Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Team Saxo - Tinkoff skal markere sig ved offensiv kørsel og være med til at køre om de sjove placeringer på nogle af etaperne i årets Giro d'Italia, hvor kaptajnen, Rafal Majka, skal se hvor langt han kan drive det.
Annonce
Jagten på succes i årets første Grand Tour starter i dag for Danmarks største cykelhold, Team Saxo - Tinkoff. Blandt holdejer Bjarne Riis' ni udvalgte ryttere, er polakken Rafal Majka. Han skal køre klassementet for det danske mandskab i Giro d'Italia 2013, og på holdet er der en tro på at den unge rytter kan gøre en god figur.
”Jeg ser hans chancer som rimelig gode, og vi har en tro på at han kan gøre det godt. Han er en stærk ung fyr, som kører rigtig godt op ad. Jeg tror personligt på at han kan være med fremme. Jeg ved at han har trænet benhårdt op til dette løb. Han passede på sig selv i Romandiet og udgik på næstsidste etape, der var forfærdelig, men han virker skarp og til at have selvtillid.”
Sådan lød ordene fra Mads Christensen om Rafal Majka, da Feltet.dk snakkede med danskeren et par dage inden starten på Giro d'Italia. Og den 29-årige rytter fra Odder, der kørte sammen med polakken i netop Romandiet Rundt, afsluttede sætningen med at fortælle at han godt tror, at man kan ”forvente sig lidt af ham (Rafal Majka, red.)”
Majka er kaptajnen
To Grand Tours har Rafal Majka kørt - hvoraf den ene blev gennemført - inden årets Giro d'Italia. Mest opmærksom på sig selv gjorde han sidste år, da han var en særdeles værdifuld hjælper for Alberto Contador i de spanske bjerge i Vueltaen. Personligt mangler han dog endnu de store resultater, omend det blev til en fin samlet syvendeplads i Tour of Beijing, samt en tredjeplads i Japan Cup.
Trods det, kan Majka dog godt forvente at få opbakning i det italienske løb, understreger Mads Christensen. Den 23-årige rytter er ikke blot en med en fri rolle når løbet rammer bjergene: han er kaptajnen.
”Han får en rigtig kaptajnrolle - han skal forsøge sig i klassementet, og vi skal hjælpe ham så godt som vi overhovedet kan til at opnå et godt resultat. Han skal passes på, og vi skal sørge for at holde ham til de dage, hvor der sker noget. Så ja, han er kaptajnen, og han bliver rigtig spændende at følge,” lød det fra Mads Christensen.
Umiddelbart regner Christensen med at det kommer til at gå lidt på skift hvem der skal hjælpe Majka, hvorfor ingen vil være fastlåste hele løbet igennem - medmindre Majka skulle gå hen og vise sig som en af de allerstærkeste, naturligvis.
Team Saxo - Tinkoff skal spille en rolle i Giroen
Selv vil Mads Christensen i udbrud, hvor han håber og har som mål at ramme det et af de dage, det holder hjem, og han bliver næppe den eneste Team Saxo - Tinkoff rytter, der vil ud over stepperne. Tværtimod, faktisk, for det danske hold skal køre offensivt og jagte de muligheder, der byder sig.
”Man kan godt forvente at se os køre offensivt. Ikke kun i lange udbrud - det kan også være en mand som Boaro, der på en sprinteretape forsøger at stikke af til sidst og snyde sprinterne. Men helt sikkert, vi skal køre offensivt. Vi tager det lidt hen ad vejen og ser hvilke etaper der passer til hvilke ryttere, og så skal de ryttere forsøge sig - og dem der ikke skal, skal passe på Rafal.”
Mads Christensen har vist god form på det seneste, og han fornemmer også at de folk, der har satset på Giroen, som Rory Sutherland, Evgeny Petrov, Rafal Majka og Manuele Boaro, er klar til løbet, men medgiver til gengæld at der er et par jokere i Matti Breschel og Daniele Bennati, der har skulle ramme topformen i foråret men ikke har haft Giroen som mål. Men som Christensen tørt konstaterede: ”Hvis ikke formen er der fra start, så kommer den.”
Endeligt spurgte Feltet.dk Mads Christensen om hvad Team Saxo - Tinkoff skal opnå i de kommende tre uger, før det vil have været et godt Giro d'Italia for holdet.
”Målet om en etapesejr vil altid være der, naturligvis, og det sigter vi også efter. Men ellers en god samlet placering til Rafal - omkring top 15 og måske være med i kampen om ungdomstrøjen. Vi skal være synlige, vi skal markere os og vi skal vise at vi er et stærkt hold ved at køre med om det på nogle af etaperne. Vi skal spille en rolle i Giro d'Italia.”
Her kan du læse om hvad Mads Christensens egne ambitioner i årets Giro er. Husk at du kan følge Christensen, Majka og de øvrige Team Saxo - Tinkoff rytteres kamp for succes i det der kaldes verdens hårdeste cykelløb på Feltet.dks live opdatering gennem hele løbet.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce