Carlos Verona håber på at debutere i Tour de France i den kommende sæson.
I 2019 bliver Carlos Verona Movistar-rytter, og efter seks år på udenlandske hold håber spanieren, at hans skifte ’hjem’ vil sætte gang i hans karriere igen.
”Jeg håber på at køre Tour de France, for det har jeg aldrig før prøvet, men det vigtigste for mig er i virkeligheden at køre nogle Grand Tours. I år var jeg slet ikke med i nogen, og det var ret mærkeligt for mig,” siger Verona, der i de seneste to og en halv sæsoner har kørt for Mitchelton-Scott, til Marca.
Før det australske ophold kørte spanieren for Quick-Step, hvor han først viste sit værd som en solid hjælperytter i de høje bjerge. Både hans nationalitet og evner har derfor længe peget mod et skifte til hjemlandets Movistar.
”Jeg har lidt set de seks år som et form for udlandsophold, for jeg har lært en hel masse. Men nu vender jeg hjem, og det er blot en professionel beslutning. Movistar var min bedste mulighed i forhold til at slå mig ned og forbedre mig rent sportsligt.”
På Movistar får Verona også mulighed for at lære af nogle af sportens største navne, deriblandt den regerende verdensmester.
”Jeg voksede op med Valverde på fjernsynet, så jeg føler mig heldig over at skulle køre på hold med ham nu. Jeg kommer til at lære en masse af både ham, Nairo [Quintana] og [Mikel] Landa.”
26-årige Carlos Verona har fortsat sin første professionelle sejr til gode, men han har vist prøver på sit talent med en samlet ottendeplads i Catalonien Rundt i 2017 samt andenpladsen i GP Miguel Indurain i år.
AG2R La Mondiale |
Astana Pro Team |
Bahrain-Merida |
Bora-Hansgrohe |
CCC Team |
Deceuninck - Quick-Step |
Groupama-FDJ |
Lotto Soudal |
Mitchelton-Scott |
Movistar Team |
Team Dimension Data |
Team EF Education First |
Team Jumbo-Visma |
Team Katusha Alpecin |
Team Sky |
Team Sunweb |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Niermann: Tour de France er vores mål i 2020
Norsgaard i alvorligt uheld på træningstur
Manglede blot 25 sekunder: Buchmann vil på podiet i Touren
Tour de France skipper Kiddesvej
Froome-comeback drives frem af mulig ny Tour-sejr