Löwik MeubelenMichael Mørkøv måtte i dag se sig slået på stregen af Jos Pronk fra Time-Van Hemert holdet efter dagens 147 kilometer lange etape fra Hoofddorp til Heehugowaard.
”Med godt 30 kilometer til mål satte vi os frem med seks mand på et sidevindstykke og fik sprængt feltet i småstykker. Så det endte med, at vi sad fem Team GLS ryttere i en frontgruppe på kun 21 ryttere. Rabobank sad der også med næsten hele holdet, men de kørte udelukkende efter sejren, og overlod hele ansvaret til os,” lød det fra
Michael Mørkøv efter etapen.
Det var den danske rytter, der åbnede spurten, men initiativet blev ikke belønnet. ”Ganske kort før mål begyndte Rabobank rytterne så at angribe i gruppen, men Jonas Aaen havde gode ben, og han fik dækket alle udbrudsforsøgene af. De ville dog ikke køre hjem med ham, så det hele endte i en spurt. Jeg åbnede den, men med 150 meter til mål kom Jos Pronk op på siden af mig. Vi kæmpede side og side, men på de sidste meter fik han skubbet cyklen foran mig,” forklarer Mørkøv.
En andenplads er sjældent velset blandt cykelryttere, og for Michael Mørkøv er det ikke anderledes: ”Lige nu er jeg meget skuffet. Selvom jeg kørte en god spurt, skulle vi måske have satset på Jonas Aaen i stedet for mig, som jo var rigtig godt kørende. Men det kan vi jo ikke bruge til så meget lige nu.”
Samlet betød dagens resultat, at Thomas Oredsson rykkede frem på en niendeplads i det samlede klassement, samt at flere af de øvrige ryttere nærmer sig top 10.
I morgen skal rytterne ud på en 174 kilometer lang etape fra Heerhugowaard til Heerenveen, og Team GLS holdet erklærer sig klar til endnu engang at angribe.
Resultat af 3. etape
1 Jos Pronk - Time - Van Hemert 3.10.23 (46.328 km/t)
2 Michael Mørkøv - Team GLS
3 Rene Obst - Team 3C Gruppe-Lamonta
…
9 Thomas Kristiansen - Team GLS
13 Jonas Aaen Jørgensen - Team GLS
14 Nicola Aistrup - Team GLS
17 Thomas Oredsson - Team GLS
74 Thomas Riber-Sellebjerg - Team GLS 7.26
97 Janif Hecht - Team GLS 10.30
100 Marc Hester - Löwik Meubelen
Samlet stilling efter 3. etape
1 Martijn Maaskant - Rabobank Continental Team 11.24.38
2 Tom Leezer - Rabobank Continental Team 0.28
3 Lars Boom - Rabobank Continental Team 0.32
…
9 Thomas Oredsson - Team GLS 1.23
13 Michael Mørkøv - Team GLS 2.23
20 Jonas Aaen Jørgensen - Team GLS 2.47
23 Nicola Aistrup - Team GLS 2.50
40 Thomas Kristiansen - Team GLS 3.51
57 Thomas Riber-Sellebjerg - Team GLS 2.30
111 Marc Hester - Löwik Meubelen 30.09
131 Janif Hecht - Team GLS 35.50