieneren. Movistar har til gengæld fordel af taktik i en eventuel sandwich.

Bedst chance for at blande sig med de bedste har nok Mikel Bizkarra og derefter Antonio Pedrero , men de helt spurtsvage og skal nok vinde via taktik, hvor Pedrero har fordel af et overtal. Manden, der ikke skal med hjem til stregen, er den uhyre formstærke Roger Adria, men jeg vil tro, at vi på så lang en stigning skal have en regruppering, hvis han skal med hjem. På baggrund af det, vi så på Sicilien, kan man heller ikke helt udelukke, at Vincenzo Albanese kan kæmpe sig tilbage, men det vil undre. Steff Cras vil også have en chance i en spurt, men jeg tror, at han mangler lidt for meget på baggrund af det, vi har set hidtil, og det samme bør i hvert fald gælde for hurtige Gianluca Brambilla. I dag viste Damien Howson også, at han skal tages seriøst. Jeg vil tro, at han får svært ved at følge de tre bedste, men han kan komme tilbage, og jeg vil tro, at han slår dem alle i en spurt. I dag var Joaquim Silva, Abel Balderstone, Ander Okamika, Fernando Tercero, Joan Bou, Orluis Aular, Alan Jousseaume, Luis Angel Maté, Pelayo Sanchez, Ivan Moreno, Jose Manuel Diaz og Jon Agirre også alle med helt fremme, men jeg ser dem ikke være i spil til sejren. Diaz og Maté sad i anden gruppe i dag, men bør komme længere i morgen.

Feltet.dks vinderbud: Ivan Ramiro Sosa

Øvrige vinderkandidater: Lorenzo Fortunato, Einer Rubio

Outsidere: Roger Adria, Mikel Bizkarra, Damien Howson, Antonio Pedrero, Vincenzo Albanese

Jokers: Steff Cras, Jose Manuel Diaz, Gianluca Brambilla, Luis Angel Maté, Pelayo Sanchez, Joaquim Silva, Abel Balderstone

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE