Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Der er ikke mange timer til det går løs med herrernes parløb ved OL i Tokyo, og danske Michael Mørkøv sætter ord på perspektiverne i jagten på OL-guldmedaljen.
Annonce
Storbritannien bliver den sværeste modstander for Danmark, når parløbet ved OL i Tokyo løber af stablen.
Det fortæller Michael Mørkøv til Feltet.dk.
Lørdag formiddag skal Danmark forsøge at hente sin tredje OL-medalje i banecykling, når Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen stiller til start i disciplinen parløb. Indtil videre er det blevet til to sølvmedaljer i henholdsvis 4000 meter holdforfølgelsesløb og senest kvindernes parløb med Amalie Dideriksen og Julie Leth.
Det danske par skal op imod stærke modstandere som Storbritannien og New Zealand. Briterne stiller til start med Matthew Walls, der tidligere på ugen vandt OL-guld i omnium, og Ethan Hayter, og Michael Mørkøv har stor respekt for det britiske par.
”Vurderet ud fra de seneste dages løb så tror jeg, at briterne bliver den sværeste modstander. Walls var meget imponerende i omnium, og Hayter var rigtig stærkt kørende på deres 4.000 meter-hold. Dem forventer vi os meget af,” siger danskeren.
”Så er der newzealænderne, der er et stærkt par. Tyskerne, franskmændene, hollænderne og australierne. Der er mange, som kan køre med om medaljerne.”
Efter planen bliver parløbet skudt i gang klokken 9.55 lørdag formiddag.
HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL POSTNORD DANMARK RUNDT? SÆT DET HER
Kom overraskende godt ud af Touren
Michael Mørkøv kommer ind til OL-parløbet efter tre ugers cykelløb i Frankrig. Den 36-årige dansker deltog ved dette års Tour de France, hvor han var med til at sikre den grønne pointtrøje til genopståede Mark Cavendish.
Nu er der gået lidt mere end to uger siden Tour-afslutningen i Paris, og Mørkøv er kommet godt ud af verdens største cykelløb.
”Allerede nogle få dage efter Touren følte jeg mig rigtig godt restitueret, faktisk overraskende godt. Jeg var rimelig hurtig klar til at træne på banen i Ballerup. Vi var næsten en uge på samling i Ballerup, inden vi tog herud. Jeg synes, at mine forberedelser har været helt optimale,” lyder det fra Quick Step-danskeren.
Nyt format
I år er parløb igen at finde på OL-programmet efter flere års fravær. Disciplinen var med i OL-regi fra 2000 til 2008, inden det blev taget af programmet igen efter OL i Beijing.
Ikke nok med det er der siden VM i 2018 kommet et nyt format i parløb. Som sædvanlig er der spurt hver tiende omgang, hvilket giver point til de fire første ryttere over målstregen, men omgangsreglen er ændret.
Når et eller flere par tager en omgang på konkurrenterne, så er det/de ikke en omgang foran. Til gengæld scorer de 20 point til det samlede pointregnskab.
”Jeg kan egentlig rigtig godt lide det nye løbsformat, som parløbet bliver kørt under. Forstået på den måde, at det er et løb, hvor man kan køre sit eget ræs og ikke nødvendigvis fokusere så utrolig meget på konkurrenterne. Før i tiden, hvor man skulle være på omgangshøjde for at køre med om sejren, der var der noget mere taktik i det. I dag gælder det simpelthen om at skrabe så mange point sammen som overhovedet muligt, hvad enten det er spurter eller omgange,” forklarer Michael Mørkøv.
HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL POSTNORD DANMARK RUNDT? SÆT DET HER
Dermed er formatet anderledes end ved VM i Berlin sidste år. Her blev Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen verdensmestre og kunne iføre sig den regnbuefarvet trøje.
Med VM-titlen vil der unægtelig være stor fokus på det danske par, men det er ikke nødvendigvis en hæmsko ifølge Mørkøv.
”Jeg synes ikke, at det er så stor en ulempe at være dem, som de andre holder øje med.”
”I det gamle format var det rigtig svært at være storfavorit. Men sådan som det er nu, så deler jeg og Lasse mere eller mindre feltet op i to. Den her halvdel af feltet kan vi ikke tillade os at lade få en omgang (20 point, red.), og den sidste halvdel kan vi godt, fordi det satser vi på, at vi kan indhente i spurterne. Det gør det noget mere simpelt, at man ikke er tvunget til at kontrollere alle 15 par. Så vi satser på at score point gennem hele løbet.”
HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL POSTNORD DANMARK RUNDT? SÆT DET HER
OL er det største
Med sine 36 år har Michael Mørkøv efterhånden en lang karriere i cykelsporten bag sig. Det er blevet til tre DM-titler, en etapesejr i Vuelta a España og utallige Tour-etaper på CV’et, ligesom han også vandt sølv i holdforfølgelsesløb ved OL i Bejing.
Nu gælder det OL i Tokyo, og dansker tøver ikke med at rangere en eventuel guldmedalje i parløb på velodromen i Japan.
”Det ville være det største,” afslutter Michael Mørkøv.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Skandaletræner suspenderet af UCI
Jublende danskerduo om sølvet: Det var pokal eller hospital
Medaljeoversigt: Danmark fjerdebedste cykelnation ved OL
Overblik: Sådan afvikles banedisciplinerne ved OL
Eksklusivt: Følg Amalie Dideriksens kamp for flere OL-medaljer