Søndag den 11. juni blev 3. afdeling af damernes Vittoria Cup afviklet på en yderst kuperet rute ved Århus med CK Århus som arrangør. Løbet blev stor set en gentagelse af 2. afdeling, hvor fire Team Mermaid ryttere besatte de første fire pladser. I dagens løb blev der dog byttet om på nr. 1 og 2 i forhold til 2. afdeling, som blev kørt i Skive først i maj.
På første omgang forsøgte Team Mermaid igen og igen at komme afsted, og taktikken lykkedes til fulde, idet frontgruppen efter ca. 15 km bestod af Mie Bekker Lacota, Trine Schmidt, Anette Berg, Kamilla Ahrensbach alle Team Mermaid samt Annette Dam fra Team
Odense Energi, som med 2. afdeling i baghovedet klogt valgte ikke at tage føringer i frontgruppen. Jannie Schmidt fra Team Odense Energi var kortvarigt med i front, men måtte kapitulere på den stejle bakke ved Stjær.
Da målstregen blev passeret efter 1. omgang, skulle der køres om de indlagte spurtpræmier, og her var Annette Dam hurtigst i spurten, som hun vandt foran Mie Bekker Lacota. Kort efter spurten kom Anette Berg og Kamilla Ahrensbach afsted, og de to fik hurtigt et pænt hul. Mie og Trine fik ”læsset” Anette Dam af, og så var
vejen endnu engang banet for den store Team Mermaid triumf.
Team Mermaid rytterne i udbrudMidt på 2. omgang kommer Mie og Trine op til de to Mermaid ryttere i front, og pænt følges de fire holdkammerater rundt på 3. og sidste omgang, hvor Ahrensbach og Berg får listet sig afsted med godt 5 km igen. De to piger holder hjem, og Kamilla Ahrensbach kommer først over stregen, og tager dermed sin første sejr i en Vittoria Cup afdeling.
Kort efter triller Trine Schmidt i mål som nr. 3, og Mie Lacota besætter løbets 4. plads.
Dagens podie: Anette Berg, Kamilla Ahrensbach og Trine SchmidtDisse placeringer betyder, at Trine Schmidt rykker op på 1. pladsen i Vittoria Cuppen og kan iklæde sig den hvide Vittoria Cup førertrøje, som hun skal bære i næste afdeling.
Trine Schmidt i førertrøjenDagens resultat – 94,2 km:1. Kamilla Ahrensbach Team Mermaid 2.48.31
2. Anette Berg Team Mermaid s.t.
3. Trine Schmidt Team Mermaid 2.49.19
4. Mie Bekker Lacota Team Mermaid s.t.
5. Jannie S. Schmidt Team Odense Energi 2.57.14
6. Heidi Christiansen
Esbjerg CR 2.58.23
7. Annette Dam Team Odense Energi s.t.
8. Henriette Frederiksen Esbjerg CR 3.02.44
9. Maria Bornak Team Odense Energi 3.06.44
10. Karina Hegelund Esbjerg CR s.t.
Sammenlagt resultat efter 3. afdeling:1. Trine Schmidt Team Mermaid 62 Point
2. Mie Bekker Lacota Team Mermaid 61 Point
3. Anette Berg Team Mermaid 60 Point
4. Kamilla Ahrensbach Team Mermaid 47 Point
5. Jannie S. Schmidt Team Odense Energi 46 Point
6. Maria Bornak Team Odense Energi 42 Point
7. Karina Hegelund Esbjerg CR 39 Point
8. Annette Dam Team Odense Energi 29 Point
9. Nina Lund Team Odense Energi 20 Point
10. Heidi Christiansen Esbjerg CR 14 Point
11. Henriette Frederiksen Esbjerg CR 12 Point
12. Pernille Vork Esbjerg CR 12 Point
13. Sisse Hermansen Team Mermaid 11 Point
14. Lisa Svenningsson CK Hymer, Sverige 11 Point
15. Winnie Marud Nielsen Skive CK 10 Point
16. Tone Hatteland Bryne CK, Norge 10 Point