Lynoptakt: 3. etape af Settimana Internazionale Coppi e Bartali

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris

Ruten

I flere år havde løbet et relativt fast format, men i de seneste år har man opfundet flere nye etaper. Det gjorde man også sidste år, hvor man som noget helt nyt designede en ny kongeetapen i miniputstaten San Marino, hvor Jonas Vingegaard med sin anden etapesejr cementerede sit greb om førertrøjen. Den ide var tilsyneladende et hit, for også i år vil San Marino være rammen om kongeetapen, der som noget nyt afvikles om torsdagen. Her har man designet en ny rundstrækning og strammet sværhedsgraden betydeligt, idet man siger farvel til de korte, eksplosive stigninger og i stedet byder på en lille bjergafslutning på en ganske svær, 5,7 km lang stigning, der meget vel kan bestemme, hvem der skal vinde løbet samlet.

Også denne gang er der tale om en meget kort etape, når der skal tilbagelægges bare 147,1 km med både start og mål i San Marino, og de skal deles i to. Først køres der en omgang på en stor 74,3 km lang rundstrækning, der fører rytterne tilbage til Italien. Fra start kører man ad en let stigende vej mod sydøst frem til grænsen, som krydses efter 2,1 km, inden en teknisk nedkørsel leder videre mod sydøst. Nu går det mod sydvest ad en let stigende vej frem til byen Monte Cerignone, hvorfra man kører mod sydvest og senere nord op ad kategori 1-stigningen Serra San Marco (12,0 km, 4,3%), der først har 2 km med ca. 6%, siden har et langt og let stykke og slutter med 3 km med 6-7% frem mod toppen, som rundes efter 27,9 km.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

En lidt småteknisk nedkørsel leder nu mod nord ned til Pietracuta, hvorfra man kører mod nordøst ad en let faldende vej, som dog afbrydes af en bakke (2,1 km, 7,0%) med top efter 52,1 km. Slutteligt vender man mod sydvest for at køre forbi grænsen efter 63,1 km og op til mål ad en anden vej end via finalestigningen (10,0 km, 5,7%), denne gang ad en lang og helt jævn stigning, hvor man på toppen krydser stregen fra den forkerte side i forbindelse med en kategori 2-bjergspurt efter 74,3 km.

Etapen afsluttes nu med fire omgange på den 18,2 km lange rundstrækning. Den indledes med en meget let nedkørsel, som leder mod syd ned til byen Fiorentino, der sidste gang nås 14,3 km fra stregen. Her drejer man mod sydvest for at køre op ad en bakke (2,6 km, 5,1%), hvis top passeres for sidste gang med 8,4 km igen. En kort og let nedkørsel leder nu mod nord, inden man kører mod nord og nordvest op ad finalestigningen (5,7 km, 7,5%), der er i kategori 2. Der er tale om en ret jævn stigning med stigningsprocenter på 7-9, inden den flader ud med 4,6% over de sidste 700 m. Stigningen går længe ad en kun let snoet vej, men de sidste 3 km er kringlede med mange hårnålesving, herunder seks på de sidste 2 km, hvoraf de to sidste kommer med ca. 750 m og 500 m igen. Der vil kun være bjergpoint ved passagen efter anden omgang, dvs. efter 110,7 km.

Etapen byder på i alt 3963 højdemeter.

San Marino har kun to gange tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb. Det var første gang på den lange enkeltstart i Giroen i 2019, hvor Primoz Roglic i forfærdeligt vejr sejrede foran Victor Campenaerts og Bauke Mollema, og senest i dette løb i 2021, hvor det i en anden og mere eksplosiv finale endte i en stigende spurt i en relativt stor gruppe, og hvor Jonas Vingegaard tog sin anden etapesejr, denne gang foran Javier Romo og Nick Schultz.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris

Vejret

Det smukke vejr varer ved på en torsdag, der vil være helt skyfri og byde på temperaturer på 18 grader. Vinden vil bare være svag til let (5-8 km/t) og gennem etapen dreje fra en nordlig til en østlig retning. Det giver vind fra alle retninger på den store rundstrækning. På den lille vil der være sidevind på nedkørslen, og derefter sidemedvind op over den lille bakke, inden man igen får sidevind frem til stigningen, hvor der vil være sidemodvind hele vejen op.

Favoritterne

Dagens etape gav et lille indblik i styrkeforholdet, men meget klogere er vi ikke blevet. Morgendagens finale er nemlig noget helt andet end dagens eksplosive mur. Normalt plejer eksplosive finale ellers at sige meget om, hvem der vil vinde dette løb, men med den historisk vanskelige kongeetape, der for første gang - i hvert fald i nyere tid - slutter på en længere stigning, er det denne gang i langt højere grad et løb for klatrere.

Det er anden gang, at løbets kongeetape byder på en rundstrækning i San Marino. Sidste år var forskellene begrænsede i en afslutning, der mest var for eksplosive afsluttere på korte stigninger, men i år kan man kalde finalestigningen et helt lille bjerg. Ganske vist er det ikke voldsomt stejlt eller langt, men efter en dag med ikke færre en 4000 højdemeter vil det kunne udrette nogen skade. De øvrige fire etaper har alle relativt lette afslutninger, og derfor er det her, slaget skal slås i en afslutning, der tiltaler klatrerne, men helst de lidt mere eksplosive af slagsen.

