Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Hagens Berman Jayco er nu et officielt U23-hold for et af WorldTourens mandskaber.
Annonce
Hagens Berman Jayco har lavet en formel aftale med GreenEdge-organisationen om et samarbejde med Jayco AlUla.
Siden 2009 har Hagens Berman Jayco været et af de mest succesfulde udviklingshold. De har sendt stjerner som Tao Geoghegan Hart, Joao Almeida, Neilson Powless og Mikkel Bjerg op på WorldTouren.
Allerede i etableringen af holdet var Eddy Merckx søn, Axel Merckx, hovedarkitekten bag planen og visionen for holdet. Men nu er det tid til at gå ned ad en ny vej.
I en tid, hvor de traditionelle udviklingshold bliver færre og færre, fordi diverse WordTour- og ProSeries-hold etablerer deres egne, er det tid til at sadle om. Derfor vil Hagens Berman Jayco primært beskæftige sig at sende talenter i Jayco AlUlas retning.
“Vi er begejstrede for at kunne kalde Hagens Berman Jayco vores officielle udviklingsteam. Axel har gjort et utroligt stykke arbejde med at opbygge holdet gennem det sidste årti, hvilket tydeligt ses på antallet af ryttere, der er gået igennem og blevet stjerner i WorldTour-feltet med sejre i de største løb,” siger general manager på Jayco AlUla, Brent Copeland, til Daniel Benson.
Holdet har tidligere haft status som dét, der dengang hed prokontinentalhold, men er nu nede på kontinentalniveau, hvor hovedfokus er at køre mindre professionelle løb og andre UCI-løb samt deltage i U23-kalenderens største begivenheder.
“Udvikling og hjælp til at udvikle den næste generation har altid været vigtigt for GreenEDGE Cycling og holdets ejer Gerry Ryan, og det at have Hagens Berman Jayco som en del af GreenEDGE-familien er noget, vi alle er meget stolte af. Det vil skabe en forbindelse, en klar vej for ryttere at forestille sig, et springbræt ind i WorldTouren.”
Axel Merckx selv er meget begejstret for fusionen. Vejen er nu banet for, at Hagens Berman Jayco-talenter som danske Carl Emil Just Pedersen har kortere vej til den øverste hylde.
“Vi er taknemmelige over for Team Jayco AlUla og ejer Gerry Ryan for deres tro på vores program og deres engagement i cykelsportens fremtid," siger Merckx og fortsætter
”Vi er begejstrede for at finde et partnerskab mellem Hagens Berman og Steve Berman, som deler passionen for rytterudvikling og for at pleje den næste generation af talenter. Med dette partnerskab ser vi frem til at opbygge et stærkere fundament for succes og fortsætte med at forme sportens fremtid sammen.”
I 2024 har danske Adam Holm Jørgensen og Kasper Andersen været en del af holdet, men begge fortsætter karrieren på andre hold.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team Jayco AlUla |
Team Picnic PostNL |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
XDS Astana Team |
Annonce
Stjerne vil ikke ændre sig: Jeg må ikke miste det
Cummings har fundet nyt WorldTour-hold
Stortalent fravalgte Danmark til fordel for talentfabrik
Dansk talent rykker op og bliver konti-rytter
Jayco-rytter færdig på holdet