Lynoptakt: 5. etape af 4 Jours de Dunkerque

STREAM 4 JOURS DE DUNKERQUE OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Det er blevet en tradition, at løbets kongeetape køres i Cassel om lørdagen, og det ændres der ikke på i år. Således venter der på næstsidste dag en etape, der igen i alt væsentligt afvikles på den samme 14,6 km lange rundstrækning, som har været benyttet i alle udgaverne siden 2015, og med hele syv ture rundt i det kuperede terræn er der tale om en udmarvende rute, der er meget sammenlignelig med det, som er kendt fra de seneste seks udgaver, og som formentlig vil krone den samlede vinder i en spændende dyst mellem puncheurs, ardennerspecialister og klatrestærke sprintere samt i år også tempospecialister.

I alt skal der tilbagelægges 187,7 km mellem Roubaix og Cassel. Den indledende fase er meget enkel, idet man fra den berømte startby kører mod sydvest og derved nord om Lille igennem helt fladt terræn, inden man drejer mod vest for derefter at zigzagge sig skiftevis mod vest og nordvest igennem fladlandet frem til rundstrækningen, som rammes efter 71,9 km. Her skal man op over begge rundstrækningens stigninger en første gang, inden man efter 86,5 km krydser stregen for første gang.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Derefter gælder det hele syv omgange om den 14,6 km lange runde, der byder på to stigninger med mål på toppen af den sidste, Mont Cassel. Den første af disse, Avenue Achille Samyn, stiger med 5,3% over 1,9 km, men skal deles i tre. Således stiger de første 500 med 3,4%, inden der venter 1000 m med 6,6%, hvorefter de sidste 400 m stiger med 4,0%. Toppen kommer med 8,8 km igen, hvorefter en helt lige nedkørsel og et let faldende stykke leder frem til målbakken Rue du Tambour.

Den stiger med 4,4% over 1,5 km, er helt jævn og er tillige brostensbelagt. Toppen kommer præcis ved den røde flamme, hvorefter det falder med 0,2% frem til mål med brosten over de sidste 800 m. Finalen byder på et skarpt sving under den røde flamme på toppen af bakken, hvorefter man gradvist kører rundt i et 180-graders sving, indtil man rammer opløbsstrækningen. Der er bjergpoint på toppen af den første stigning på 2., 4., 5. og 6. omgang og på målstigningen med 1 km til stregen på 1., 3., 4., 5. og 6. omgang. Der er indlagte spurter efter 88,1 km, 116,3 km og 161,1 km, dvs. på 1., 3. og 6. omgang, i det flade område, der leder frem til den første af de to stigninger.

Etapen byder på i alt 2307 højdemeter.

I 2022 var det seks mand, der kørte væk på stigningen, og på toppen vandt Gianni Vermeersch spurten foran Oliver Naesen, Jake Stewart, Philippe Gilbert, der forsvarede trøjen, Benjamin Thomas og Baptiste Planckaert. I 2019 dominerede Jumbo suverænt, da Mike Teunissen og Amund Grøndahl Jansen kørte væk sammen med Clement Venturini, og efter at have fulgtes ad op ad bakken spurtsejrede Teunissen foran Venturini og sin norske holdkammerat, mens Jens Keukeleire var ”best of the rest” 8 sekunder senere. I 2018 blev det til en overraskende udbrudssejr, da André Greipel nærmest sensationelt viste sig som den bedste af angriberne og til slut kørte fra Dimitri Claeys og Oscar Riesebeek på sidste stigning. I 2017 angreb Ignatas Konovalovas tidligt på sidste stigning og vandt med tre sekunder ned til Sander Armee, Oliver Naesen og Clement Venturini. I 2016 nåede syv mand toppen sammen, og her slog Xandro Meurisse til i en spurt foran Bryan Coquard og Marco Frapporti. Året forinden lignede det en sejr til Maurits Lammertink, men han blev til allersidst passeret af Omar Fraile, mens Alo Jakin vandt en firemandsspurt om tredjepladsen. I 2012 tog Zdenek Stybar en solosejr foran Carlos Betancur, mens Thomas Voeckler kom alene til mål med et forspring på hele 1.43 i 2011. Martin Elmiger slog Rui Costa i en spurt i 2010, mens Matthieu Ladagnous var den hurtigste af syv mand i 2007.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

