Efter to dage i førertrøjen, måtte Niki Østergaard slippe favoritgruppen med 1½ kilometer til toppen af den afsluttende stigning op mod dagens målby. Han kæmpede sig derefter i mål som nummer 30, 37 sekunder efter dagens vinder Chris Froome fra Kenya. I den samlede stilling er Niki Østergaard stadigvæk i top 10 på en ottendeplads.
”Med 1½ kilometer til mål kunne jeg ikke mere. Der var simpelthen ikke mere tilbage i benene at skyde med. At den sidste kilometer så også var den sværeste, jeg nogensinde har kørt i mit liv, gjorde det bestemt i nemmere. Jeg følte bare at den blev ved og ved, og det var dejligt til sidst at passere målstregen,” udtalte Niki Østergaard efter etapen.
”Jeg vil ikke sige, at jeg er enormt skuffet. Jeg gav alt hvad jeg havde i mig i dag, og kunne ikke have gjort det bedre. Holdet kørte endnu engang super flot for mig og formåede, at holde det hele samlet til stigningen startede, så det hele var lagt perfekt an for mig.”
I morgen køres løbet sidste etape, og det danske landshold har ikke tabt lysten til at slutte godt af.
”Der er ikke de store stigninger i morgen, men hvis vinden er der, ligesom den var i dag, kan det da godt være, at vi skal frem og angribe med hele holdet. Måske vi kan få hollænderne med, og så kan der godt ske ting og sager. Det er etapesejren vi vil kører efter, og så er det lige meget hvem fra holdet, som er med fremme,” slutter en træt Niki Østergaard af med fra Italien.
Resultat af 5. etape 1 Chris Froome - Kenya 3.41.26
2 Cyril Gautier - Frankrig
3 Andrey Zeits -
Kazakhstan 0.04
4
Bauke Mollema - Holland 0.06
5 Dimitri Claeys - Belgien 0.14
6 Alexander Gottfried - Tyskland
7
Rui Costa - Portugal
8 Anton Reshetnikov - Rusland 0.17
9 Biel Kadri - Frankrig
10 Gasper Svab - Slovenien
..
30 Niki Østergaard - Danmark 0.37
67 Andreas Frisch - Denmark 2.10
72 Thomas Vedel Kvist - Denmark
87 Nikola Aistrup - Denmark Samlet stilling efter 5. etape 1 Rui Costa - Portugal
2 Dennis Van Winden - Holland 0.03
3 Gasper Svab - Slovenien
4 Alexander Gottfried - Tyskland 0.04
5 Dimitri Claeys - Belgien
6 Francis De Greef - Belgien 0.13
7 Biel Kadri - Frankrig 0.15
8 Niki Østergaard - Danmark 0.23 9 Andrey Zeits - Kazakhstan 0.39
10 Anton Reshetnikov - Rusland 0.50