Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Sådan er det ifølge Angus Youngs AC/DCs sang It’s a Long Way to the Top. og det er det også for adskillige hårdtprøvede cykelryttere, der sikkert har gjort sig de samme overvejelser i det netop afsluttede Tour de France.
Annonce
De tunge drenge
Mange sprintere og andre med fast tilknytning til grupettoen har givetvis - bevidst eller ubevidst - haft det kendte AC/DC nummer på deres indre playliste, når årets etaper skulle henover seks stigninger uden for kategori, ti kategori 1- stigninger plus cirka 50 opkørsler med et 2, 3 eller 4 hæftet på sig.
Bare en lang kamp om at overleve - og ikke tilsat ret meget rock’n’roll.
Kan det svare sig?
Med sådan en menu fordelt henover godt tre uger, kan det så overhovedet betale sig at investere i ret mange sprintere, når man skal sætte sit optimale 9-mandshold i håb om en topplacering i sæsonens største managerspil målt på antallet af tilmeldte hold?
1655 kampklare teams var parate ved startstregen i Firenze den sidste lørdag i juni måned 2024. Enkelte managers havde dog fra starten gjort det besværligt for deres hold ved at udtage ryttere, som slet ikke stillede op til årets rundtur i det franske.
Fint nok at være nationalt indstillet og begejstret for danske ryttere, men det giver ikke megen mening at udtage Kasper Asgreen, Andreas Kron eller Jonas Gregaard til sit tour-hold. Så er man bagud på points, inden løbet overhovedet er gået i gang.
Ja, det kan det!
Så hellere afsætte en del af de 25 millioner kroner til nogle sprintere og håbe på, at de når langt og ikke udgår alt for tidligt på grund af styrt, siddesår, covid-19 eller anden dårligdom.
Girmay blev årets sprinter i Tour de France / Foto: ASO/Billy Ceusters
Jasper Philipsen, Pascal Ackermann og Arnaud de Lie har været gode indkøb plus - naturligvis - Biniam Girmay, som i den grad hen over de tre uger er sprunget ud som fuldtonet sprinter.
Nogle managers er gået så vidt at udtage hele otte sprintere til deres hold. Niendemanden, kaptajnen og det absolutte must - hvis man har intentioner om noget alvorligt - er naturligvis Tadej Pogacar. Han optræder på hele 1139 hold.
Den hvide ungdomstrøje
Den erfarne sofamanager ved, at man ikke må ignorere den hvide ungdomstrøje og de points, den kan afstedkomme. Så har man kunne finde plads i den anstrengte økonomi til en Remco Evenepoel, så har det været en rigtig god ide. Til gengæld har det været en rigtig dårlig ide at satse på den nøjagtig lige så dyre Juan Ayuso.
Andre ynglinge som Matteo Jorgenson, Carlos Rodriguez og Santiago Buitrago har også kørt mange points ind til deres respektive hold.
De to første er således også blevet valgt til rigtig mange hold.
Overraskelser
Managerspil bliver meget tit afgjort på grund af en overraskelse eller to, som kun de færreste har haft øje for. En prisbillig rytter som næsten ingen har været opmærksom på, men som i sidste øjeblik bliver tungen på vægtskålen.
Clement Russo (Groupama-FDJ), Ryan Gibbons (Lidl-Trek) plus Anthony Turgis og Matteo Vercher (TotalEnergies) har været ryttere fra de lavere hylder, som har scoret rigtig pænt.
Sidstnævnte er dog blevet spottet af virkelig mange managers (432 hold), så nogen decideret overraskelse har han ikke været. Jo, desværre for den pensionerede overlærer!
Mange havde spottet Matteo Vecher (TotalEnergies) / Foto: A.S.O. / Billy Ceusters
Managerspil Tour de France 2024:
Nummer 1, guldpokal og 8.324 kroner rigere blev Ulrich Kaagaard, der med sit ”montrachet!” scorede 9.658 points. Det var nok til at give alle andre baghjul.
Ulrich havde fuld plade - ud over Pogacar, Evenepoel og Girmay nogle rigtig gode valg af de resterende seks ryttere. Lavest scorende: Mathieu Burgaudeau med 85 points. Så har man bare været god!
Imponerende sammensætning og dermed Ulrichs anden guldpokal. Den første kom i 2019 i det noget mere beskedne Tour de Suisse. Meget passende med en noget billigere vin - nemlig ”prosecco!”.
Nummer 2, sølvpokal og 5411 kroner: hr/fru/frk? Romans med sit ”Romans1” - 135 points færre end vinderen. Dermed første podieplacering siden managerdebuten i 2014.
Anonyme Romans havde næsten samme holdsammensætning, men en enkelt fuser i form af Lotto’s Jarrad Drirzners (0 point) gjorde udslaget.
Nummer 3, bronzepokal og 3746 kroner: Jens Dalgas og ”Fignon 3”. Det var Jens’ første pokal. Langt om længe. Han har været med siden 2011. Stædighed og ”never give up” lønner sig og giver samtidig håb til utallige andre managers, som normalt befinder sig langt nede i klassementet. Hold ud - der kommer en dag!
Vingegaard, Pogacar og Evenepoel på podiet i Nice / Foto: Sirotti
Udover de tre på podiet var der pengepræmier til og med nummer 50. Gratishold til kommende spil, hvis man er placeret fra 51 til 100. Også præmier til de 21 etapevindere og - ikke mindst - rigtig fine lodtrækningspræmier.
Se hele stillingen i Tour de France-managerspillet.
Tillykke til alle vinderne.
... og uden for præmierækken
Heller ikke denne gang var der præmie til den pensionerede overlærer - bedste hold blev bare nummer 230 på trods af både Pogacar, Jorgenson og Girmay.
Sypigens enlige hold sluttede helt nede som nummer 1462. Vingegaard, Fabio Jakobsen og Jonathan Castroviejo var ikke ligefrem de mest heldige valg. Man får dog ikke samme sypige til nogensinde at indrømme, at Vingegaard er et forkert valg.
Men skidt pyt. Nu tager det ældre ægtepar på cykeltur (uden el) langs Gudenåen og et smut i Søhøjlandet. Det bliver godt med noget fysisk aktivitet oven på tre ugers mange, mange timers tv-kiggeri.
At cykle rundt i dansk natur kan ikke anbefales nok. Det er i den grad rock’n’roll af fedeste slags.
Husk du kan få revanche i efterårsspillet starter den 3. august klokken 11.00.
Fortsat god sommer!
Annonce
Annonce
Tour of Chongming Island(2.WWT) 15/10-17/10
Gree-Tour of Guangxi(2.UWT) 15/10-20/10
Tour de Kyushu(2.1) 11/10-14/10
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard
Flyvende belgier sværger Remco og Wout troskab: Det er en ære
Her er overblikket over alt cykling ved OL
Danskernes Tour-historie: Én udgik, da cykelskoene forsvandt
Tourens bedste franskmand kørte uden cykelcomputer: Vil ikke gøre min cykel tungere