STREAM 4 JOURS DE DUNKERQUE OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Vejrudsigten er igen næsten en kopi, men nu bliver det endnu mere blæsende. Etapen vil starte med kun få skyer og en temperatur på 19 grader, men på rundstrækingen vil der være mere skyet med en temperatur på 18 grader, dog stadig med nogen sol. Vinden vil være frisk til hård (23-28 km/t) og kraftigst i finalen, hvor den vil dreje fra nordøst til nordnordøst. Det giver først med- og sidemedvind, men derefter sidevind på det sidste stykke frem til rundstrækningen. Her vil der være først sidemedvind, derefter sidemodvind på første bakke og det efterfølgende stykke. Slutteligt får man sidemedvind frem til målbakken, hvor der vil være sidemedvind frem til toppen. Nu følger et kort stykke med sidemodvind, indtil man får sidemedvind over de sidste 400 m.

Favoritterne

Efter dagens flade etape er det tid til den traditionelle kongeetape, der plejer at være næsten altafgørende, men som jo nu i kraft af enkeltstarten har fået reduceret sin betydning. Det er imidlertid fortsat en nøgledag og sidste reelle chance for at forandre det billede, der nu har tegnet sig.

Vi kender heldigvis etapen fra de talrige tidligere besøg. Historien viser, at det er en god rute for ryttere, der begår sig i både de flamske klassikere og ardennerløbene, men stærke sprintere som Bryan Coquard, Clement Venturini og Arnaud Demare har også været med langt fremme, og vi har også set endnu tungere folk som Marc Sarreau, Timothy Dupont og Eduard Grosu endda blandt de bedste i feltet. Rundstrækningen er svær at kontrollere og typisk præget af mange angreb, men oftest er det et gradvist udskilningsløb, der efterlader en gruppe på 15-20 ryttere, som eksploderer på den sidste stigning, hvorefter den stærkeste håndfuld typisk skal afgøre det i en spurt på toppen.

Sådan udfoldede det sig også sidste år, hvor et relativt stort felt ramte bunden, hvorefter Gianni Vermeersch, Oliver Naesen, Jake Stewart, Philippe Gilbert, Benjamin Thomas og Baptiste Planckaert kørte væk og sejrede med 8 sekunder ned til syv mand, der også talte sprintertyper som Lorrenzo Manzin, Hugo Hofstetter, Romain Cardis og Hugo Page. Det er altså som udgangspunkt klassikertyperne, der har en lille overhånd i forhold til de stærke sprintere, men Stewart spurtede med om sejren sidste år. I 2018 så vi imidlertid også, at et udbrud kan gøre arbejdet færdigt, og det gør det til en meget åben etape.

Spørgsmålet er, hvilken betydning enkeltstarten får. På dette tidspunkt har vi jo langt større forskelle, end vi plejer. Normalt kan de fleste vinde, hvis det holdes samlet, men det er ikke tilfældet i år. Det gør imidlertid en gigantisk forskel, at Benjamin Thomas ikke længere fører. Nu kan FDJ vinde alene på bonussekunder, og derfor vil de kontrollere løbet sammen med Soudal. Også Jumbo drømmer vel om, at Olav Kooij kan gøre det - og i hvert fald forsvare sit podium - ligesom jeg også vil forvente, at Total vil føre for Peter Sagan. I går var jeg bange for, at Cofidis ikke kunne kontrollere det, men nu burde de være mange til at stå for arbejdet. Spørgsmålet er så, om hold som Ag2r eller Cofidis vælger at angribe tidligt. De har fremragende kandidater til finalen, men skal de vinde samlet, skal de afsted. Da der er mange hold til at kontrollere, forventer jeg, at de sparer sig.

Derfor forventer jeg et reduceret felt i bunden af stigningen, som vi plejer, men vi vil sikkert også se, at særlig Ag2r, FDJ og Cofidis forsøger at gøre det hårdt forinden via angreb fra løjtnanterne. Jeg vil derfor forvente et aggressivt løb og måske også et mindre felt end vanligt.

En joker er selvfølgelig den ekstremt kraftige vind. Der er en del sidevind i starten, og der er derfor en reel chance for, at det splitter inden rundstrækningen. Det er dog så tidligt, at jeg tvivler på, at de angreb vil blive ført igennem, og på selve rundstrækningen har jeg ikke tidligere set sidevindskørsel. Vinden står også kun kortvarigt rigtigt. Den vil til gengæld neutralisere den første bakke, hvor der vil være en benhård modvind, mens sidemedvinden på målbakken er dårligt nyt for sprintertyperne.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Jeg går med Benoit Cosnefroy. Jeg havde ventet mig lidt mere af ham på 2. etape, hvor han viste, at han i sit første løb efter pausen ikke er helt på toppen, men han er bestemt ikke ringe kørende. Denne finale passer ham glimrende, selvom han havde foretrukket en stigende spurt. Han har en vis erfaring med brosten, hvor han ikke er ringe, og også i en flad spurt er han hurtigere end de fleste favoritter. Dertil skal lægges, at hans tidstab giver ham en mulighed for at angribe tidligt. Ag2r har også den delvist genrejste Greg Van Avermaet, men han er næppe helt så stærk som Cosnefroy i denne finale. Skal han vinde, skal han formentlig angribe tidligt, men det har han også frihed til. Endelig har holdet også Oliver Naesen, der blev nr. 2 på etapen sidste år og bestemt også er kandidat, men som udgangspunkt er han nok hjælper, medmindre han angriber tidligt.

Det kan også igen blive sejr til Romain Gregoire. Modsat Cosnefroy har han næppe frihed til at angribe tidligt, hvorfor han skal vinde fra feltet, men det er bestemt også muligt. Jeg er usikker på, om brosten er godt for den spinkle puncheur, men efter nogle lidt skuffende præstationer i de seneste løb synes han at være flyvende nu. Den flade finale er en ulempe, for her vil jeg vurdere Cosnefroy hurtigere, men Gregoire er så god, at han kan køre alene, og derudover er det så speciel en spurt, at det mest handler om position og friskhed i den kringlede afslutning, hvorfor Gregoire sagtens kan vinde. Det kan Samuel Watson også, for han minder ufatteligt meget om Stewart, der blev nr. 3 sidste år, og han er i form. Medvinden er dog nok en ulempe, og han har ikke frihed til at angribe tidligt. Et endnu bedre bud er måske Paul Penhoët, der er den hurtigste og på 2. etape viste, at han kan være med i denne form for finale. Spørgsmålet er bare, om han nu er hjælper, hvis ikke han får lov at angribe tidligt. Lewis Askey må være hjælper herfra.

Hos Cofidis skal de på revanchejagt. Benjamin Thomas var tæt på at vinde sidste år, og det er en finale, der passer ham. Han ser meget bedre ud end i dette løb for et år siden, og han er også hurtig på flad vej, som vi så i Mayenne sidste år, hvor han overspurtede Cosnefroy. Et alternativ er Victor Lafay, der så godt på 2. etape, men den er nok for let til, at han kan vinde. Alexis Renard er et tredje bud, men han får svært ved at vinde. Piet Allegaert ser ikke velkørende ud.

