Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Mathias Norsgaard og drømmen om brosten

Mathias Norsgaard og drømmen om brosten

29. september 2020 08:45Foto: Sirotti

Feltet.dk har taget en snak med den 23-årige Movistar-dansker Mathias Norsgaard. Vi bringer interviewet over to dele. Første del bragte vi i går og handlede om den lange vej tilbage fra skaderne, medens anden del kommer her og omhandler danskerens sæsonplaner og drømmen om brostenene.

 

Artiklen fortsætter efter videoen.

I går skrev vi om den lange vej tilbage fra det skadeshelvede, som Mathias Norsgaard har befundet sig i, siden sin påkørsel sidste december.

 

I dag skal det handle om cykelløb. Danskeren er i dag at finde på startstregen når første etape af BinckBank Tour starter i Blankenberge. Et løb der er danskerens første WorldTour-løb for Movistar. Danskeren har en særlig motivation for at køre det hollandske og belgiske løb og det er brosten.

 

”Nu skal jeg køre BinckBank Tour. Det glæder jeg mig meget til. Jeg håber inderligt, at jeg kan køre på brosten, for det ville virkelig være en stor sejr for mig. For min udvikling tror jeg, at det vil være godt at køre et løb som Paris-Roubaix, men nu må jeg lige prøve at køre nogle brosten ved BinckBank Tour og se, hvordan det går,” lyder det fra danskeren.

 

Læs også
Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

 

Netop brosten og Paris-Roubaix kan danskeren se frem til, hvis hans løbsprogram holder. Noget som han dog ikke bare tager for givet.

 

”På det her hold synes jeg lidt, at det kan ændre sig fra dag til dag, hvad jeg skal. Så hvis jeg ikke står på startstregen på tirsdag [i dag], så skal du ikke undre dig. Der har været mange forskellige løbsprogrammer, som jeg har skullet igennem. Men som det ser ud nu, så skal jeg køre BinckBank Tour, Gent-Wevelgem, Flandern Rundt, AG Driedaagse Brugge-De Panne og Paris-Roubaix,” siger Norsgaard om sit løbsprogram her i efteråret.

 

Danskeren kan altså se frem til to af cykelsportens monumenter, men samtidig er Norsgaard også realistisk og ved godt, at hvis det ikke går i BinckBank Tour, så er sæsonen måske ovre.

 

”Jeg synes også, at jeg er voksen nok til at sige, at hvis det ikke går godt nok i BinckBank Tour, så kalder jeg det en sæson, og så må det være det,” udtaler danskeren, som ser frem til at køre BinckBank Tour.

 

”Det at køre BinckBank Tour er bare en kæmpestor mulighed. Der er en enkeltstart, men jeg ved ikke lige, om det er min type. Det må jeg se. Det er et af de løb, som jeg har drømt om at køre i rigtig mange år. Så jeg glæder mig helt vildt. Det er også bare en realitet, at jeg måske får en kæmpestor røvfuld, og så må jeg tage det med,” lyder det fra Norsgaard. 

 

De gode og de dårlige dage

Mathias Norsgaard er bevidst om, at der er dage, som er bedre end andre. I Giro Della Toscana var danskeren sågar i udbrud og det var noget der var tiltrængt for selvtilliden.

 

”Det er jo ikke sådan, at jeg er helt tabt bag en vogn. Nogle dage går det jo ret godt, og jeg fik lidt følelsen af at være en rigtig cykelrytter igen under Giro della Toscana. Men det er også meget mentalt, fordi så sidder jeg i et udbrud, og så kan jeg egentlig godt træde. Nogle gange er det nemmere at træde igennem ude foran, end når man bliver blæst ud af bagdøren, fordi der sidder en eller anden WorldTour-rytter og fører for fulde gardiner,” udtaler Norsgaard. 

 

I den anden boldgade er DM, hvor danskeren blev sat og det er noget, der også kunne mærkes selvtillidsmæssigt.

 

”Det er også en kombination af, at jeg ikke har været det helt store indlysende landevejstalent og så får et gok i nødden. Så kommer det til at se lidt ekstremt ud, når jeg bliver sat til et DM,” lyder det om linjeløbet, hvor danskeren blev nummer 40. 

 

Læs også
Tobias Lund vinder for anden dag i træk

 

Danskeren vil med starten i dag i BinckBank-Tour næsten fordoble antallet af løbsdage i år og det er noget, som danskeren anser som essentielt for at komme sig helt.

