Manager: Slut for sæsonen - i november kan der slappes af

Åh nej - ikke igen!

Sådan siger de 70 holdejere, der havde været så godtroende at satse på Gianni Moscon. Det kunne også være den pensionerede overlærers replik, da han for andet eller tredje år i træk, havde valgt at bruge penge på dyrt indkøbte Tao Geoghegan Hart. Eller Sypigen som i sin cykelmæssige, nationalistiske uforstand havde investeret i Jonas Vingegaard fremfor Tadej Pogacar.

Mange andre med hang til de rød-hvide farver havde også forregnet sig, da de investerede i Mads Würtz, Andreas Kron, Michael Mørkøv eller Alexander Kamp. De gav alle en rigtig dårlig forrentning. Man bliver nødt til, siger kloge folk, at være kynisk i sit valg og ikke skæve til sentimentale præferencer. 

De sædvanlige bortforklaringer

Ja ja ja - sådan er der så meget! Hvem kunne forudse Wout van Aerts to alvorlige styrt eller Mattias Skjelmoses diskusprolaps? Hvad med de unge franske løver, som bare gik døde alt for tidligt? For ikke at snakke om Juan Ayuso, der blev rigtig dårligt behandlet af sin holdledelse? Eller Sepp Kuss, der var tilbage i sin lidt ligeglade, tilbagelænede kørestil, langt fra forrige sæsons meriter? Eller.... 

Åbenlyse frustrationer, urimelige forklaringer og dårlige undskyldninger vil der altid være nok af, men lad os se lidt mere nøgternt på Feltet.dk’s sidste tre managerspil i sæsonen 2024.

Jonas Vingegaard kunne ikke genvinde Tour de France i år, men måske næste år? / Foto: Foto: Sirotti

Efterårsspillet 2024

179 hold stillede til start, da spillets første runde blev skudt i gang den 3. august i forbindelse med linjeløbet ved De Olympiske Lege i Paris. Derfra gik det via mere end 50 cykelløb - deriblandt adskillige med få eller mange etaper - frem til slutningen af oktober, hvor de sidste gældende resultater blev kørt i hus langt ovre mod øst, Kina og Japan.

Vinder og dermed førsteplads, guldpokal plus 2.940 kroner blev SPURS orkestreret af Kenneth Bergø-Enkebøll. Samme KB-E scorede såmænd også en tredjeplads med sit SPURS 3 og yderlig en bronzepokal og 980 kroner mere.

En lille sidebemærkning: Dejligt at se sit engelske favorithold vinde pokaler, det sker alt for sjældent in real life. Vi skal helt tilbage til 2008, hvor Hedsporerne vandt The League Cup med en 2-1 sejr over Chelsea på mål af Berbatov og Woodgate - det var tider!

Tilbage til Kenneth, som har været fast manager siden 2015. Pokalskabet rummer nu seks pokaler, deraf tre af fineste slags. Tillykke og Come On, Ye Spurs!

På andenpladsen (og første podieplacering siden starten i 2011) gik til Jens Christian Hald med sit Gewiss Ballan. Jens Christian indkasserede 3.275 kroner - han havde nemlig i alt syv (fucking syv!) placeringer i top-20.

"Hvordan kan man være så heldig?!?!", skriger de modløse tabere.

Det har selvfølgelig ikke en snus med held eller uheld at gøre, vil Jens Christian og Kenneth naturligvis bare argumentere. Vælg de rigtige ryttere som for eksempel Marc Hirschi, Enric Mas og Ben O’Connor - eventuel den tidligere evigt styrtende Primoz Roglic. 

Havde den pensionerede overlærer disse ryttere på sit enlige hold? Nej! Så han må nøjes med en placering som nummer 147.

Roglic vandt Vueltaen igen igen (Foto: Sirotti)

Sæsonspil 2024 (med kaptajn)

Kaptajn-udgaven havde i sin tredje sæson deltagelse af 401 hold, og på 362 (næsten 90%) af dem var Tadej Pogacar udvalgt til at være chef. Hvis man forstod at forvalte denne herres kaptajn-rolle helt perfekt, ville det kunne afstedkomme næsten 20.000 points - bare produceret af én fabelagtig slovener plus en meget årvågen manager. Det kræver dét at være oppe på mærkerne hele sæsonen igennem.

