Skrevet af Jørgen Nielsen
I morgen fylder den belgiske rytter Marc Wauters 37 år. Og alt, hvad han foretager sig på sin cykel som professionel i år, det gør han for sidste gang. Efter 16 sæsoner har han fået nok og vil "hænge cyklen på krogen", som det hedder i Belgien. Det kunne man i dag læse en del mere om i et større interview i den belgiske avis Sportwereld.
"Jeg har set det hele. Hotellerne, træningsruterne og løbene. Jeg har ikke brug for landkort: Jeg kan det hele udenad", fortæller Wauters, der de sidste mange år har kørt i hollandsk tjeneste hos Rabobank.
Beslutningen om at stoppe står fast. Eller næsten. Såfremt Wauters bliver belgisk mester i juni, så stopper han med det samme. Men skulle han gå hen og vinde Paris-Roubaix, så tager han endnu et år.
Men hvorfor stoppe i det hele taget? Godt nok begynder alderen at trykke men mest på papiret. Og egentlig går det jo meget godt?
De unge er blevet mere professionelle"Når jeg ser mig rundt ved middagsbordet efter løbene eller træningen, så kan jeg pludselig se, at jeg er den ældste. Og alle de unge ansigter tilhører ryttere, der allerede nu er langt mere professionelle end jeg var,
da jeg startede karrieren hos Lotto i 1991. Nu er det rigtige tidspunkt", siger Wauters.
Det blev til seks år i alt hos Lotto, hvor den første rigtige sejr kom i 1995 med en etape i Ruta del Sol. Året efter vandt han en etape i Fire dage ved Dunkerque. I 1998 skiftede han til Rabobank, og der har han været lige siden. I alle årene har han været prototypen på en klassisk hjælperytter men med lejlighedsvise individuelle stjernestunder.
Hvorfor så lang tid i udenlandsk tjeneste? "Kemien var rigtig. Og det er den stadigvæk. Det hele fungerer: Træning, løb, logistik etc. Selvfølgelig har der da været nogle sammenstød fx i 1998, hvor jeg ikke blev udtaget til
Tour de France holdet, fordi sponsoren ville have flere hollandske ryttere med. Og jeg havde lige kørt et kanon Schweiz Rundt og var i topform. Der var jeg pissesur. Men sådan er det".
16 år - 17 sejreWauters mener selv, han har fået stort set optimalt udbytte af sin karriere. !7 sejre er det blevet til i alt. I 1999 var han flyvende og vandt 8 sejre og ikke mindst den sidste - Paris- Tours - satte et flot punktum for det år.
Men selv holder han mest af sin etapesejr i Antwerpen i Tour de France i 2001, hvor han også kom én dag i den gule førertrøje. Kun en ting ærgrer ham. I
Paris-Roubaix 1997 mener han, han kunne have vundet.
"Jeg sad til sidst i en gruppe med Guesdon, Planckaert, Tchmil og Moncassin. Og havde alt for travlt med at holde øje med de andre. Jeg skulle simpelthen have taget chancen og kørt. Det fortryder jeg nu. Men - jeg har stadigvæk én mulighed for at rette op på det. Paris-Roubaix er det eneste løb i 2006, hvor jeg er fuldstændig fritstillet", siger Wauters.
Aldrig mere samlebånd hos FordSom mange andre ryttere, kan Wauters svært forestille sig et liv uden cykelsport. I hvert fald vil han for enhver pris undgå at ende ved samlebåndet på Ford fabrikkerne. Men der er også andre muligheder.
"Jeg har fået adskillige tilbud. Både jobs som sportsdirektør og PR-jobs. Men min umiddelbare plan er at arbejde for de flamske cykelskoler og hjælpe unge ryttere frem. Her vil jeg investere hele min energi og erfaring", slutter Wauters.
Log ind med Facebook!