De var på denne etape, at Ineos for alvor kunne få løbet til at eksplodere, men det gør de ikke nu. Tværtimod har de nr. 1, 2 og 4 i klassementet, og dermed vil de køre defensivt. Når det stærkeste hold kontrollerer, er det svært at angribe fra distancen, og derfor tror jeg, at mange hold vil vente til finalestigningen.

I teorien har et udbrud en god chance, men det ser man aldrig rigtigt i dette løb. De folk, der har tabt tid, er for næsten alles vedkommende klatresvage, som får meget svært ved at vinde så svære en etape som denne. Ineos har en interesse i, at udbruddet holder, men jeg vil tro, at det brølstærke UAE vil gå efter at vinde etapen. De kan måske få hjælp af BikeExchange, der må have tanket lidt selvtillid.

Jeg tror altså på en favoritafgørelse på sidste bjerg. Ineos vil som udgangspunkt køre defensivt, men jeg vil tro, at Ethan Hayter med sin nuværende form kommer i problemer på en etape, der i 2021 også ville have været for svær. Mit bud er, at Ben Tulett formentlig kan vise sig som stærkeste klatrer, når han i dag ender som nr. 3. Det er klart, at Eddie Dunbar som udgangspunkt er kaptajn, men selvom han kørte alene væk på stigningen i går, var dagens præstation vel et lille krisetegn, selvom finalen ikke passede ham. Kommer han i problemer, vil Tulett køre sin egen chance, og lige nu ligner han for mig den bedste mand. Derfor peger jeg på ham. Jeg afskriver dog heller ikke Dunbar. Han kørte trods alt alene i går, og vi så i Tour de Suisse sidste år, at hans niveau, når han endelig finder det, bør være et af de bedste i dette felt.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Jeg tror faktisk, at Cian Uijtdebroeks er deres største trussel. Det belgiske vidunderbarn er bestemt ikke kendt for eksplosivitet - i hvert fald hvis man skal tro ham selv - og alligevel endte han i dag som nr. 8, selvom han havde brugt kræfter i Van der Poels tidlige angreb. Han melder også selv om gode ben, og også hans offensive kørsel i søndags tilsiger, at han er en af de stærkeste på en stigning, der bør passe ham meget bedre end de foregående.

Marc Hirschi må også være en trussel. Stigningen er vel lidt for lang til at passe ham ideelt, men når han er i form, kan han sagtens klare stigninger som disse. Dagens resultat viser dog også, at han endnu ikke er på toppen, og hans niveau er stadig lidt uklart. Modvinden vil dog hjælpe, da han kan slå alle i en spurt, og i dette felt er det svært at finde andre folk, der ikke ligesom ham er mere ardennertyper end klatrere. En af dem er Jan Polanc , der meget vel kan være med i kampen om sejren. Holdet har også Diego Ulissi, men med den form, han har vist, vil det undre mig, hvis han vinder på så lang en stigning, selvom det ikke kan udelukkes.

Efter i dag har jeg også tiltro til Matteo Sobrero. Også han er mere puncheur end klatrer, men på stigninger som disse var han fremragende i Slovenien sidste år. Det tog lidt tid for ham at finde formen, men noget tyder på, at han nu er god nok til at vinde en etape, der er uden mange rigtige klatrere.

Vi må vel også regne Vincenzo Nibali som kandidat. Ganske vist sagde han inden løbet, at han var langt fra formen, men det er åbenlyst ikke helt korrekt. Han er ikke på toppen, men når han klarede sig fint i dag, bør han være endnu bedre i form. Også Simon Carr har forbedret sig markant og burde være en af feltets bedste på denne slags stigninger, ligesom det gælder for Filippo Zana, der også har forbedret sig, men spørgsmålet er, om de er kommet langt nok - særligt for Zana, der ikke sad med de bedste i går.

Mine forventninger til Nicola Conci er også gode, men jeg tvivler på, at han vinder, og det samme gælder for Floris de Tier og Gianluca Brambilla, der finder noget form. Jeg vil tro, at Natnael Tesfatsion kommer til kort på så svære en etape, og det samme gælder for Marco Tizza og nok også den spændende Thomas Pesenti. Med Tirreno i tankerne kan Edoardo Sepulveda måske overraske på længere stigninger, og hvis ikke han ofres, vil jeg også tro, at Andres Ardila kan være bedre i morgen. Jeg regner med, at Mathieu van der Poel tager sig en fridag, som han har varslet.

Feltet.dks vinderbud: Ben Tulett

Øvrige vinderkandidater: Cian Uijtdebroeks, Marc Hirschi

Outsidere: Eddie Dunbar, Matteo Sobrero, Vincenzo Nibali, Simon Carr, Nicola Conci

Jokers: Gianluca Brambilla, Diego Ulissi, Jan Polanc, Floris de Tier, Filippo Zana, Ethan Hayter, Thomas Pesenti, Edoardo Sepulveda

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris