Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Onsdagens etaper i Slovenien og Holland

Optakt: Onsdagens etaper i Slovenien og Holland

18. juni 2019 20:56Foto: BettiniPhoto

Den kommende uge er kendetegnet ved et meget travlt program, hvor der afvikles hele fire store etapeløb, der traditionelt bruges som opvarmning til Tour de France. Udover det store WorldTour-løb Tour de Suisse gælder det Tour de Slovenie, hvor Mark Cavendish gør sig klar til juli og møder flere af Giro-aktørerne, det flade ZLM Tour, hvor Dylan Groenewegen og Caleb Ewan tester Tour-formen, og det bjergrige La Route de ’Occitanie, det tidligere Route du Sud, hvor blandt andre Alejandro Valverde og Rigoberto Uran skal genfinde løbsrytmen. Hver dag vil vi have korte optakter til etaperne i de tre sidste løb i en samlet artikel, mens du kan finde selvstændige optakter til etaperne i Schweiz Rundt.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Grundet et stort arbejdspres i disse travle tider vil der være tale om kortere favoritvurderinger og ikke den vanlige detaljerede begrundelse for, hvorfor den enkelte rytter nævnes som muligt vinderbud.

 

Onsdag gælder det 1. etape i Tour de Slovenie samt prologen i ZLM Tour, mens La Route l’Occitanie først indledes torsdag

 

Du kan læse overordnede optakter til  Tour de Slovenie og ZLM Tour samt senere også til La Route de l’Occitanie.

 

Læs også
Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege

 

Tour de Slovenie - 1. etape

Ruten

I mange år lagde man næsten altid ud med en kort, flad enkeltstart, men den tradition har man nu droppet. Som det var tilfældet i både 2017 og 2018, lægger man i stedet ud med en relativt let etape, der synes at skulle give sprinterne muligheden for at komme til fadet på og kæmpe om den første gule trøje i løbet.

 

I alt skal der tilbagelægges 168,5 km, der fører feltet fra hovedstaden Ljubljana til Rogaska Slatina. Fra start kører man mod øst ud af byen og direkte op ad kategori 4-stigningen Pecar (3,1 km, 5,4%), der har top efter 5,8 km. Efter en kort nedkørsel fortsætter man mod sydøst op ad en ikke kategoriseret stigning (2,1 km, 4,6%), hvis top rundes efter 16,5 km, inden en længere teknisk nedkørsel fører mod nordøst ned i fladlandet, hvor man i lang tid følger en flod mod nordøst og øst. Efter nogen tid drejer man mod nord for at passere den første spurt, der kommer efter 74,9 km, inden man kort efter når frem til storbyen Celje.

 

Herfra fortsætter det flade terræn mod øst, inden man drejer mod syd for at køre op ad en ikke-kategoriseret stigning (1,9 km, 7,6%), der har top efter 105,5 km. Efter et let faldende stykke gælder det så kategori 3-stigningen Planina Pri Sevnici (2 km, 7,9%), hvis top passeres efter 114,2 km, inden en nedkørsel og et let faldende stykke leder mod øst helt ud til grænsen til Kroatien, hvor man skal over en lille bakke (1 km, 7,9) med top efter 130 km, inden man kører mod nord op langs grænsen igennem fladt terræn til den anden spurt, der er placeret efter 142,8 km. Umiddelbart efter kommer endnu en lille bakke (1,1 km, 7,6%), inden man via en nedkørsel og let faldende terræn følger grænsen mod nord og nordøst op til målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 155,7 km.

 

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 12,8 km lang rundstrækning, der er let stigende i starten og derefter let faldende, inden fladt terræn kun afbrydes af en 500 m lang bakke, der indledes med 3 km igen, hvorefter de sidste 2 km er helt flade. Der er et sving med 4 km igen, hvorefter man følger en let bugtende vej frem til en rundkørsel ved den røde flamme, hvorefter vejen kun buer svagt til højre.

 

Etapen byder på i alt 2329 højdemeter.

 

Rogaska Slatina var senest vært for en etape sidste år, da Dylan Groenewegen besejrede Matteo Pelucchi og Caleb Ewan i en massespurt. I 1999 vandt Josef Lontscharitsch ligeledes en massespurt i byen.

 

 

 

 

Læs også
Bora nærmer sig Visma-profil

 

 

Vejret

Løbets indledes i ustabilt sommervejr, hvor der vil være masser af sol og en temperatur på 28 grader. Om eftermiddagen vil der dog være en 40% risiko for en tordenbyge. Der vil bare være en let vind fra syd, hvilket giver sidemedvind det mest af dagen, modvind på sidste stigning og medvind frem til rundstrækningen, hvor der vil være modvind frem til 4 km-mærket, derefter sidevind og til slut medvind på den sidste kilometer

 

Favoritterne

Med mere end 2000 højdemeter over en relativt kort distance er der bestemt ikke tale om en let etape, og flere af stigningerne er endda ganske stejle. Alligevel må man formode, at det bliver en relativt tilforladelig sprinteretape. Stort set alle de store hold er mødt op med en sprinter, og for hold som Bora, Dimension Data og Bahrain er spurterne endda selve formålet med at være her. Da dette er den mest udprægede sprinteretape regner vi med, at særligt de tre hold vil sørge for at skabe samling til en spurt efter en relativt rolig dag. Afslutningen er helt flad og uden væsentlige tekniske udfordringer, og det er derfor en afslutning, hvor man kan sætte sig igennem på topfart

 

Det får os til at pege på Pascal Ackermann som vores favorit. Tyskeren har ikke kørt siden Giroen, og derfor er hans form usikker, men der kan ikke være tvivl om, at han er løbets hurtigste. Samtidig har han med Jay McCarthy, Erik Baska, Michael Schwarzmann, Oscar Gatto og Shane Archbold, der gjorde det så godt i Dauphiné, det vel nok bedste tog. Den kombination bør være nok til, at Ackermann kan fortsætte succesen ved at vinde også sit første løb efter Giroen.

 

Hans værste rival må være Phil Bauhaus . Tyskeren har ikke haft stor succes siden skiftet til Bahrain, men han har dog adskillige top 10-placeringer på højt niveau. Han har tidligere slået nogle af verdens allerhurtigste, og i dette felt er det vel kun Ackermann, der er hurtigere. Samtidig er toget med Grega Bole, Marcel Sieberg og Heinrich Haussler et af de bedste.

 

Tør vi nævne Mark Cavendish ? Briten har i år kun kørt én god spurt, nemlig i Tour of Turkey, men derudover har han været en kronisk skuffelse. Med mindre end tre uger til Touren er det imidlertid nu, at han skal være der, og leverer han ikke, ser det godt nok sort ud. Toget med Giacomo Nizzolo, Bernhard Eisel og Mark Renshaw har høj klasse. Nu skal Cavendish bare spurte, som han gjorde den dag i Tyrkiet.

 

Davide Cimolai kommer til løbet efter en god Giro, hvor han var en af de bedste bag topsprinterne. Denne finale passer ham ikke helt ideelt og er lidt for let, men med Kristian Sbaragli som lead-out og sin gode positioneringsevne, har han en chance.

 

Det samme har Simone Consonni, der sidste år tog karrierens største sejr netop på 1. etape i dette løb. Han sluttede stærkt af på den sidste sprinteretape i Giroen og er netop blevet nr. 2 i Ronde van Limburg. Formen synes god, og han er en mester i positionering. Til gengæld mangler han den sidste topfart, ligesom toget med Marco Marcato og Rui Oliveira ikke er det bedste.

 

Slovenerne håber på sejr til Luka Mezgec¸ men det er lidt svært at tro på. Sloveneren skuffede fælt i allt spurterne i Tour of Norway og har i det hele taget spurtet og positioneret sig skidt. Han skal håbe, at Edoardo Affini og Dion Smith kan føre ham i en god position, og at han derfra kan overraske.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Som tidligere i karrieren er Marko Kump kommet i gang igen efter at være kommet hjem til Adria Mobil. Han har allerede fire sejre i år i mindre løb, og nu får han chancen for at vise, at han stadig kan på højeste niveau på et hold, der har den hurtige og lovende Gasper Katrasnik som plan B.

 

Nippo-Vini Fantini kommer med talentfulde Giovanni Lonardi, der har vundet flere gange i år og gjorde det hæderligt i Giroen. Nu skal han vise, at den lange grand tour har bragt ham til næste niveau. Et tog med de to Cima-brødre er ikke ringe, men de mangler erfaring.

 

Det skal også blive interessant at se den spændende Rok Korosec, der dog er gået i stå i år. Bardiani håber, at de kan få Andrea Guardini tilbage på sporet, men selv denne etape er nok for hård, og Marco Maronese og Vincenzo Albanese er ikke hurtige nok til at vinde. Det er Julien Trarieux, Iuri Filosi og Jeremy Leveau fra Delko, Andrea Peron fra Novo Nordisk og Umberto Marengo fra Neri Sottoli heller ikke, og etapen er nok så nem, at Andrea Vendrame ikke vil forsøge sig.

 

Feltet.dks vinderbud: Pascal Ackermann

Øvrige vinderkandidater: Phil Bauhaus, Mark Cavendish

Outsidere: Davide Cimolai, Simone Consonni, Lukas Mezgec, Marko Kump

Jokers:  Giovanni Lonardi, Rok Korosec, Gasper Katrasnik, Andrea Guardini

 

ZLM Tour - prolog

Ruten

Med 2011-udgaven som den markante undtagelse er løbet startet med en prolog hvert eneste år siden 2007, og det vil igen være tilfældet i 2019. Ruten har været ændret lidt fra år til år, og efter et par år i byen Goes flyttede man i 2017 til Westkapelle. I forbindelse med genskabelsen af løbet har man fundet en serie nye værtsbyer, og det gælder også for den indledende enkeltstart, der denne gang vil finde sted i Yerseke. Her har man designet en rute, der ikke er helt så teknisk så tidligere, men som med hele syv sving vil være en glimrende chance for de rigtige prologspecialister.

 

I alt skal der altså tilbagelægges 6,8 km, der har både start og mål i Yerseke. Fra start kører man mod syd og sydvest igennem to sving på de første 700 m. Efter 2,6 km kommer endnu et sving, inden man forsætter mod nord. Efter 4,1 km drejer man atter, denne gang mod nordøst, og herefter passerer man over en bro. Med 1400 m igen drejer man mod sydøst, inden der med 700 m til stregen venter de to sidste kurver umiddelbart efter hinanden, det sidste i en rundkørsel med 500 m til mål.

 

Etapen har 0 højdemeter og er simpelthen HELT flad.

 

Yerseke har ikke været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

 

 

Læs også
Stjerner hylder danskere og nordmænd

 

 

 

 

Vejret

Desværre vil onsdagen være præget af byger, men den nyeste vejrudsigt siger, at det vil regne af allerede om eftermiddagen. Der burde være høj sol og kun få skyer ved starten kl. 18.00, hvor temperaturen vil være 19 grader. Der vil være en jævn, let aftagende vind fra vest, hvilket giver sidemodvind på første del og sidemedvind på hjemturen.

 

Favoritterne

Med en distance på 6,8 km er prologen en anelse længere, end man normalt ser det, og det er dermed ikke den helt oplagte rute for sprintere, der ellers ofte gør det godt på de korte prologer. Med syv sving er det dog heller ikke en enkel strækning med mange muligheder for at finde rytmen, og tekniske evner er derfor også vigtige. Det ligner med andre ord en god etape for specialisterne, men de mest tempostærke sprintere bør også kunne være med fremme. Heldigvis ser det ud til, at alle får tørre veje, og selvom vinden vil være aftagende, må man formode, at favoritterne som de sidst startende får de bedste og helt ens betingelser.

 

Vi vil pege på Jos Van Emden som vores favorit. Hollænderen er en af verdens absolut bedste på korte, flade enkeltstarter og blev blandt andet nr. 2 bag Rohan Dennis på enkeltstarten i Tirreno i både 2017 og 2018, ligesom han har vundet enkeltstarten i Eneco Tour. Også tekniske prologer kan han køre, hvilket han har vist med en sejr i netop dette løb, hvor han samlet er blevet nr. 3, og han ligner umiddelbart manden, der skal slås onsdag aften. Det store spørgsmål er, hvor han står efter en Giro, hvor enkeltstarterne ikke passede ham, for han har ofte været ret svingende efter sine grand tours. Sidste år blev han dog efter det løb nr. 2 på prologen i Dauphiné, og er benene de samme denne gang, bliver han svær at slå.

 

Hans værste rival kunne være holdkammeraten Tony Martin . Tyskeren har kørt mange skuffende enkeltstarter i de senere år, men ser man bort fra et regulært flop i Tirreno, har han gjort det fornemt efter skiftet til Jumbo. I Valencia blev han nr. 3 på en rute, der slet ikke passede ham, og på den meget korte og tekniske prolog i Romandiet overraskede han kolossalt med en 4. plads. Senere blev han nr. 5 på den lidt for kuperede lange enkeltstart, og det indikerer, at han er på vej tilbage. Ruten er desværre både for kort og teknisk til at passe, men han kører han, som han gjorde på prologen i Romandiet, vil han have gode chancer for at vinde.

