Astanas team manager, Marc Bivers situation, er i øjeblikket ikke specielt misundelsesværdig. Efter et katastrofalt
Tour de France forsøger han nu at finde en vej ud af dopingskandalerne. Og selvom han før starten på Touren erklærede, at han ikke mente, at interne anti-doping forholdsregler var nødvendige, så har han nu radikalt ændret mening.
I et interview med den schweiziske avis, Le Temps, fortæller han åbent om den følelse, han sidder med, efter at holdets kaptajn, Alexandre Vinokourov, testede positiv for bloddoping.
“Jeg har det på samme måde, som hele holdet generelt har. Vi har følelsen af at være blevet forrådt,” siger han og tilføjer, at han føler sig magtesløs overfor den ’tsunami’, der er væltet ind over holdet. Men han indrømmer, at han også har begået fejl.
“Vi var naïve i mange situationer,” fortæller han og nævner, at de i løbet af Touren mistede en smule af kontrollen over holdet. Blandt andet var der flere folk i omkredsen af Vinokourov (herunder hans far og mange kasakhere), som hverken han eller
Mario Kummer kendte.
Ifølge Marc Biver var der i det hele taget mange ting ved kaptajnen, som burde have været anderledes. ”Han optrådte som en stjerne. Jeg så ham kun med livvagter og solbriller,” lyder det idet han tilføjer: ”Vi har aldrig haft et anspændt forhold, men Vino er heller ikke noget enkelt eller åbent menneske. Han talte meget lidt, hvilket betyder: Rytteren tænker kun på sig selv. Jeg gentager. Vi skulle have været mere strikte når det gælder hans omgangskreds.”
Selvom han fortsat ikke har beviser for, at det er Vinokourovs samarbejde med lægen Michele Ferrari, der er skyld i de positive dopingprøver, så er det sidste gang, at nogle af hans ryttere arbejder sammen med udenforstående. “Det er klart, at vi ikke fremover kan tillade os, at vores ryttere arbejder sammen med folk, der har et tvivlsomt ry. Vi vil aldrig mere tillade en rytter, ligegyldigt hvilken status, han har, selv at beslutte, hvem han træner med.”
Den økonomiske bet af udsmidningen fra Tour de France opgør Biver til 200.000 euro. ”Men skaden på vores image og troværdighed kan ikke opgøres i tal,” lyder det.
Ifølge den kontrakt, holdet havde med Alexandre Vinokourov, kan den kasakhiske rytter risikere, at skulle betale sin samlede løn tilbage til holdet, men Marc Biver er ikke sikker på, at det rent faktisk er en mulighed at anmode om en sådan tilbagebetaling.
”Jeg ville gerne. Han har ødelagt vores tilværelse, og jeg har ikke lyst til at forære ham noget. Men hvordan vil det kasakhiske forbund så forholde sig?” spørger han.
Forsvarsminister, Danial Akhmetov, der også er præsident for landets cykelforbund, har ganske vist erklæret overfor Marc Biver, at de fortsætter støtten til holdet. ”Han har givet mig alle garantier. Astanas politiske interesse går længere end til Vinokourov. Der er 14 træningslejre i Kasakhstan, hvor man tager sig af 6.000 unge.”
Der bliver dog tale om store forandringer. Alle massører og mekanikere, der har stået Vinokourov tæt, kan risikere en fyreseddel. Og det interne kontrolsystem skal ændres. Ifølge Marc Biver vil man gerne indføre et eksternt system, hvor det f.eks. er det schweiziske forbund, som står for kontrollen.
”Jeg vil gerne have, at de 28 ryttere bliver testet uanmeldt ti gange om året. Vi sender planerne (hvor rytterne opholder sig, red.), og de kommer, når de har lyst. De, der har påfaldende værdier, ryger ud. Jeg ville også gerne tilknytte Thomas Schediwie, træner for Andreas Klöden, så han kan tage sig af vores unge ryttere,” lyder det.
Den lære, han selv har draget af det skete, formulerer han sådan: “At man ikke kan stole på nogen, og at der ingen solidaritet er blandt mennesker.” Han indrømmer også, at han egentlig burde være gået sin vej, men at fornemmelsen af at han så ville forlade nogen, der trods alt havde brug for hans hjælp, fik ham til at blive.