For at sætte Pogi's næsten 20 kilo i perspektiv kan vi hoppe ned til holdet "Danskerne", der blev nummer 401 og dermed agterlanterne i årets udgave - det blev til 25.183 points fordelt på 30 ryttere. Ganske vist scorede Jonas Vingegaard, Mads Pedersen og Mattias Skjelmose pænt, men alt for mange med 0 eller meget beskedne points.

Så måske - igen - at konkludere, at det ikke dur at blive alt for patriotisk og insistere på ryttere med rødbedefarvede pas. På den anden side så har pensionisten forsøgt sig med det stik modsatte, det vil sige 24 ryttere fra 24 forskellige nationer (i spillet uden kaptajn). Det gik så heller ikke og absolut ingen succes. Så summa summarum: Der skal andre boller på suppen.

Og hvilke boller? Vi kan jo spørge Dremy Lynge, hvilken opskrift, der skal til. Han producerede nemlig med sit DRLYN 1 hele 84.546 points, som efter et utroligt spændende opløb blev vinder med bare 203 points ned til nummer to, som igen var minimale 73 points foran tredjepladsen. Podiet blev først endelig afgjort i forbindelse med de sidste oversøiske løb i Østasien.

Dremy kan takke Ethan Vernon og Tim Wellens, som skrabede de nødvendige points sammen til holdet, så det blev det øverste trin på podiet, inklusive guldpokal og 6.967 kroner. Der var naturligvis også andre velvalgte ryttere på holdet udover de to førnævnte og Pogacar, naturligvis. Og bare fem ryttere, der ikke lavede et firecifret resultat.

Klasse hele vejen igennem og en virkelig fin sæson i det hele taget for hr Lynge - det er blevet til rigtig mange placeringer i præmierækken og et pokalskab nu med fire styks i forskellige kulører. Manager siden 2011, men først fra sæson 2023 er topresultaterne begyndt at komme i en lind strøm.

Den slags giver fornyet håb til mange af os andre, sagde ham, der blev nummer 283.

Men helt som Kong Kristian den 1. (alias Kristian Jensen) bliver man nok aldrig. Kristian fik via sine 84.343 points med Pierrick Frédrigo endnu en pokal til samlingen - og 3.484 kroner for sin andenplads. Den unge sjællænder er nu oppe på 3 guld, 4 sølv og 3 bronze, plus alt det løse, naturligvis. Som for eksempel en pose penge mere via en 4., 6., 11. og 15. plads i dette spil.

Er det ikke i orden at være bare en smule misundeligt?

En, der også kan det der med flere topplaceringer i samme hug, er Mads et-eller-andet: 4 hold blandt de første 15. Og altså en tredjeplads med Il Flimmerbær, bronzepokal og medfølgende 2.322 kroner (og yderlige 1.863 kroner i sidegevinster). Mads har været i gamet siden 2012 med assorterede udgaver af Flimmerbær - blandt andet en førsteplads tilbage i 2016, Februarspillet. Men har også holdt en længere pause (7 år faktisk), så han har været udhvilet til indeværende sæson. Altså ingen grund til at skjule sig i en halvanonym rolle, Mads. You are back!

Og lidt tilbageblik. Sidste års vinder, Troels Ussing, fik en flot 9. plads, og sæson 2022’s sejrherre, Sonny Bitsch, også en godkendt nummer 26. Der er sgu nok nogen, som måske er lidt bedre end andre, må konklusionen lyde.

Tadej Pogacar blev den helt store pointsluger / Foto: Sirotti

Sæsonspil 2024 (uden kaptajn)

"Manager Classic" også kaldet, og det spil den pensionerede overlærer allerhelst vil vinde og aldrig har været i nærheden af at vinde. Således heller ikke i år, hvor det blev til den meget beskedne placering som nummer 781 ud af et startfelt på 1.159 hold - nogle mere toptunede end andre.

Det startede ellers helt fantastisk! I slutningen af februar lå man suverænt i spidsen med sit Das U og hele 100 points forskel ned til det slagne felt, men højt at flyve, dybt at falde. Uge for uge, måned efter måned, løb efter løb gik det bare den forkerte vej og endte som sagt nede i den tunge ende. Bare fordi man ikke havde Pogacar på sit hold, altså. Og nok også et par ting mere, der skulle have været anderledes. Men øv for en nedtur….. nu gik man lige og troede…..

