Mads Pedersens første løb som verdensmester bliver i denne uge.
I den kommende uge får vi lov til at se Mads Pedersen køre cykelløb i regnbuestriber for første gang, når han på lørdag skal køre Tour de l’Eurometropole i Belgien. Det afslører danskeren selv i det seneste afsnit af Holm og Bays Radio Tour, hvor verdensmesteren er med på en telefonforbindelse.
Udover regnbuestriberne på trøjen skal Mads P også køre med rygnummer 1 på lørdag, da han stiller op som forsvarende vinder af det belgiske endagsløb. Skulle han lykkedes med at forsvare sejren vil det være hans tredje sejr i de seneste tre løb, efter han for lidt over en uge siden vandt Grand Prix d’Isbergues og altså i går snuppede VM-titlen.
Der er dog en mulighed for, at danskeren skal i aktion inden da. Han antyder selv, at interessen for at få ham til start i nogle af sæsonens sidste løb er eksploderet, og da sportsdirektøren Kim Andersen efterfølgende interviewes, uddybes den kommentar.
”Der har allerede været nogle (som har forhørt sig, red.). Altså, vi skal køre Münsterland (Sparkassen Münsterland Giro, red.) på torsdag, ikke - ’Hvad kan vi få ham for?’ - og så videre,” fortæller Trek-Segafredo-sportsdirektøren.
Om det bliver på torsdag eller på lørdag, at Mads Pedersen fortsætter sæsonen, er endnu uvist. Men der går næppe længe inden vi får de regnbuestriber, som han skal bære det næste år, at se.
Du kan se hele afsnittet af Holm og Bays Radio Tour, som også indeholder interviews med landstræneren Anders Lund og en lykkelig oddser, i toppen af artiklen.
AG2R La Mondiale |
Astana Pro Team |
Bahrain-Merida |
Bora-Hansgrohe |
CCC Team |
Deceuninck - Quick-Step |
Groupama-FDJ |
Lotto Soudal |
Mitchelton-Scott |
Movistar Team |
Team Dimension Data |
Team EF Education First |
Team Jumbo-Visma |
Team Katusha Alpecin |
Team Sky |
Team Sunweb |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Mads P: Håber snart at vinde Paris-Roubaix
Alaphilippe vinder Vélo d'Or
Efter karrierens bedste sæson: Mollema kører Tour-klassement
Cassani: OL passer godt til Nibali
Cykelsporten dominerer liste til Årets Sportsnavn