Hvor genfødt er Peter Sagan? I gamle dage havde han været storfavorit til denne etape. Det er han ikke længere, og mit gæt er, at den i medvind er lidt for hård til, at han kan følge de bedste. Han har dog en fordel af den tekniske finale og af, at det er en flad spurt. Overlever han, har han en stor chance for at vinde. På 2. etape så vi, at han er konkurrencedygtig, men også at han trods alt er langt fra den gamle Sagan. Alternativet er Anthony Turgis, der med sin høje fart på flad vej burde være en af de tunge favoritter, men han synes stadig et stykke fra sit bedste, også efter pausen.

Er den for svær for Ethan Vernon? Det bør den være, men hans holdbarhed har jo forbedret sig enormt. Det så vi i Romandiet og igen på 2. etape. Her skruer vi op for sværhedsgraden, når det ikke bare handler om én spurt, men efter onsdagens etape er han en vinderkandidat. Holdet har naturligvis også Kasper Asgreen, men det står vist klart, at hans form mangler for meget, og det kommer nok mest til at handle om at forsvare den samlede føring. Da Vernon ligger nr. 2, kører de formentlig begge finalen. En joker kunne være Stan Van Tricht, der burde passe til finalen og kørte en uventet god enkeltstart, men han må være hjælper.

Jumbo har Mick van Dijke. Han var ikke med fremme på 2. etape, men han var faktisk med i angrebet på muren forinden. Han kan derfor ikke være helt ringe kørende, og en flyvende Van Dijke ville være en af topfavoritterne her. 2. etape viser dog nok, at han mangler lidt for meget efter sin skade. Det er også en god finale for Timo Roosen og Tosh van der Sande , men de synes at være hjælpere. Det store spørgsmål er naturligvis Olav Kooij, men 2. etape viste vel, at det her handler om overlevelse. Per Strand Hagenes skuffede for meget på 2. etape til, at vi for alvor kan tro på ham.

Endelig har Uno-X Anthon Charmig . Danskeren synes uhyre velkørende, men finalen er for let. Han har bestemt en spurt, men mod favoritterne til denne etape bliver han slået. Til gengæld er han så godt kørende, at han bør være med de bedste på toppen. Jeg vil forvente, at finalen er for svær for Lasse Norman og Erik Resell.

Hos Lotto kan Arjen Livyns og Brent Van Moer lave et resultat, men næppe vinde. Hos Intermarché synes Loic Vliegen at være for formsvag, og hos Arkea skuffede Louis Barré og Hugo Hofstetter begge på 2. etape, hvorfor det nok er Mathis Le Berre og Laurent Pichon, der kommer længst. Hos Astana er jeg meget spændt på at se, hvor langt Cees Bol kommer, men i medvind bør den være for svær. Hos Bingoal kan Luca Van Boven og formstærke Julian Mertens lave et resultat, mens Pier-André Coté på Human Powered Health begynder at have en form, der måske kan give et resultat. Hos Kern Pharma er bedste bud Urko Berrade og Pau Miquel, mens Bolton skal satse på Logan Currie og ikke formsvage Aaron Gate. Hos Roubaix er Samuel Leroux god i denne slags finaler, mens Auber har Romain Cardis¸ der var med fremme sidste år, men ikke synes i helt samme form nu, samt Flavien Maurelet. Hos Nice er bedste bud Jean-Louis Le Ny, mens det hos Nantes er Emmanuel Morin.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Feltet.dks vinderbud: Benoit Cosnefroy

Øvrige vinderkandidater: Romain Gregoire, Benjamin Thomas

Outsidere: Peter Sagan, Ethan Vernon, Paul Penhoët, Greg Van Avermaet, Samuel Watson

Jokers: Mick van Dijke, Olav Kooij, Anthony Turgis, Victor Lafay, Oliver Naesen, Kasper Asgreen, Cees Bol, Lewis Askey, Arjen Livyns, Bren Van Moer

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Gianni Vermeerschs sejr fra 2022.

STREAM 4 JOURS DE DUNKERQUE OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE