Mysteriet om cykelsportens hellige gral

Den hellige gral er kristendommens superrelikvie: Et magisk bæger, der ifølge legenden blev brugt af Jesus ved den sidste nadver, og som i filmhistorien senere er blevet eftersøgt i de fjerneste afkroge af verden af fiktive skikkelser som Indiana Jones skarpt forfulgt af skumle nazister. På samme måde har også cykelsporten en række relikvier. Fx findes det trekantede orangefarvede flag, som blev brugt til at starte den første udgave af Tour de France med i 1903, i dag i privat eje på et privat museum i San Francisco.

Men cykelsportens hellige gral er den cykel, som englænderen James Moore brugte, da han vandt verdens første rigtige cykelløb Paris-Rouen i 1869. Cyklen blev stjålet under nattens sejrsfest, men nu er den ifølge rygterne måske dukket op igen, og skrupelløse samlere er angiveligt klar til at betale et større millionbeløb for den tohjulede gral eller sågar gribe til mindre pæne metoder for at komme i besiddelse af relikviet. En af de mest interesserede skulle være ejeren af det nye Bahrain Merida WorldTour hold, Prince Nasser bin Hamad Al Khalifa fra Bahrain.

James Moore: Verdens første professionelle rytter

Englænderen James Moore blev født i 14. januar 1849 og emigrede sammen med sin familie til Paris fire år senere. Genboerne på deres første parisiske adresse var familien Michaux, hvor familiefaderen var smed og ejede en lille cykelfabrik, hvor den første cykel i verden udrustet med krank og pedaler blev fremstillet. Det helt store teknologiske tigerspring inden for cykelteknologien - nemlig kraftoverførsel ved hjælp af en kæde - kom ca. 1865, og den unge James Moore blev en begejstret cykelrytter.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Billedet er taget i 1868, og det er James Moore til højre.

Der er sået en del tvivl om Moores første sejr på det nye tohjulede vidunder. Han var bare 19 år, da han 31. maj 1868 vandt et 1.200 meter langt løb på grus i Saint-Cloud parken i Paris. Visse cykelhistorikere hævder nemlig, at der forinden var blevet kørt to andre løb ved samme lejlighed. Men til gengæld er der ingen tvivl om Moores sejr i det, som vi kan betegne som arkeprototypen på nutidens cykelløb dvs. fra én by til en anden, da han den 7. november 1869 stillede til start i Paris-Rouen.

James Moore vandt Paris-Rouen, som var på 130 kilometer. Løbet startede ved Triumfbuen og sluttede i centrum af Rouen, og Moore kunne indkassere en smuk pengepræmie på 1.000 guldfranc, hvilket var en betragtelig sum på den tid. Han brugte 10 timer og 25 minutter på at gennemføre løbet og opnåede således en gennemsnitshastighed på ca. 13 kilometer/timen.

Cyklen, som Moore brugte til løbet i Saint-Cloud parken i 1868 står i dag på et museum i den engelske by Ely. Men den cykel, som var med til at sikre ham sejren i verdens første rigtige landevejsløb Paris-Rouen, blev som sagt stjålet udenfor en café samme aften, hvor Moore sammen med sine supportere fejrede sejren i den spædeste begyndelse på det, der senere skulle blive en sport, der har begejstret millioner gennem næsten 150 år. Et par år senere fortalte venner af James Moore, at tyven minsandten havde leveret cyklen tilbage til den engelske rytter, og han er fotograferet med den i sin have i 1932. Af copyright-årsager kan vi desværre ikke vise fotoet.

Hvem var fabrikanten?

Eksperterne er uenige. Nogle hævder, det var en J. Suriray model, fremstillet i St-Pelagy-fængslet uden for Paris, mens andre er tilhængere af teorien om, at cyklen var bygget af Moores genboere familien Michaux. Den tekniske udrustning, bortset fra at Michaux-tilhængerne påstår, at rammen var udført i træ, mens modstanderne holder på jern, er eksperterne ellers nogenlunde enige om: Maskinen var udrustet med hjul af massivt gummi i metalfælge, og de bevægelige dele var baseret på håndlavede kuglelejer. Cyklen skulle også, som vanligt på denne tid, have haft en flot galionsfigur foran i form af en hest, som foto øverst. Denne cykel er for øvrigt fremstillet i den engelske by Rotherham i 1865.

Denne velocipede er sandsynligvis meget tæt på Moores model fra 1869 og står på det nationale flamske cykelmuseum i Roeselare.

Nogen vil måske stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet kan svare sig at lede efter en næsten 150 år gammel cykel. Er den ikke for længst rustet op og faldet fra hinanden? Langt fra nødvendigvis. Cykelproduktion på den tid havde et helt andet fokus: Vejunderlaget var elendigt, og krævede fremragende kvalitet, og endelig havde datidens håndværkere en helt anden stolthed og standarder end nu, hvor der er indbygget forfald i stort set enhver industriel produktion. Så hvis blot maskinen har været opbevaret under bare nogenlunde vilkår, burde den i princippet kunne eksistere i rimelig hel tilstand i 2017.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Mysteriet om Moores gravsted

James Moore vandt senere mange andre cykelløb både i Frankrig og England og satte faktisk verdens første timerekord i Wolverhampton i 1873, hvor han kørte 23.331 kilometer på en Ariel cykel. Han stoppede karrieren på toppen af sin formåen i 1877, hvor han var bare 28 år gammel, flyttede til England og blev derefter uddannet dyrelæge. Efter et langt og lykkeligt liv døde han 86 år gammel i Hampstead den 17. juli 1935.

Men hvor blev han begravet? Det har ingen vidst i mange år. Ifølge hans barnebarn John Moore er han sandsynligvis stedt til hvile i nærheden af Welsh Harp reservoir, der er et sumpet naturområde i den nordlige del af London. Og John Moore fortalte også i et interview med The Times i 2008:

”Min far var en fantastisk fortæller og fortalte altid historier om familien, men han ville aldrig sige, hvor min bedstefar blev begravet. Det var en hemmelighed, noget man ikke måtte vide, og jeg forstod det aldrig. Det er et mysterie”.

Ligger Moore på Pere Lachaise med sin cykel?

Men sidste år fandt Moore-familien en bog med optegnelser fra den gamle rytter blandt arvegodset. Og her havde James Moore åbenbart tydelige og klare ønsker til sit sidste hvilested.

”Han ville fortsætte rejsen til dødsriget i det land, hvor han havde oplevet så mange triumfer på cyklen. Han ville hjem til Frankrig og begraves anonymt på den berømte kirkegård Pere Lachaise i Paris. Og han ville begraves sammen med sin cykel. Endelig skrev han, at hans ven gode ven Herberts søn skulle hjælpe med at arrangere begravelsen”, fortæller en talsmand for Moore-familien ifølge The Guardian.

Blandt Pere Lachaises mange døde er der ingen James Moore. Men en af Moores bedste venner senere i livet var den engelske billedhugger, illustrator, forfatter og Afrika-udforsker Herbert Ward, der ligger i et mindre familiemausoleum i den østlige del af Pere Lachaise. Eller gør han, spekulerer mange cykelhistorikere nu på? Måske ligger han ikke alene? Rummer graven i virkeligheden de jordiske rester af verdens første professionelle cykelrytter? Og hans cykel?

Pere Lachaise kirkegården har informeret Ward familien om, at den har modtaget flere henvendelser om tilladelse til åbning af mausoleet, og sagen er i øjeblikket til behandling i et etisk nævn under det franske kirkeministerium.

Det britiske auktionshus Sotheby, der er blandt verdens mest velansete, har ifølge Moore-familien netop anslået værdien af cyklen til -forudsat den er i rimelig god stand - mellem 2 og 3.5 millioner engelske pund, hvilket svarer til ca. 17 til 30 millioner danske kroner.

Slagsmål om relikviet

Skulle mausoleet blive åbnet og vise sig at være Moore og hans cykels sidste hvilested, står der som sagt mange interesserede klar til at trække den helt store tegnebog frem for at sikre sig sportens fornemste relikvie. Anonyme kilder hos UCI påstår, at den internationale cykelunion pt. går tiggergang til flere af cykelsportens økonomisk velpolstrede koryfæer for at samle et større beløb ind til netop dette formål. Fx skulle den tidligere verdensmester fra 1972, italieneren Marino Basso, der i dag er milliardær og står bag et større forretningsimperie, være villig til at bidrage.

Men har UCI reelt penge nok, hvis Prince Nasser bin Hamad Al Khalifa fra Bahrain, eller en obskur russisk oligark fx en tidligere holdejer, ruller millionerne ud? Skal James Moores cykel, der vandt verdens første rigtige landevejsløb for 148 år siden, ende på et podie i et ensomt ørkenfort eller en afsidesliggende dacha i Peredelkino, fuldstændig utilgængelig for offentligheden?