 

”Så bare løbskilometer. Jeg har kun kørt fem løb i år, så det er ikke fordi, at jeg ligefrem vælter i løbsdage,” lyder det.

 

Forhåbentlig kommer der flere gode end dårlige dage i det fem dage lange løb, der i hvertfald passer danskeren fint med sine klassikerlignende etaper og enkeltstart. 

 

Forventninger i den langsomme proces

Danskerens skadespause er noget, der ville kunne tage modet fra selv den bedste. Over otte måneder uden løb, efter et holdskifte til WorldTouren. Norsgaard fortæller også om, hvordan det er håbet og forventningerne til sig selv, der har drevet ham igennem den svære periode.

 

”Jeg har stadig et håb om, at det vil spille til næste forår, og det er lidt det, som driver værket: Håbet om at i morgen er bedre. Hvis jeg begynder at tabe det mod, ville det se sort ud,” lyder det fra danskeren, der fortsætter.

 

”Jeg synes, at det er hårdt, fordi jeg måske har sat lidt for store forventninger til mig selv. Men ellers var jeg nok ikke kommet særlig godt igennem januar, februar og marts, fordi der blev nødt til at være en naiv drengedrøm om, at det skulle ske hurtigt og godt. Men det er lidt hårdt at tænke på. For tre måneder siden håbede jeg jo også på, at det ville være meget bedre i morgen, så meget har jo ikke ændret sig. Det er bare blevet en lille smule bedre,” siger Movistar-danskeren. 

 

Netop den langsommelige proces er noget der fylder. En så slem skade, som den Norsgaard var udsat for forsvinder ikke fra i dag til i morgen. I stedet tager den hele tiden nye former.

 

”Jeg skal give det tid. Havde du ringet til mig for en måned eller to siden, så havde jeg haft nogle andre problemer. For to måneder siden kunne jeg ikke klikke ud af mine pedaler. Det går relativt stabilt, ikke specielt hurtigt, men det går fremad,” lyder det fra Norsgaard, der fortsætter.

 

”Når man ser på, hvor jeg var i februar, så synes jeg ikke, at det er gået specielt hurtigt. Men det er der jo nogle kyndige folk, som synes det er. Så det beroliger mig på et eller andet punkt,” siger den danske enkeltstartsspecialist.

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

Skadernes indflydelse på præstationerne

Danskeren er overbevist om, at han nok skal komme tilbage og blive sit fulde jeg helt uden smerter. Ligeledes mener han, at han ville kunne køre en rigtig god timerekord i morgen, men problemet er de lange dage. 

 

”Men jeg er ret overbevist om, at jeg hvis jeg kørte en timerekord i morgen, så ville den være lige så god eller måske endda bedre end sidste år. Men det, som jeg mangler, og som jeg har brugt rigtig meget tid på de seneste måneder, er at få den fedtforbrænding op at køre, som har været begrænset under min skadesperiode,” lyder det fra den tidligere bronzemedalje-tager ved U23 VM i enkeltstart. 

 

Når fedtforbrændingen ikke kører optimalt, går det i stedet ud over kulhydraterne i kroppen og det er noget af det sidste danskeren mangler at få op at køre igen.

 

”Jeg kan bare mærke, at efter tre-fire timer er jeg bare tømt for alt, hvad der hedder sukker og den slags. Så jeg går bare regulært sukkerkold. Det er nok noget af det, som tager allerlængst tid at bygge op igen. Nogen gør det hurtigere end andre. Det er faktisk det eneste, som jeg sådan rigtig mangler,” siger Norsgaard.

 

Der kan efterhånden anes lys for enden af den mørke tunnel, der begyndte i et sving nær Girona for næsten ti måneder siden. I dag kører han sit første WorldTour-løb for Movistar og hvis alt går vel, får han om en måned debut i Paris-Roubaix. Danskeren ser positivt på fremtiden og udtagelsen til BinckBank Tour er godt for troen på egne evner. 

 

” Det er tilpas godt nok til, at de ville udtage mig til BinckBank Tour, og det er trods alt et WorldTour-løb, så det er ikke så skidt,” konstaterer Norsgaard.

 

BinckBank Tour starter i dag og slutter lørdag. Du kan læse optakt til første etape her og senere følge løbet live her på Feltet.dk.  

 

 

DEL
INFO
Mathias Norsgaard Jørgensen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?