Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Mikkel Honoré - Hvad kan vi forvente i 2022?

Mikkel Honoré - Hvad kan vi forvente i 2022?

24. januar 2022 16:00Foto: Sirotti

2022-sæsonen banker for alvor på, og det bliver igen med mange danskere på WorldTouren. Feltet.dk’s ekspert Emil Axelgaard har vurderet alle danskerne én for én, og denne gang sættes der fokus på Mikkel Honoré.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ulveflokken hos Quick-Step Alpha Vinyl er igen med deltagelse af Mikkel Honoré i 2022. Danskeren var sidste år et stærkt kort for det belgiske mandskab.

 

Derfor er der også stor ros at finde i denne vurdering af forventningerne til danskeren til den kommende sæson, hvor Feltet.dk’s ekspert, Emil Axelgaard, sætter Honorés imponerende 2021-sæson under lup.

 

Og set i lyset af netop Honorés præstationer, får han ikke nok opmærksomhed herhjemme.

 

Læs også
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

 

Det mener Emil Axelgaard.

 

”Spørger man den almene dansker om danske cykelprofiler, vil det nok være de færreste, der kender Mikkel Honoré. Det er synd, og forhåbentlig er det noget, der snart bliver lavet om på,” fortæller eksperten.

 

Spejdes der mod ranglistepointene i den seneste sæson, var Mikkel Honoré med helt deroppe, hvor man er de absolut bedste.

 

”Det er nemlig ikke uden grund, at Honoré i 2021 endte som den tredjebedst placerede dansker på verdensranglisten, for han havde en sæson, der må have overgået forventningerne hos selv den mest optimistiske Honoré-fan,” siger han og uddyber:

 

”Desværre kom resultater bare ikke i de løb, der bliver dækket allermest intenst i Danmark.”

 

Se Mikkel Honoré vinde i Baskerlandet Rundt.

 

Det betyder dog ikke, at løbene ikke var blandt de helt store på sæsonen, og at modstanden undervejs ikke var stor for Honoré.

 

”Alligevel var det dybt imponerende. Honoré kørte på podiet i to WorldTour-klassikere, nemlig i San Sebastian og Bretagne - og det endda selvom han i begge løb var hjælper for Julian Alaphilippe,” fortæller han.

 

”Det var han også i Tour of Britain, hvor han endte som nummer fire, mens han var hjælper for Joao Almeida i Tour de Pologne, hvor han alligevel endte som nummer fem,” siger han.

 

Læs også
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

 

Derfra gik han hen mod sommerafslutningen, og særligt efter sommerpausen var Mikkel Honoré ganske sublim i det, han gjorde.

 

”Hjælper var han også i Druivenkoers, hvor han blev nummer to bag holdkammeraten Remco Evenepoel, og i Primus Classic, hvor han blev nummer fire bag blandt andre den sejrende holdkammerat Florian Senechal,” fortsætter han.

 

”I sæsonens anden halvdel kørte Honoré fem løb for Quick-Step, og selvom han i alle løbene egentlig var hjælper, endte han i top-5 i dem alle,” siger eksperten med store entusiasme.

 

At resultaterne ydermere er kommet i hus i løb, hvor Honoré ikke har været den ubestridte kaptajn, gør det ikke mindre imponerende.

 

”Det vidner om, at Honoré sagtens kan lave resultater, selvom han er bundet af arbejdet for sine kaptajner, og desværre kan det også blive nødvendigt. Selvom han utvivlsomt har sikret sig en større status på holdet, er der nemlig en vis risiko for, at han ofte atter vil ende som hjælper,” mener eksperten.

 

”Heldigvis er Quick-Step ikke det værste hold at være hjælper på, for meget ofte åbner der sig på netop det hold muligheder for folk længere nede i hierarkiet.”

 

Brosten på menuen
Selvom danskeren har vist stærke egenskaber i de mere kuperede Ardenner-klassikere, er det dog noget andet, der stikker ud på løbsprogrammet til den kommende sæson.

 

”Lidt overraskende vil han i den kommende sæson satse på brostens- og ikke ardennerklassikerne. Umiddelbart passer de fladere løb ham knap så godt, men de mest kuperede af dem, nemlig Flandern Rundt, E3 og Omloop, passer ham bestemt ikke dårligt,” siger Axelgaard.

 

Set i lyset af, at Honoré med stor sandsynlighed gerne vil have sine egne chancer, er det dog ikke det værste valg, mener eksperten. Han peger på hierarkiet på holdet.

 

Læs også
Verdensmesteren dropper Tour de France

 

”Satsningen kan også give glimrende mening, fordi Quick-Step i Ardennerne er meget hierarkisk opbygget med et klart fokus på Alaphilippe.”

 

”Her kunne det blive svært for Honoré at spille sin egen rolle, men det er langt mere sandsynligt i brostensløbene, hvor hierarkiet traditionelt er langt fladere, og man i højere grad spiller på kollektivet,” siger han.

 

Det er ikke kun på cyklen, Mikkel Honoré har store evner.

 

Dertil kommer, at Honoré fik vist i sidste sæson, at han skal være frisk i hukommelsen hos sine sportsdirektører, når der skal vælges ryttere under beskyttelse af holdkammeraterne.

 

”Honoré må have sikret sig en beskyttet rolle, og med samme opportunistiske kørsel, som gav ham tredjepladserne i San Sebastian og Bretagne, skal man bestemt ikke blive overrasket, hvis Honoré laver et topresultat i et af de nævnte brostensløb,” fortæller han.

 

Brostensløbene kan dog blive et afsæt til et par af de mere kuperede forårsløb, hvor det ikke er uretfærdigt at have store forventninger til Honoré.

 

”Derudover betyder den nye kalender, at en sådan satsning giver fint plads til at køre Amstel Gold Race og Brabantse Pijl, der begge burde passe ham endnu bedre.”

 

”Kalenderen betyder også, at Alaphilippe måske skipper løbene, og derfor kunne man drømme om, at han får plads til at køre sin egen chance. Gør han det, kan det blive rigtigt godt,” mener han.

 

Tour-debut lurer i horisonten
Med 2021-sæsonen i tankerne er det ikke utænkeligt, at Mikkel Honoré kan stå klar i København til en dansk Tour-start og sin egen Tour-debut.

 

Læs også
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

 

”Herefter vil fokus samle sig om en sandsynlig Tour-debut. På Quick-Step er ingen pladser gratis, og selvom løbet starter i Danmark, får han næppe noget foræret,” påpeger Axelgaard.

 

”Der burde dog være en god chance for, at Honoré vil være med i København d. 1. juli. Hans resultater er i hvert fald tilstrækkelige, og hans profil med gode klatreevner og en god spurt gør ham til en glimrende etapejæger,” mener eksperten.

 

Honoré viste god form i Bretagne i 2021.

 

Kigges der på de udmeldte ambitioner for det belgiske mandskab, åbner det også for flere pladser til de ryttere, der vil kunne gøre det godt i etapejagten.

 

”Quick-Step ventes ikke at have klassementsambitioner, og hvis han ovenikøbet udvikler sig yderligere gennem foråret, ligner Honoré endda et af de bedre bud på en etapevinder.”

 

”Kommer han til Touren med samme form, som han havde i efteråret, er det bestemt ikke umuligt, at det vil lykkes på en af de kuperede mellemetaper senere i løbet - også selvom der generelt er færre muligheder for Honoré-typer i Touren end i Giroen og Vueltaen,” fortæller eksperten.

 

Kan nemt blive bedste VM-dansker
Endnu engang har Feltet.dk’s ekspert også fokus på VM, når han kigger på en dansker, og denne gang er han ikke bleg for at pege på en næsten sikker plads til Honoré.

 

”I efteråret vil VM formentlig være hovedfokus og det med god grund. Den australske rute er hårdere end ventet, og selvom det lige nu er uklart, hvor hård den præcis bliver, ligner det en sag for ardennertyperne,” siger han.

 

”Det gør Honoré til et af Danmarks bedste vinderbud, og man skal bestemt ikke blive overrasket, hvis han ender som bedste dansker, når vi til efteråret skal finde en ny verdensmester i Australien.”

 

Læs også
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb

 

Derfor vil han forventeligvis også bygge sin efterårssæson op om netop VM, hvorfor man kan forvente at se ham køre nogle af de løb, hvor han hentede stærke resultater i den forgangne sæson.

 

”I optakten kan han forhåbentlig stille til start i WorldTour-løbene i Bretagne, hvor han var så god i 2021, og i Canada, og her kunne der ligeledes ligge gode resultater at vente, ligesom der kunne gøre det i San Sebastian igen, hvis ikke han er helt udkørt efter et forhåbentligt veloverstået Tour de France,” fortæller han.

 

Foto: Sirotti

 

Ender 2022 med at være en forlængelse af 2021-sæsonen er der grund til meget stor optimisme på Honorés vegne. Vejen mod toppen af Quick-Steps interne hierarki er fortsat banet for danskeren.

 

”Perspektiverne er i hvert fald store. Det kan blive næsten umuligt at overgå den imponerende serie fra dette efterår, men med de stormskridt, han udvikler sig med, er der al mulig grund til at tro, at vi vil se Honoré fremme i et par af sæsonens store endagsløb,” mener Axelgaard.

 

”Lykkes det, kan han forhåbentlig tage endnu et skridt mod toppen af det Quick-Step-hierarki, han med rasende fart kravler op ad.”

DEL
INFO
Quick-Step - Alpha Vinyl
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?