Når der senere på måneden køres VM i landevejscykling, bliver det med et australsk hold uden Michael Matthews. Den beslutning er Matthews ganske uforstående overfor.
Med en tredjeplads i 2017, en fjerdeplads i 2016 og en andenplads 2015 må Matthews siges at være en særdeles stabil og dygtig rytter i VM-sammenhæng. De flotte resultater har dog ikke været nok til at skaffe ham en plads på Australiens VM-hold i år, hvor ruten er den mest bjergrige i mange år.
Den bjergrige rute er da også helt sikkert årsagen til, hvorfor Matthews i år ikke er på startstregen til VM. Matthews selv er dog ikke enig i beslutningen, forklarer han i en podcast fra Cyclingnews.com.
”Jeg fik et telefonopkald lige før BinckBank Tour, hvor de sagde, at jeg ikke ville blive udtaget, og at de havde bedre ryttere end mig til at udføre arbejdet for Richie (Porte, red.). Personligt er jeg ikke enig, men det er deres beslutning, og jeg er nødt til at acceptere det,” lyder det fra Matthews, som også afslører, at holdets kaptajn, Richie Porte, gerne ville have haft ham ved sin side i Innsbruck.
”Richie sagde til mig, at han virkelig havde presset på for, at jeg skulle med. Vi har trænet en masse sammen i Monaco før BinckBank Tour. Vi kører stigninger på en time sammen, hvor vi kører side og side, forsøger at angribe hinanden og virkelig får hinanden til at lide,” forklarer Matthews, som på den baggrund ikke forstår beslutningen.
”Hvis jeg kan være der sammen med Richie, når han gør den slags ting, så kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke bliver udtaget til at køre side om side med ham i en australsk trøje,” lyder det fra Matthews.
Dermed må Richie Porte altså undvære sin gode kammerat og træningsmakker, når han skal forsøge at sikre en australsk medalje i Innsbruck den 30. september.
AG2R La Mondiale |
Astana Pro Team |
Bahrain-Merida |
Bora-Hansgrohe |
CCC Team |
Deceuninck - Quick-Step |
Groupama-FDJ |
Lotto Soudal |
Mitchelton-Scott |
Movistar Team |
Team Dimension Data |
Team EF Education First |
Team Jumbo-Visma |
Team Katusha Alpecin |
Team Sky |
Team Sunweb |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Michael Matthews er klar til lederrolle på Sunweb
Officielt: Tour de Romandie-etape skal afgøres på barsk VM-rundstrækning
Efter karrierens bedste sæson: Mollema kører Tour-klassement
Mads Pedersen sæsondebuterer i Australien
Evenepoel om næste sæson: OL og VM er mine største mål