Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Thibaut Pinot vandt femte etape i Tour de l’Ain, mens Andrew Talansky vandt løbet samlet. Daniel Navarro endte på tredjepladsen i klassementet.
Annonce
Her til eftermiddag blev femte og sidste etape i 2.1-løbet Tour de l’Ain afviklet i Frankrig. Rytterne skulle tilbagelægge 134,7 kilometer fra Saint-Claude til Lelex-Monts-Jura. Undervejs var der hele seks lange stigninger.
Tidligt på dagen kom et udbrud på fjorten ryttere af sted. Det var David Moncoutie, Florent Barle, Mickaël Buffaz (alle Cofidis), Rob Ruijgh (Vacansoleil-DCM), Thibaut Pinot, Arthur Vichot (begge FDJ-Big Mat), Romain Bardet, John Gadret (begge AG2R La Mondiale), Ruben Plaza (Movistar Team), Clement Koretzky (La Pomme Marseille), Pierre Rolland (Team Europcar), Warren Barguil (Frankrig) samt Volodymir Gustov og Jesús Hernandez fra danske Team Saxo Bank-Tinkoff Bank.
De kom hurtigt op på fire-fem minutter. I feltet gik Movistar frem og førte, selvom de havde en mand oppe i front.
Med 50 kilometer til mål begyndte udbryderne at angribe hinanden, hvilket resulterede i, at flere ryttere faldt fra. Thibaut Pinot endte med at køre alene væk, mens Romain Bardet og David Moncoutie lå ikke langt efter.
Saxo Bank med fremme i favoritgruppen
I feltet skilte favoritterne sig ud, og en gruppe blev dannet på otte ryttere med 20 kilometer til målstregen. Det var Christophe Le Mevel (Garmin-Sharp), Sergio Pardilla, Benat Intxausti (begge Movistar), Jérôme Coppel (Saur-Sojasun), Jan Hirt (Leopard-Trek CT), Daan Olivier (Rabobank CT) samt både Daniel Navarro og Rafal Majka fra Team Saxo Bank-Tinkoff Bank.
Jérôme Coppel forsøgte flere gange at sætte de øvrige i gruppen, men franskmanden kom aldrig rigtig væk.
Oppe i front kunne Thibaut Pinot køre i mål i ensom majestæt. Bardet blev nummer to, mens Pierre Rolland tog tredjepladsen. Jesús Hernandez blev otter på etapen.
Favoritterne endte med at komme samlet til mål, og dermed vandt Andrew Talansky (Garmin-Sharp) 2012-udgaven af Tour de l’Ain. Sergio Pardilla (Movistar) blev toer i den samlede stilling, mens Daniel Navarro tog den sidste plads på podiet.
Resultat af 5. etape
1 Thibaut Pinot – FDJ-Big Mat
2 Romain Bardet – AG2R La Mondiale
3 Pierre Rolland – Team Europcar
4 David Moncoutie – Cofidis
5 John Gadret – AG2R La Mondiale
6 Mickaël Buffaz – Cofidis
7 Ruben Plaza – Movistar Team
8 Jesus Hernandez – Team Saxo Bank-Tinkoff Bank
9 Andrew Talansky – Garmin-Sharp
10 Sergio Pardilla – Movistar Team
11 Daniel Navarro – Team Saxo Bank-Tinkoff Bank
Samlet slutstilling
1 Andrew Talansky – Garmin-Sharp
2 Sergio Pardilla – Movistar Team
3 Daniel Navarro – Team Saxo Bank-Tinkoff Bank
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce