Nationsranglisten: Årets største skuffelser

I sidste uge gennemgik vi de mest forbedrede cykelnationer i 2019, og i dag er turen så kommet til årets største skuffelser målt udelukkende på tab af point på nationsranglisten.

Nationsranglisten tæller pointene fra hvert lands otte bedst placerede ryttere på den individuelle verdensrangliste, og herunder har vi endvidere noteret de 3-4 ryttere fra hvert af de lande, som har haft den største pointmæssige tilbagegang fra sidste år.

Betegnelsen "skuffelse" om ryttere som Chris Froome (som fik sin sæson ødelagt af styrt), Thibaut Pinot (som missede et muligt Tour-podie og anden halvdel af sæsonen med en skade) og Alejandro Valverde (som endte helt oppe på femtepladsen på verdensranglisten) skal derfor kun ses som et udtryk for, at de scorede væsentligt færre verdensranglistepoint i 2019 end i 2018.

Kun lande i top 15 på nationsranglisten er kommet i betragtning til listen.

Storbritannien (- 4427 p) - 2018: nr. 6 med 10.585 point. 2019: nr. 11 med 6158 point.

Simon Yates - nr. 102 (- 2440 p)

Chris Froome - nr. 1203 (- 2061 p)

Geraint Thomas - nr. 41 (- 1523 p)

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Briterne blev hårdt ramt af en kombination af uheld og et pauvert forår, hvilket især galt nationens tre bedste ryttere fra sidste år.

Simon Yates var verdens næstbedste rytter i 2018, men kunne ikke revanchere sidste års Giro-nedtur, Chris Froome satsede alt på Tour de France, men missede løbet med et styrt, og Geraint Thomas levede trods en andenplads i Touren slet ikke op til dominansen fra i fjor.

Trods en udmærket sæson af Adam Yates, der særligt først på året var stærkt kørende, var det således op til nogle af briternes mindre kendte ryttere at kompensere for det store pointtab fra landets stjerneryttere.

Dette var selvfølgelig umuligt, men briterne kan dog trøste sig med, at talenter som Tao Geoghegan Hart, Chris Lawless, James Knox og Hugh Carthy alle leverede nogle af karrierens bedste resultater i 2019.

Samlet set havde briterne dog et resultatmæssigt svagt 2019, hvilket blandt andet tillod Danmark at stjæle tiendepladsen kort før VM og dermed få otte ryttere til start ved linjeløbet, mens Storbritannien måtte nøjes med seks.  

Det var desuden første gang siden nationsranglistens indførelse i 2015, at briterne sluttede dårligere end nummer otte ved årsskiftet.

Frankrig (- 2718 p) - 2018: nr. 2 med 13.628 point. 2019: nr. 4 med 10910 point.

Romain Bardet - nr. 63 (- 1477 p)

Thibaut Pinot - nr. 55 (- 1248 p)

Arnaud Demare - nr. 84 (- 1079 p)

Pierre Latour - nr. 199 (- 579 p)

Indrømmet, at skulle inkludere Frankrig på denne liste efter det nok bedste franske Tour de France i mange år, kan virke utrolig misvisende.

Særligt Thibaut Pinots klassificering som ”taber” er ganske uretfærdig med tanke på den velkørende franskmands sorte uheld under Touren, der kostede både chancen for en podieplacering og resten af sæsonen for FDJ-rytteren.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Uheld var imidlertid langt fra den eneste årsag til, at Frankrig mistede næstflest point af alle nationer fra 2018 til 2019. Romain Bardet havde sin dårligste sæson siden gennembruddet i 2014, Arnaud Demare floppede i forårsklassikerne og vandt blot en enkelt WorldTour-sejr, og selvom han sluttede året stærkt, var heller ikke Pierre Latours sæson en succes.

Selvfølgelig var der også lyspunkter i form af blandt andet Julian Alaphilippes fantomsæson, David Gaudus lovende takter i både etapeløb og kuperede klassikere samt den delvise genfødsel af Warren Barguil.

Ikke desto var franskmændene langt fra at vinde nationsranglisten for første gang siden 2016, men i et 2020, der byder på et gensyn med Cofidis på WorldTouren og en særdeles klatrervenlig Tour de France-rute, skal man ikke udelukke et fransk comeback til toppen.

Spanien (- 1903 p) - 2018: nr. 4 med 11.942 point. 2019: nr. 6 med 10.039 point.

Alejandro Valverde - nr. 5 (- 871 p)

Marc Soler - nr. 244 (- 687 p)

Ion Izagirre - nr. 62 (- 504 p)

Eduard Prades - nr. 139 (- 446 p)

I 2015 toppede Spanien nationsranglisten suverænt, men siden da er man ikke blevet bedre end nummer fire, og årets sjetteplads var den hidtil dårligste i det dog tætte kapløb i toppen.

En af de primære grunde hertil var, at den ellers tilsyneladende evigt unge Alejandro Valverde i en alder af 39 år omsider begyndte at vise tegn på tilbagegang.

Valverdes elskede Ardennerklassikere blev nemlig ingen succes, hvilket kostede Spanien stribevis af verdensranglistepoint, men da veteranen senere på året kørte et flot Tour de France og sluttede som Vuelta-toer i et stærkt efterår, kan spanierne formentlig igen regne med at score en del point fra Valverdes side i 2020.

Derudover var det særligt de spanske bjergryttere, der underpræsterede resultatmæssigt i 2019. Ion Izagirre vandt flot Baskerlandet Rundt, men i løbene udenfor hjemlandet var Astana-rytteren ofte henvist til en hjælperrolle, Marc Soler kørte et fremragende Vuelta a Espana, men kom aldrig i nærheden af at forsvare sin Paris-Nices-sejr i et aldeles anonymt forår, og David de la Cruz havde en rædselssæon hos Team Ineos, der nu sender ham videre til UAE Team Emirates.

Hvem skal løfte den tunge arv fra navne som Valverde, Alberto Contador, Joaquim Rodriguez og Samuel Sanchez? Et godt bud er selvfølgelig Enric Mas, men et generationsskifte, der kan sende Spanien tilbage på verdenstoppen, er måske længere væk, end man lige forestiller sig.

Foruden Mas er den slidstærke sprinter, Ivan Garcia, nemlig den eneste af Spaniens 12 bedst placerede ryttere på verdensranglisten, der ikke har rundet 29 år. Meget tyder derfor på, at Spanien igen til næste år vil være stærkt afhængige af deres rutinerede kræfter, hvis de skal undgå et nyt fald på nationsranglisten.