Han kørte løbet hele 10 gange som rytter mellem 2001 og 2012, og efter syv sæsoner som sportsdirektør får Nicki Sørensen nu endelig også mulighed for at præge verdens største cykelløb fra positionen bag rattet. Det bekræfter hovedpersonen selv overfor Feltet.dk.
Annonce
Til sommer vender Nicki Sørensen for første gang siden 2012 tilbage til Tour de France.
Den 46-årige dansker, der selv kørte Touren 10 gange som rytter, er nemlig blevet udvalgt til at sidde i den ene af Israel - Premier Techs to sportsdirektør-biler, når den 109. udgave af den franske Grand Tour skydes i gang på dansk jord.
Det fortæller sportsdirektøren til Feltet.dk.
”Det bliver kæmpe stort. Jeg kan slet ikke forestille mig det, men jeg er meget, meget spændt på det. Samtidig har jeg en kæmpe respekt for løbet og dets udfordringer, som du ikke ser på samme måde i nogen andre etapeløb”, fortæller Sørensen.
Danskeren har Grand Tour-erfaring bag rattet fra både Giroen og Vueltaen. Erfaringer, som han sammen med sine mange år i feltet vil udnytte til at guide blandt andre Jakob Fuglsang til succes.
”Det bliver en stor opgave, men samtidig håber jeg virkelig, at jeg med min forholdsvis store erfaring i løbet som rytter kan være med til at sætte fornuftige taktikker sammen og sørge for, at vi får noget godt med derfra”.
"Et super fedt løbsprogram"
Tour de France er imidlertid langtfra det eneste WorldTour-løb, som Sørensen vil blive sendt afsted til i 2022.
”Jeg har fået et super fedt løbsprogram i år. Jeg starter i UAE Tour og bagefter Strade Bianche og Tirreno-Adriatico. Efter det vil det blive Tyrkiet Rundt, Romandiet Rundt og Tour de Suisse”, fortæller Sørensen om sit program forud for Touren. Ifølge sportsdirektøren vil der dernæst vente en mindre travl sensommer, som dog vil inkludere PostNord Danmark Rundt.
Det betyder således, at Sørensen vil få mindst fire løb bag Fuglsang i form af Strade Bianche, Tirreno-Adriatico, Romandiet Rundt og Tour de France. Den italienske nyklassiker vil blive det første af disse den 5. marts.
”Det bliver spændende. Jeg har været med til løbet to gange som sportsdirektør nu. Uden den store succes. Så jeg glæder mig til at være med til det med Jakob. Og så har vi også fået Simon Clarke. Det er et smukt løb. Et rigtig mandfolkeløb, hvor man ikke kommer gratis til noget. Der skal kæmpes for det hele”, siger Sørensen om udsigten til Strade Bianche.
I fjor kom Fuglsang og Clarke i mål side om side som henholdsvis nummer ni og otte. I sine fire hidtidige deltagelser er Fuglsang aldrig sluttet dårligere end nummer 11 i løbet med andenpladsen bag Julian Alaphilippe i 2019 som det bedste resultat.
Nicki Sørensen har været ansat hos det nuværende Israel - Premier Tech siden 2016.
Annonce
Annonce
RideLondon Classique(2.WWT) 27/05-29/05
Giro d'Italia(2.UWT) 06/05-29/05
Circuit de Wallonie(1.1) 26/05
Tour of Estonia(2.1) 26/05-28/05
Tour du Pays de Vaud(2.NCUP) 26/05-29/05
Circuit de Wallonie(1.1) 26/05
Tour of Estonia(2.1) 26/05-28/05
Tour du Pays de Vaud(2.NCUP) 26/05-29/05
RideLondon Classique(2.WWT) 27/05-29/05
Orlen Nations Grand Prix(2.NCUP) 28/05-29/05
Marcel Kint Classic(1.1) 29/05
Mercan'Tour Classic Alpes...(1.1) 31/05
Giro dell'Appennino(1.1) 02/06
Course de la Paix Juniors(2.NCUP) 02/06-05/06
Heylen Vastgoed Heistse Pijl(1.1) 04/06
La Classique des Alpes Ju...(1.1) 04/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty - Gobert |
Israel - Premier Tech |
Lotto Soudal |
Movistar Team |
Quick-Step Alpha Vinyl |
Team BikeExchange Jayco |
Team DSM |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Opvarmning til 2022: Hvad kan vi forvente af Israel-Premier Tech?
Israel Cycling Academy ramt af stort cykeltyveri på træningslejr
Fuglsang og Sørensen genforenet: Han er ikke færdig endnu
Sulten Fuglsang vil vise, det bare var én dårlig sæson
Bjerg vil hjælpe Pogacar til Tour-triple: Håber at være der lidt dybere i finalerne