Arianna Didanza og Kevin Colleoni kommer næste år til at tørne ud for Mitchelton-Scott på henholdsvis kvinde- og herresiden.
Arianna Didanza og Kevin Colleoni bliver indlemmet i Mitchelton-Scott-trupperne i 2021.
De to italienere har efter flotte sæsoner skrevet kontrakt med det australske WorldTour-hold på helholdsvis kvinde- og herresiden, og det er der stor tilfredshed med fra både rytternes og sportsdirektørernes side.
”Jeg er virkelig glad for skiftet til dette hold, for det er et virkelig professionelt hold. Det var altid en drøm for mig, siden jeg startede at køre med elitekvinderne, og jeg er sikker på, at jeg kan forbedre mig med dette hold i de kommende par år,” fortæller den 25-årige klassikerspecialist, Arianna Didanza, der allerede har fået tankerne i gang hos sin nye sportsdirektør:
”Hun er en rytter, der passer godt ind i vores klassikertrup. Hun er ret hurtig, og hun kan klatre, så hun er en all-rounder, der passer til sådanne løb (klassikerne, red.),” lyder det fra Martin Vestby, der har sin gang som sportsdirektør for Mitchelton-Scotts kvinder.
Blot 20-årige Kevin Colleoni, der kommer til holdet fra Androni Giocattoli Sidermec, er en lidt anden type, der ikke specialiserer sig i de hårde brostensløb men derimod i de lange bjerge. Det viste han blandt andet i årets Baby Giro, hvor han sluttede på en samlet tredjeplads.
”Jeg ved, at Mitchelton-Scott er et af de bedste hold i verden med nogle af de bedste ryttere, som jeg, indtil nu, kun har set på TV. Jeg tror, dette hold er det bedste valg for min profesionelle og personlige udvikling,” udtaler en velovervejet Colleoni, der, ligesom Didanza, har en sportsdirektør, der ser utrolig meget frem til at få ham med ombord.
”Kevin er en fyr, vi har kigget på gennem hele sæsonen. Han kommer fra en meget talentfuld gruppe italienere, og hans resultater ved Baby Giroen samt hans pålidelighed er tydelige højdepunkter hos ham,” konkluderer Matt White.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Astana - Premier Tech |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Deceuninck - Quick-Step |
EF Education - Nippo |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty - Gobert |
Israel Start-Up Nation |
Lotto Soudal |
Movistar Team |
Qhubeka Assos |
Team BikeExchange |
Team DSM |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Serge Pauwels slutter karrieren
Yates udgår efter positiv coronaprøve
Fransk og italiensk Giro-exit efter styrtplaget etape
Rally Cycling henter ung amerikaner
Soupe forlænger med Team Total Direct Energie