Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Motion: Min MTB-sæson – Hvor svært kan det være?
04. juli 2019 06:30 af Kent Løngaa

Her på siden vil vi give et indblik i det danske MTB-miljø på motionsplan. Derfor vil vores tester af mountainbike-udstyr - Kent Løngaa - skrive en række blogindlæg om sin sæson: Både om træning, kammeratskab, løb, og udstyr.

I sidste afsnit præsenterede jeg min nye cykel fra Niner. Nu var tiden så kommet til at få cyklen sat sammen!

 

Hvor svært kan det være?

At montere en cykel op fra bunden, kan for mange lyde som en uoverstigelig opgave, og ved man ikke hvilken ende af hammeren, man skal bruge til at slå med, kan det godt være, at man skal overveje det en ekstra gang.

 

Men har man bare en lille smule forstand på at skrue på sine cykel, kan du for eksempel skifte bremseklodser, montere pedaler og så videre, så er det værd at overveje, om ikke man skal give sig i kast med det.

 

Det fede ved at have monteret sin egen cykel er, at man kender hver eneste detalje, også det man ikke kan se udenpå.

 

Hvorfor skal jeg selv montere den?

Der kan være mange grunde til at du selv skal montere din nye cykel: Det kan være, at du selv ønsker at sammensætte din ramme med lige præcis de komponenter af hjul gear og så videre, som der passer til dine behov, og som ikke kan købes som en færdig cykel.

 

Det kan også være at du, som mig, synes det er super interessant at montere din egne cykel.

 

Kræver det ikke en masse dyrt specialværktøj?

Nej - og så dog lidt!

 

90 % af cyklen kan du montere med et sæt unbraco-nøgler og en Torx T20 nøgle.

 

Derudover skal du bruge:
- Et reparationsstativ
- Nedstryger
- Hammer
- Kabelklipper eller skævbider
- Krankværktøj - enten presseværktøj eller en krankboksnøgle. Det afhænger af hvilken type krankboks der sidder i din ramme.
- Kassettenøgle.
- Fedt til montage
- Montagepasta til carbon
- Hvis du ikke er erfaren med at skrue ting sammen, kan det være en god ide at have en momentnøgle. Den sikrer, at du altid spænder med det rigtige moment. Med de mange carbon dele der efterhånden er på moderne cykler, skal der ikke så meget til, før man får ødelagt noget ved at spænde for hårdt.
- Du skal også bruge et kit til udluftning af bremser. Dette afhænger også meget af, hvilke sæt bremser du har på din cykel. De enkelte fabrikanter har forskellige måder at udlufte bremser på. Du kan eventuelt overlade denne afsluttende opgave til din lokale cykelhandler.
 

 

Hvordan gør jeg?

Det vil være for omfattende at beskrive alle opgaverne ved at samle en cykel. I stedet vil jeg prøve at give nogle generelle gode råd til at hjælpe dig på vej.

 

Start med at spænde saddelpinden fast i rammen. Er ramme eller sadelpind (eller begge dele) i carbon, er det vigtigt at smøre et tyndt lag carbon-pasta inde i rammen, der hvor den spænder om sadelpinden, da pinden ellers vil glide, selv om du har spændt den.

 

Når du monterer carbon-dele, skal du altid smøre overfladerne med carbon-pasta. Derved behøver du ikke at voldspænde tingene sammen, med fare for at ødelægge dem. Carbon-pasta er fyldt med små korn, der sikrer at de sammenspændte dele ikke glider fra hinanden.

Herefter kan du spænde rammen op i reparationsstativet, og du kan begynde at montere de øvrige dele.

 

Jeg starter altid med at montere forgaflen. Her skal du være særligt opmærksom på, at du får monteret en ekstra spacer under og over frempinden, inden du mærker af, hvor forgaffelstilken skal skæres af.

 

Specielt hvis det er en ny ramme, hvor du ikke helt kender din endelige siddeposition. Så er det godt at have lidt at give af. Du kan altid skære et ekstra stykke af, men aldrig få noget tilbage, efter du har skåret.

 

 

Til at spænde stakken af styrfittings, spacere og frempind sammen, banker man ofte en stjernemøtrik ned i forgaffelstilken. Den kan være svær at få til at sidde lige, og sidder den først skævt, er den meget svær at rette op. Men det er der råd for: Smid stjernemøtrikken væk og køb et expander set.

 

Den monterer du nede i forgaffelstilken. Der er gevind i den, som du bruger til at fastmontere forgaflen i. Denne dims anbefales også på det kraftigste, hvis din forgaffelstilk er af carbon.

 

Når du monterer kablerne til gear og bremser, skal du huske at styret skal kunne dreje minimum 90 grader, uden at kablerne bliver revet ud af bremse/skiftegrebene. Det er i tilfælde af de uundgåelige styrt, at styret skal kunne dreje frit - på MTB skal man styrte en gang imellem, ellers udvikler man ikke sine færdigheder.


Det kan godt betale sig at bruge noget tid på at få kablerne til at sidde pænt og korrekt. Som regel skal kablerne til bagskifter og bagbremse trækkes langs samme side af rammen, så sørg for at de følges ad som et kabel, indtil de skal skilles ad. Du kan binde dem sammen med strips, elektrikertape eller hvis det skal være rigtigt lækkert, varmekrympet slange.

 

Med fare for at rage uklar med en del af det danske MTB-miljø, anbefaler jeg, at du sætter en forskærm på din MTB. Bare en af de billige som er fremstillet at et tyndt stykke plastik, som du stripser fast på din forgaffel. Den beskytter det nederste styrfitting-leje samt dine gaffelben og pakninger. Det er de 50,- kroner værd, og de fås efterhånden i mange smarte designs.

 

Alt hvad der findes af viden i denne verden findes jo på internettet i en let tilgængelig visuel form. Og naturligvis kan du også finde videoer, der viser hvordan du monterer en cykel.

 

Brug noget tid på at studere disse videoer, så vil du se at det ikke et så svært at montere en cykel fra bunden. Jeg bruger selv kanalen ”Global Mountainbike Network” til at blive klogere på, hvordan jeg løser et problem.

 

 

Niner RKT 9 RDO

Her på siden er vi så privilegerede, at vi får lov at teste en masse lækre cykler, og jeg har fået lov at låne en Niner RKT 9 RDO i denne sæson.

 

Niner leverer deres cykler som build-kit, hvilket betyder du selv skal samle den, som jeg har gjort her.


Eller hvis du ikke har mod på det, kan du naturligvis lade din cykelhandler gøre det.

 

Niner RKT 9 RDO er Niner’s bud på en race-ready full suspension 29” MTB til XC-kørsel, og den giver dig 90 millimeter vandring bagpå og er optimeret til 100-120 millimeter vandring foran.

 

Rammen, både forreste og bagerste del, er i Niner’s RDO (Race day Optimized) carbonfiber. Nu er der jo ingen grænser for superlativerne, når producenterne skal lovprise deres carbon-teknologi.

 

Om Niner’s kompetencer inden for carbon, er konkurrenterne overlegne, skal jeg ikke kunne sige, men når man kigger på rammen, og på detaljerne, kan man se at finishen er høj og der er nogle gennemtænkte detaljer, så som gennemføringer i gummi til den indvendige kabelføring, og Enduro kvalitetslejer i links’ene.

 

 

Niner bruger deres patenterede CVA-system (Constantly Varying Arc) til affjedring af baghjulet. Det vil være for omfattende at forklare i detaljer, hvorledes det fungerer, men kort fortalt giver systemet maksimal anti-squat og minimal pedal-bob lige omkring sag-punktet, omkring de 25-30 % af vandringen.

 

Ydermere bliver anti-squat forstærket, når man kører i de større tandhjul bagpå, hvilket jo også er de tandhjul, du bruger når du kører opad, og derfor har brug for maksimal effektivitet.


Hvis du vil nørde videre, giver Niner selv en meget uddybende forklaring på konstruktionen på deres website.

 

”Ja ja”, tænker du, ”Kan man mærke nogen forskel?” Det korte svar er ”ja”. Efter de første par ture må jeg konstatere at Niner’en er uhyre effektiv, når det går opad. Selv med en helt åben bagdæmper.

 

Når vi tale om affjedringen, så har Niner valgt at plukke varerne fra øverste hylde hos Fox. Forgaflen er en FOX 32 SC Float Factory FIT 4 EVOL Kashima Coating (meget langt navn), og bagdæmperen er en FOX Float DPS Factory EVOL 3 pos. Kashima Coating (også et langt navn).

 

Dette er begge topklasse-komponenter, som benyttes at World Cup-rytterne, og hvis de er gode nok til World Cuppen, falder de nok ikke igennem i DGI Cuppen.

 

Du kan vælge, om du vil have din RKT 9 RDO med en 100 forgaffel eller 120 millimeter forgaffel. Jeg har valgt en 100 millimeter forgaffel, da jeg gerne vil have en rendyrket XC-racer.

 

Det betyder også, at jeg ender med en kronrørsvinkel på 71 grader. Det giver en nærmest hysterisk hurtig styring, og det kan da godt mærkes, at den er mindre stabil på de tekniske nedkørsler, men efter et par ture har kroppen vænnet sig til den livlige styring,

 

 

Drivlinien varetages af SRAM GX Eagle med 12 gear. Med en 32 tands klinge foran og en 12 speed kassette på 10-50 tænder, er en behovet for en forskifter overflødiggjort.

 

Bremserne er et sæt SRAM Guide R.

 

Når det gælder hjulene, har Niner valgt at montere et par Stan’s Notubes Arch S1. Det er ikke et rendyrket XC-hjulsæt, men mere over i Trail-kategorien og S1 serien er Stan’s ”billige” model, hvilket vægten på 1942 gram da også indikerer.

 

Det er bestemt ikke et dårligt hjulsæt. Med en indvendig bredde på 26 millimeter giver det en god form på dækket, og der var ingen problemer med at få dækket på eller med at sætte det op til tubeless.


Indtil videre har det fungeret upåklageligt, men det er klart, at vægten spiller en rolle. Men det er jo bare ekstra træning!

 

Kontakten til underlaget af en killer-combo at et sæt dæk, foran et Maxxis Rekon 29x2.4 og bagpå et Maxxis Rekon Race 29x2.25. Denne kombination giver masser af greb foran, samt et meget letløbende bagdæk.

 

Et lille men skal der dog lyde; hvis underlaget er fedtet, skal du være omhyggelig med vægtfordelingen, når det går opad, for ellers slipper bagdækket underlaget.

 

Jeg kommer til at skrive en mere uddybende test at denne MTB i løbet af sommeren, når jeg rigtigt har fået den ind under huden, og fået justeret på alle de små ting, der kan optimeres.

 

Læs færste artikel i serien:

Motion: Min MTB-sæson

DEL
INFO
Motion
Nyheder
Mountainbike
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
Arkiv: MTB og cross
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour of Qinghai Lake(2.HC) 14/07-27/07

Adriatica Ionica Race(2.1) 23/07-28/07

Adriatica Ionica Race(2.1) 23/07-28/07

Grand Prix Cerami(1.1) 25/07

Prueba Villafranca-Ordizi...(1.1) 25/07

VOO-Tour de Wallonie(2.HC) 27/07-31/07

Circuito de Getxo "Memori...(1.1) 31/07

Volta a Portugal Santander(2.1) 31/07-11/08

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

Vind en Garmin Edge 830 cykelcomputer - værdi af 3.199 kroner.