Sypigen gik det endnu værre: nummer 1.148. Hun havde som sagt heller ikke Pogacar på holdet. Ellers ingen kommentarer fra fruen.

896 hold havde Pogacar blandt de 24 udvalgte, og sloveneren skuffede ikke på nogen måde, 9.795 points blev det til, næsten 3.000 mere end den næstbedste, Remco Evenepoel.

Disse to ryttere havde Andy Dybdahl på sit hold, Granitterne, sammen med andre succesfulde aktører såsom Jasper Philipsen, Biniam Girmay og Ben O’Connor. Desværre også en enkel fuser i form af Ide Schelling (55 point) og enkel halv-fuser som Bastien Tronchon (111 points). Og så lidt skal der til for at misse den absolutte top.

Andy blev med sit hold ”bare” nummer tre - hans første podieplacering siden starten i 2019. Udover en fortjent bronze-pokal blev det også til 2.930 kroner. Alligevel kan han med rimelighed ærgre sig - bare en lille smule. 

Havde han valgt italienske Antonio Tiberi frem for amerikanske Luke Lamperti, havde meget set anderledes ud. De to ryttere var begge prissat til 1.500.000 kroner, men Tiberi scorede altså 3.215 points mod Lampertis flotte, men mere beskedne 860 points. Den matematik-interesserede læser kan selv gøre regnestykket færdig, hvis man har lyst til at se, hvad det ville have gjort ved slutresultatet.

Thor Carlskov havde på sit hold, Lilla Gorilla, førnævnte Tiberi. Plus Pogacar udover masser af andre stor-scorende ryttere, naturligvis. Og et meget højt bundniveau - bare 5 ryttere, der ikke producerede 4-cifret. Thor og gorillaen kørte en andenplads hjem med sølvpokal og 4.394 kroner til følge. Første podieplacering siden starten på manager-karrieren i 2013.

Skjelmose vandt ungdomstrøjen i Vueltaen, hvad er næste mål? Foto: Sirotti

Jacob Sølvsten Schaiffel havde også Tiberi på sit Schalaffel sammen med en længere perlerække af top-ryttere, inklusiv ham der I ved nok. Og her var det ok at have Bastien Tronchon med sine 111 points på holdet. De 24 andre ryttere frembragte bare så mange points, at der var næsten 500 afgørende points ned til andenpladsen.

Jacob kan nu sætte en guldpokal på sin palmarès, hvor der i forvejen kun var en enkelt af bronze. Og lune sig med de 8789 kroner, der også fulgte med førstepladsen.

Jacob har været aktiv manager siden 2018 og flere gange- udover de to pokaler - været tæt på podiet med nogle placeringer i top 10. Så endelig var det lige spot-on, endda i den fineste udgave af alle. Mange gange tillykke. Vi er en del, der er svært misundelige.

Dejligt med ”nye” folk på de tre øverste trin, men lad os ikke forbigå tidligere års sejrherrer. 2023’s vinder, Casper Sørensen, vil nok betegne årets placering som 284 som dybt skuffende.

I 2022 var det velkendte Kristian Jensen (den første), der stod på øverste trin - i år var bedste skud nummer 92. Og endelig i 2021 var det Miriam Brems - hendes familieprojekt sluttede i år som 1.078.

Der kan ske meget i løbet af 3 år, og i det hele taget er det utrolig svært at top-præstere flere sæsoner i træk. Egentlig ikke så mærkeligt, når man er i kamp med mere end 1.000 andre hold og skal have bestemt sig for den endelige holdopstilling allerede i februar måned.

Det kræver viden, overblik, klarsyn, krydsede fingre og en spåkugle af allerfineste slags. Lidt held gør heller ikke noget. Samt gode forbindelser til Vor Herre. Og Tadej Pogacar, selvfølgelig. Men det ved alle.

Så i 2025 har den pensionerede overlærer tænkt sig at slå til - sammen med ham, sloveneren!

We will never surrender!

Læs også

Dansk prof stopper karrieren