ColoQuick har forlænget med endnu en af deres kerne-ryttere. Mads Østergaard Kristensen kom til holdet i år, og han vil fortsæt køre i holdets trikot næste sæson. Målet for danskeren er at blive professionel.
Mads Østergaard Kristensen forlænger med den danske Kontinentalhold Coloquick.
Det har holdet meldt ud i dag, der tydeligvis har kunne lide, hvad den unge dansker har bidraget med i år.
I en sæson ramt af Corona har Østergaard alligevel formået at vise sig flot frem. Særligt ved U23-DM i enkeltstart, hvor danskeren blev en overraskende bronzevinder.
Direkte adspurgt kan danskeren fortælle, at drømmen er at blive professionel cykelrytter.
”Drømmen er at blive professionel på et Pro-Kontinentalhold (ProTeam red,),” fortæller den 22-årige dansker, der kørte sin første sæson på Kontinental-niveau i år.
Den drøm bliver skabt igennem gradvis udvikling, og ifølge danskeren er denne løbende udvikling altafgørende for, hvor længe han vil fortsætte med at cykle.
”Jeg har udviklet mig i løbet af 2020, så det er rigtig godt. Hvis jeg ikke udviklede mig, kunne jeg lige så godt stoppe. Jeg håber, det fortsætter, og at jeg bliver en tak bedre i 2021," forklarer danskeren og fortsætter.
”Målet er at komme så langt som muligt. Så derfor slutter min udvikling heller ikke med Coloquick, men jeg var aldrig i tvivl om, at jeg ville forlænge med dem,” fortæller en glad Mads Østergaard Kristensen.
Nyder kammeratskabet på Coloquick
At han ikke var i tvivl om forlængelsen skyldes ifølge danskeren, at der er en rigtig god holdånd på det danske mandskab, der er blevet betegnet som en ”talentfabrik”.
”Der er et rigtig fedt kammeratskab på Coloquick. Både mellem ryttere og stab er der rigtig god stemning, og det har været vigtigt for mig,” forklarer Østergaard.
At holdet er et talent-hold, kan dog også ses på gennemsnitsalderen. Her hører 22-årige Østergaard til i den højere ende.
Adspurgt om de mange yngre ryttere ligger pres på ham, er danskeren dog meget afklaret.
”Jeg er kun 22, så jeg er stadig ung, men jeg tror også, at det snart skal være, hvis det skal lykkes. Nu går jeg all-in på cykling,” slutter Østergaard af over for Feltet.dk
Kontrakten gælder til og med næste sæson.
AG2R Citroen Team |
Astana - Premier Tech |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Deceuninck - Quick-Step |
EF Education - Nippo |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty - Gobert |
Israel Start-Up Nation |
Lotto Soudal |
Movistar Team |
Qhubeka Assos |
Team BikeExchange |
Team DSM |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Christian Moberg om første løb i 2020-sæsonen: Alle ville vinde!
'Hellerup' om specialisten Muff: Vi har manglet en som ham
ColoQuick henter Frederik Muff fra rivalerne
ColoQuick bekræfter ottende rytter til 2021
Christian Moberg om Covid-19: Det tog hårdt på de fleste