 

Alex Dowsett er slet ikke blevet den temporytter, mange drømte om, men som regel kører han gode prologer. Senest blev han nr. 6 i Romandiet, og sidste år blev han nr. 5 på den første Giro-enkeltstart. Han kørte en flot enkeltstart i Dauphiné, hvor han trods den hårde stigning midtvejs kørte stærkt på det flade, og det viser, at formen er god. Det gør ham til den største trussel mod en Jumbo-sejr.

 

I sin professionelle karriere har Mike Teunissen slet ikke kørt de enkeltstarter, han gjorde som U23-rytter, men han har kørt nogle gode prologer. Han har vundet prologen i Tour de l’Ain, er blevet nr. 4 i Boucles de la Mayenne og blev sidste år nr. 14 i Dauphiné. Denne rute er nok lidt for meget for specialister til, at han kan matche Van Emden og Martin, men han har været skræmmende godt kørende efter klassikersæsonen, hvor han har taget en samlet sejr i Dunkerque og imponerede i Hammer Series i Stavanger. Derfor kunne han måske levere en overraskelse.

 

Læs også
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

 

Sunweb har Ceesl Bol, der tidligere er blevet nr. 6 på prologen i Mayenne og nr. 4 på den korte enkeltstart i Olympia’s Tour. Han viste fantastisk form i Norge, og han synes som kraftfuld sprinter at være typen, der kan overraske på en rute som denne. Holdet har også deres kaptajn Max Walscheid, der med en 7. plads i Danmark Rundt, en 12. plads i Slovenien Rundt og en 16. plads på prologen her i 2017 har vist, at han kan køre gode flade enkeltstarter.

 

Danske Mads Würtz har desværre aldrig levet op til sine resultater fra ungdomstiden, men i dette felt er han en af de bedste temporyttere. Specielt på 1. etape i Giroen sidste år viste han, at han stadig kører fine enkeltstarter, og det gør ham til en kandidat. En anden dansker, Asbjørn Kragh, har også tidligere kunnet køre etaper som denne, men det er nogen tid siden, han sidst har vist det. Og så skal det blive interessant at se vinderen af Commonwealth Games, den britiske vicemester Harry Tanfield.

 

Vi har også lidt fidus til, at Caleb Ewan kan overraske. Australieren er bestemt ikke temporytter, men han er tidligere blevet hhv. nr. 2 og 8 på prologer i Herald Sun Tour og Tour de Luxembourg. De var dog begge betydeligt kortere og mere tekniske, og ruten i Yerseke er både for lang og har for få sving til, at Ewan kan matche specialisterne, men med den alsidighed, han efterhånden har, er det en type som ham, der kan overraske.

 

På Lotto Soudal har vi ud over Ewan to ryttere, der kan gøre det godt. Det gælder særligt Jasper De Buyst, der tidligere er blevet nr. 13 på prologen her, men de har også Roger Kluge, der faktisk vandt denne prolog i 2015 og tidligere også er blevet nr. 4, ligesom han har en 3. plads fra en prolog i Delta Tour Zeeland.

 

Vi har også blik på Amund Grøndahl Jansen. Nordmanden har ikke kørt gode enkeltstarter tidligere, men han har virkelig imponeret i sine seneste løb, ikke mindst i Dunkerque. Han er kraftfuld og accelerationsstærk, og det kan føre langt på en etape som denne.

 

Endelig vil vi pege på Jasper Bovenhuis, Leigh Howard, Coen Vermeltfoort, Michael Freinberg og Jason Van Dalen som kontinentalryttere, der kan gøre det godt.

 

Feltet.dks vinderbud: Jos van Emden

Øvrige vinderkandidater: Tony Martin, Alex Dowsett

Outsidere: Mike Teunissen, Cees Bol, Mads Würtz Schmidt, Caleb Ewan, Max Walscheid

Jokers: Jasper De Buyst, Roger Kluge, Amund Grøndahl Jansen, Harry Tanfield, Jasper Bovenhuis, Leigh Howard, Coen Vermeltfoort

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?