Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Cannondale-Drapacs Ramunas Navardauskas og Lampre-Meridas Tsgabu Grmay skifter til det nyopstartede Bahrain Merida.
Annonce
Bahrain Merida er i fuld gang med at opruste til 2017-sæsonen, som bliver deres første. I dag præsenterede i de to nye signings, da det blev officielt, at Ramunas Navardauskas og Tsgabu Grmay skal køre for dem i den kommende sæson. Mens førstnævnte er det klart største navn af de to, ser man også potentiale i Grmay, som i 2015 blev den første etiopier til nogensinde at køre en Grand Tour.
”Tsgabu er en af de mest lovende afrikanske klatrere, der er, og han fuldender virkelig vores hold. Det er vigtigt for os at have en afrikansk rytter på holdet, da vi gerne vil gøre dette hold til et sandt internationalt hold,” forklarer manageren Brent Copeland til holdets hjemmeside.
”Han har gennemført hvert eneste WorldTour-løb, som han har kørt i de seneste to sæsoner, og det er der ikke specielt mange, der kan sige om sig selv. Han har forbedret sig meget i de seneste år, og er en sand professionel.”
Mens Grmays potentiale er umuligt at komme uden om, har man hos Ramunas Navardauskas en rytter, der er noget nær det endelige produkt. Litaueren er brølstærk på flad vej og bruger primært sine kræfter som hjælperytter, men når han en sjælden gang i mellem får lov til at køre sin egen chance er det tydeligt, at han har noget at skyde med.
I år blev det således til en syvendeplads på Champs-Élysées, da der skulle spurtes om sejren på Tour de Frances sidste etape, og i 2014 vandt han endda en etape i den franske rundtur. Også en etapesejr i Giro d’Italia, en samlet andenplads i PostNord Danmark Rundt og en bronzemedalje til VM i linjeløb i 2015 kan han skrive på sit palmarès.
”Det er en stor ære at skrive kontrakt med så dygtig en atlet,” siger Copeland om Cannondale-Drapac-rytteren.
”Han er typen, man altid kan regne med, og vi havde ham i tankerne lige fra projektets start, fordi han er så komplet en rytter, som altid er klar når de store løb skal afgøres. Han er også meget erfaren med sine 28 år, hvoraf otte er tilbragt på WorldTouren.”
Tsgabu Grmay og Ramunas Navardauskas kontraktlængde oplyses ikke, men foreløbigt ser det ud til, at de hver får ét år på det bahrainske hold.
Annonce
Annonce
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce