Zoe Backstedt drømmer at bryde den hollandske dominans i eliteklassen.
Det blev sølv for Zoe Backstedt, da det britiske megatalent i går kørte sit første senior-VM.
I U23-klassen viste hun sig ikke overraskende som førsteudfordreren til storfavoritten Shirin Van Anrooij.
De to fulgtes ad, før hollænderen slog et mindre hul på anden omgang. Afstanden balancerede længe mellem 10 og 20 sekunder, men på sidste omgang trak fødselaren Van Anrooij afgørende fri og henviste 18-årige Backstedt til sølvet.
”Jeg prøvede at holde hendes hjul så længe som muligt. Det var den eneste realistiske måde at håndtere det på. Jeg vidste, at hvis jeg kørte op foran hende, ville hun passere mig igen på et tidspunkt. Hun har lidt mere udholdenhed. Jeg var imponeret over, hvor længe jeg holdt,” sagde briten til Feltet.dk og flere andre medier i mixed zone efter podieceremonien.
”Jeg vidste, at det ville blive ekstremt svært at slå hende. Det var kun, hvis der kom en defekt, at jeg ville være i stand til at komme foran hende eller komme tilbage på hjul.”
Backstedt vandt VM i begge af sine juniorår, og søndagens andenplads kom da også på bagkant af en fornem debutsæson blandt eliten. To fjerdepladser i World Cuppen og en øjeblikkelig 16. plads på verdensranglisten står hun blandt andet noteret for.
”Det har været en god sæson. Det har været en ret lang sæson for mig. Siden starten af sæsonen har jeg udviklet mig meget. Jeg er bare glad for, hvordan i dag (søndag, red.) er gået.”
Som disciplinens ubestridt stærkeste teenager er det ikke ulogisk, at Backstedt drømmer stort om sin fremtid i cyklecross.
”Drømmen? Selvfølgelig ville det være virkelig cool at blive verdensmester for eliten. Men jeg skal først se, hvad cyklecross skal fylde i min karriere. Det kan være noget ligesom Mathieu (van der Poel) og Wout (Van Aert), hvor de kører nogle udvalgte løb. Men ja, eliteverdensmester, og hvis det kommer med til OL, så også det,” forklarede hun.
Også på landevejen er Backstedt flerdobbelt verdensmester for juniorer. I august debuterede hun blandt de professionelle som bare 17-årig, og nu venter den første fulde sæson på WorldTouren hos EF Education.
Den begynder i den belgiske åbningsweekend om 19 dage.
”Jeg tager lige til klassikerne. Jeg er stadig i form lige nu, så der er ingen grund til at hvile for så at tabe min form og skulle vinde den tilbage,” udtaler Backstedt, der i årets klassikere forventer at agere hjælperytter for mere erfarne holdkammerater.
Briten sluttede 33 sekunder efter Van Anrooij, mens tjekkiske Kristyna Zemanova tog bronzen yderligere 59 sekunder bagude.
Annonce
Annonce
Gent-Wevelgem(1.WWT) 26/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 20/03-26/03
E3 Saxo Bank Classic(1.UWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 26/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 26/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 21/03-25/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 26/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 26/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 26/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 29/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 31/03
Volta Limburg Classic(1.1) 01/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 02/04
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 02/04
Itzulia Basque Country(2.UWT) 03/04-08/04
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Europæisk mester efter misset medalje: Jeg er meget glad
Oversigt: Sådan endte VM 2023
Wout van Aert slår fast: Kunne have vundet
Van der Poel: Måske overraskede jeg Van Aert?
Vild VM-duel mellem giganterne: Van der Poel ny verdensmester