Mindeord for Lars Werenberg

nullDet var med den største sorg, at jeg modtog meddelelsen om Lars Werenbergs tragiske dødsfald efter et styrt i Frankrig.

Lars var en af mine bedste venner og mest trofaste cykelkammerater. Jeg havde netop modtaget en euforisk og begejstret mail fra Lars, hvor han stolt berettede om glæden ved sin nye Pinarello-cykel, og at det grønne tøj fra Team Energi Odense "egentlig var ok" (Lars W var altid underspillet, altså: Han var pavestolt over sin nye kampuniform).

Endelig havde han fået det udstyr, som vi i timevis de sidste par måneder på landevejene havde snakket om. Lars glædede sig mildest talt til sit skifte fra Odder CK til Team Fyn Energi. Nu skulle der for alvor satses, og det var typisk for perfektionisten Werenberg, at selv den mindste detalje blev analyseret så grundigt og kærligt, som jeg aldrig har oplevet. Det var uanset om det var et par ny hvide Sidi sko, som nu vejede 80 gram mindre, en ny Oakley-model eller et nyt gearsystem fra Shimano. Lars havde altid meget imponerende styr på sin research. Han var en fantastisk INSIDER i sporten, men han favnede også bredt om livet. Lars var meget opsat på at søge ind på Journalisthøjskolen om et års tid, og i bedste Werenberg-stil var han meget omhyggelig med sine forberedelser. En ny perfekt metier til den meget nysgerrige og åbne Werenberg.

Lars Werenberg var en hædersmand i dansk cykling. Altid venlig og snakkesalig. Og med nogle skønne særheder. Hvidt var en obligatorisk og karakteristisk farve for den 29-årige rytter. For eksempel fik han til denne vintersæson den vanvittige ide at køre med hvide Assos-handsker. Sådan var den tidligere kaptajn for Odder CK, han gik aldrig på kompromis med noget i tilværelsen.

Han levede og åndede i bogstaveligste forstand for sin (cykel)sport. Werenberg, der blev født i Thy, havde dog så meget overskud, at han altid var hjælpsom og betænksom. Han har gang på gang fikset min cykel, eller løst mange mysterier med min Garmin-computer. Selv om han arbejdede meget målrettet med sin sport og nøje udvalgte løb, havde han altid overskud til at cykle en tre-fire timers tur med os gale motionister fra Århus. Altid lyttende, ydmyg og altid parat til at dele ud med sin store viden. Derfor efterlader han - også - et ekstremt stort tab i Østjylland, hvor han i høj grad var primus motor på de lange træningsture med profferne og ryttere fra de mindre klasser. Jo, han havde styr på alle i Odder CK, som et rigtigt klubmenneske. Meget vellidt, som formand Carsten H. Pedersen meget præcist har formuleret det.

Lars passede også trofast sit (hårde) job som portør på Århus Sygehus TGH. Han tog de sure og ekstra vagter som nytårsaften, dels for at hjælpe sine kolleger med familie, men også for at spare penge sammen til sin sport. Pengene blev hurtigt omsat til "fornuftige" investeringer, senest en ny SRM-computer, som han på min sidste tur med ham fortalte stolt og glad om.

Hvis jeg kender Lars ret, kunne han ikke dø smukkere end på et bjerg kørende på en funklende ny Pinarello. Selvfølgelig ønskede han lige at drikke en slurk cola umiddelbart efter det tragiske styrt, mens han fik den sidste støtte fra sin "bror" Christian Moberg. Og et smertefuldt punktum blev sat på et hospital i Nice. Dansk cykling mistede dermed et stort talent og personlighed.

Men hos mig vil dit smukke minde altid være lyslevende. Og du vil altid være savnet. Tak for alt, Lars. Min varmeste tanker går også til familien Werenberg.

Æret være Lars Werenbergs minde.

Skrevet af: Niels Christian Jung