Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Andreas Leknessund (Team DSM) hentede en storslået sejr på sidste etape af Arctic Race of Norway. Nordmanden vandt fra udbruddet, mens Cofidis tabte den samlede sejr på gulvet. Leknessund tog dermed også den samlede sejr i en særdeles tæt afgørelse.
Annonce
Andreas Leknessund blev søndagens helt store vinder, da han vandt etapesejren og blev den samlede vinder af Arctic Race of Norway efter et solotogt foran hjemmebanepublikummet.
Nordmanden kørte helt til stregen for at hente så mange sekunder som muligt, og det viste sig at være nok. Nicola Conci blev nummer to, mens Axel Zingle (Cofidis) snuppede tredjepladsen.
Victor Lafay og Cofidis blev dog alligevel de helt store tabere, da de smed den samlede sejr på gulvet.
Afgørelsens time ventede
Arctic Race of Norway skulle søndag afgøres på 4. og afsluttende etape. En kuperet sag på over 150 kilometer.
En af favoritterne, den norske hjemmebanehelt, Andreas Leknessund indledte et angreb med øje på både etapesejr og samlet sejr.
Han ramte således udbruddet, men fik blot følgeskab af to andre, Alessandro Verre (Team Arkea-Samsic) og Fabien Grellier (TotalEnergies).
En farlig situation for Victor Lafay i førertrøjen, idet Leknessund blot var lidt over et halvt minut efter i klassementet.
De tre forreste fik aldrig for alvor noget stort forspring, men det viste sig heller ikke at være nødvendigt for Leknessund.
DSM-rytteren satte tempo på, da de ramte omgangene i Trondheim. Især på bakken lagde han pres på konkurrenterne, og med 30 kilometer til mål læssede han dem af. Nu var det solo mod målstregen.
Cofidis fik ikke megen hjælp i feltet. Det var primært det franske hold, der skulle slide i forsøget på at hive nordmanden ind.
Med to omgange igen var Leknessunds forspring stadig på mere end et minut, og dermed var både etapesejr og samlet sejr inden for rækkevidde.
Forceringer i finalen
Bagved begyndte forceringerne. Tre norske ryttere kørte væk, og hentede duoen, som Leknessund havde smidt.
Men et reduceret felt hentede dem igen. Italienske Conci gjorde sig også et forsøg, og det var der bund i.
Han var snart efter ene mand på mellemhånd mellem Leknessund og resterne af feltet, der ikke havde løbets førende rytter i blandt.
Cofidis havde Zingle i gruppen, men ikke Lafay. Han sad længere tilbage i en gruppe, hvor han selv måtte slide for tingene.
Leknessund lettede ikke på gashåndtaget men fortsatte ufortrødent. Forspringet faldt kun ganske sporadisk.
I sidste ende kunne han lade sig hylde som vinder af etapen, men der var ikke tid til at række armene over hovedet før han havde passeret
stregen, da hvert sekund kunne vise sig at blive værdifuldt.
Conci og Zingle blev nummer to og tre, men faktum var, at Cofidis havde smidt det hele på gulvet.
Leknessund blev udråbt som vinder i en tæt afgørelse, hvor der var under 10 sekunder mellem top tre. Hugo Houle (Israel Premier-Tech) tog næstøverste trin på podiet, mens Conci rundede det af.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Nordmand vandt samlet: Troede det var TV-udbrud
Optakt: 4. etape af Arctic Race of Norway
Etapevinder fik førertrøjens velsignelse til at jagte sejren
Franskmand sejrer på kongeetapen af Arctic Race of Norway
Optakt: 3. etape af Arctic Race of Norway